Besluttet 31. august, Klima- og Miljøudvalget, Slagelse
Budget 2027, Takster (B)
Chefen for Teknik-, Plan og Erhverv indstiller, 1. at Byrådet godkender Klima- og Miljøudvalgets takster for budget 2027 - vedlagte bilag. Sagens indhold Klima- og Miljøudvalget har takster for affald (renovation), jordflytning for erhverv og gebyr for affaldstilsyn og miljøtilsyn.
Kort fortalt
- Forslaget
- Byrådet godkender Klima- og Miljøudvalgets takster for budget 2027 - vedlagte bilag.
- Hvem
- Klima- og Miljøudvalget, Slagelse Kommune
- Hvornår
- Mandag 31. august 2026
- Status
- Besluttet. At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kompetence
Byrådet.
Beslutningstema
Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget godkende udvalgets takster
for 2027, inden de indgår i Byrådets samlede 2. behandling af budget 2027-2030.
Indstilling
Chefen for Teknik-, Plan og Erhverv indstiller,
1. at Byrådet godkender Klima- og Miljøudvalgets takster for budget 2027 - vedlagte bilag.
Sagens indhold
Klima- og Miljøudvalget har takster for affald (renovation), jordflytning for erhverv og gebyr for
affaldstilsyn og miljøtilsyn.
Taksterne for affaldshåndtering fastsættes med udgangspunkt i "hvile i sig selv" princippet,
hvilket indebærer at udgifter og indtægter skal balancere set over en årrække.
Ny affaldsordning med sortering i 10 affaldsfraktioner blev implementeret i 2024. Hvilket
betyder at det brugerfinansierede område fortsat har et negativt mellemværende (gæld) på 6,6
I 2027 budgetteres der med et overskud på 6 mio. kr. og under forudsætning af at
forventningen til regnskab 2026 holder, så vil der et overskud (opsparing) allerede efter
2026. At der alligevel budgetteres med et overskud i 2027 og frem, selv om det negativ
mellemværende er indhentet, skyldes en forventning om at opsparingen skal anvendes til
indkøb og etablering af fælles nedgravede affaldsløsninger i midtbyer i Korsør, Skælskør og
Slagelse.
Gebyret vil for en normalhusstand med beholder-basissæt vil være på 3.928 kr. i 2027 (fra
4.005 kr. i 2026). Se taksterne i bilag.
Taksten jordflytning for erhverv skal dække de omkostninger, der er forbundet med
henholdsvis konkret anvisning af erhvervsaffald samt anmeldelse og dokumentation ved
flytning af jord, der er erhvervsaffald. Ifølge § 18, stk. 4 i bekendtgørelsen om
affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører mv. skal byrådet fastsætte og opkræve gebyret hos
erhverv, der anmelder jordflytning.
Taksten består af et fast grundgebyr pr. anvisning på 140 kr. og et gebyr på 520 kr. pr. time.
Taksten er uændret i forhold til 2026.
Taksten for affaldstilsyn og miljøtilsyn skal dække de faktiske omkostninger ved tilsyn og
godkendelser, herunder lønomkostninger og andre administrative udgifter. Taksten 2027
fastsættes til 796 kr. pr. time. Det er de samme omkostningerne, som indgår i takstberegningen
af de 2 forskellige tilsyn. Derfor er timeprisen ens.
Retligt grundlag
I henhold til styrelseslovens § 41 a skal borgernes betaling for ydelser godkendes af Byrådet.
Det fremgår desuden af styrelsesvedtægtens § 15, at de stående udvalg udarbejder forslag til
takster, som efterfølgende forelægges Byrådet til godkendelse.
Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 48 af 12. januar 2024, § 48, og bekendtgørelse om
affaldsregulativer, -gebyrer og - aktører m.v., nr. 539 af 28. maj 2024. Bekendtgørelse om
affaldsregulativer §18, stk. 4
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Takster er beregnet med udgangspunkt i de fastsatte budgetrammer for budget 2027-2030.
Principper for beregning og kalkulation af taksterne er uddybet i bilaget.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Fagudvalgenes behandling af takster for 2027 indgår i samlet sag til Byrådets 2. behandling af
budget 2027-2030.
Beslutning
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.
Afbud: Noah Thilemann
Fraværende: Thomas Clausen
Kilde: Slagelse Kommune, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.