Besluttet 31. august, Sundhedsudvalget, Slagelse
Medfinansiering til fondsansøgning om udbredelse af Marievangsskolen Get2Sport (B)
Chefen for Sundhed og Ældre og chefen for Kultur og Fritid indstiller, 1. at Sundhedsudvalget beslutter at afsætte 332.500 kr. i 2027, 332.500 kr. i 2028 og 350.000 kr. i 2029 fra Sundhedspolitikkens Fundraising til dækning af fondsmoms ifm. fundraising til udrulning og forlængelse af pilotprojektet Marievangskolen Get2Sport.
Kort fortalt
- Forslaget
- Sundhedsudvalget beslutter at afsætte 332.500 kr. i 2027, 332.500 kr. i 2028 og 350.000
- Hvem
- Sundhedsudvalget, Slagelse Kommune
- Hvornår
- Mandag 31. august 2026
- Status
- Besluttet. At 1: Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kompetence
Sundhedsudvalget.
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget besluttede på deres møde d. 12. august 2026 pkt. 9, at
administrationen skal udarbejde en fondsansøgning med henblik på udrulning og forlængelse
af pilotprojektet Marievangskolen Get2Sport. Udvalget besluttede ligeledes, at bede
Sundhedsudvalget om, at der allokeres midler til dækning af fondsmoms fra
Sundhedspolitikkens fundraising i forbindelse med fondsansøgningen.
Sundhedsudvalget kan beslutte at afsætte 332.500 kr. i 2027, 332.500 kr. i 2028 og 350.000 kr.
i 2029 fra Sundhedspolitikkens Fundraising til dækning af fondsmoms ifm. fundraising til
udrulning og forlængelse af pilotprojektet Marievangskolen Get2Sport.
Indstilling
Chefen for Sundhed og Ældre og chefen for Kultur og Fritid indstiller,
1. at Sundhedsudvalget beslutter at afsætte 332.500 kr. i 2027, 332.500 kr. i 2028 og 350.000
kr. i 2029 fra Sundhedspolitikkens Fundraising til dækning af fondsmoms ifm. fundraising til
udrulning og forlængelse af pilotprojektet Marievangskolen Get2Sport.
Sagens indhold
Baggrund og tidligere politisk behandling
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har på deres møde d. 12. august 2026 pkt. 9 besluttet at
administrationen skal udarbejde en fondsansøgning med henblik på udrulning og forlængelse
af pilotprojektet Marievangskolen Get2Sport. Udvalget besluttede samtidig at bede
Sundhedsudvalget om at allokere midler fra Sundhedspolitikkens Fundraising til dækning af
fondsmoms i forbindelse med fondsansøgningen.
Projektets formål og indhold
Marievangskolen Get2Sport styrker børn og unges deltagelse i fritidslivet gennem samarbejde
mellem skole, foreninger og Slagelse Kommune. Fx. ved at nedbryde økonomiske og sociale
barrierer for deltagelse i foreningslivet, aflastning og støtte til lokale foreninger mm.
En forlængelse og udrulning af projektet skal bl.a. sikre, at flere børn på Marievangskolen samt
på andre skoler i kommunen deltager i fritidsaktiviteter, og at indsatsen forankres mere
langsigtet. Der skal ligeledes afprøves metoder på andre skoler i fx. Skælskør og Korsør for at
teste, hvad der er overførbart, og hvad der skal tilpasses for, at indsatsen fungerer mest
effektivt på nye skoler.
I bilag 1 fremgår resultater for Marievangsskolen Get2Sport for skoleåret 2024/2025.
Get2Sport understøtter implementeringen af Sundhedspolitikken
Marievangskolen Get2Sport indgår som indsats i handleplanen under Sundhedspolitikken.
Indsatsen bidrager til hver af de tre prioriterede områder: “Tidlig indsats til børn og unge”,
“Styrke den mentale sundhed” og “Øget tilgængelighed”.
Indsatsen understøtter bevægelse, sunde fællesskaber og et aktivt fritidsliv for børn og unge.
Ligeledes sikrer indsatsen let tilgængelige fritidstilbud i nærområdet og understøtter, at alle
børn og unge har adgang til og mulighed for at deltage i aktive, meningsfulde fællesskaber.
Fondsansøgning og projektperiode
Administrationens arbejde med projektbeskrivelse og ansøgningsmateriale er igangsat i
samarbejde med de skoler, som projektet påtænkes udrullet til.
Der er udarbejdet et foreløbigt budgetudkast til en fondsansøgning på ca. 5,8 mio. kr. for
perioden 2027–2029. Budgettet omfatter blandt andet projektledelse, frikøb af lærere,
aktiviteter, kommunikation, ekstern evaluering samt en udvidet HEL Fritid-indsats.
Kommunal medfinansiering og fondsmoms
Ved fundraising forventes et krav om kommunal medfinansiering. Herunder finansiering af
fondsmoms på 17,5 % ved tilsagn fra private fonde. Ud over fondsmomsen vil kommunens
medfinansiering bestå af medarbejderressourcer.
Det forventede projektbudget og fondsmomsen på 17,5 %, fremgår nedenfor:
Forventet projektbudget
Fondsmoms (17,5 %)
Det er en forudsætning for projektets forlængelse og udrulning, at der er garanti for dækning af
fondsmomsen på 17,5 %. Hvis denne garanti ikke kan gives, vil det ikke være muligt at
acceptere et tilsagn fra én eller flere fonde.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at anmodningen om dækning af fondsmoms er i overensstemmelse
med puljens formål, Sundhedspolitikkens Fundraising. Sundhedspolitikkens fundraising skal
bl.a. bidrage til at der hjemtages fonds- og puljemidler, som understøtter indsatser i de
handleplaner, som laves for at implementere kommunens sundhedspolitik.
Administrationen vurderer, at projektet Marievangskolen Get2Sport har vist et solidt fagligt og
organisatorisk grundlag, og at der er gode muligheder for at opnå ekstern finansiering til en
forlængelse og udrulning. Det vurderes samtidig, at projektet understøtter alle tre
igangværende prioriteringer i kommunens sundhedspolitik, samtidig med at det understøtter
flere målsætninger i den gældende idrætspolitik, eksempelvis under indsatsområderne
’’Trænere/lederes nøglerolle i udvikling af idrætten’’ og ’’ Et skub på vej mod mere idræt’’.
Administrationen vurderer, at der er et stort sundhedsmæssigt potentiale i at forlænge og udrulle indsatsen til andre skoler
i kommunen.
Retligt grundlag
Ifølge sundhedslovens § 119, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen etablere forebyggende og
sundhedsfremmende tilbud.
Ifølge barnets lov § 35, stk. 3 kan kommunalbestyrelsen yde økonomisk støtte til
fritidsaktiviteter som led i det forebyggende arbejde.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Nedenfor fremgår det samlede budget for Sundhedspolitikkens Fundraising for 2027-2029,
som svarer til ca. 2,7 mio. kr. årligt før pris- og lønfremskrivning. Der fremgår ligeledes, hvilke
midler der på nuværende tidspunkt er disponeret til igangværende projekter og indsatser, samt
de anmodede midler til fondsmoms ifm. udvidelse og udrulning af Get2Sport.
Årstal
Budget
kr.*
kr.*
kr.*
Fondsmoms: ’Smag dig
frem’
Partnerskabsaftale med
Cykling Uden Alder:
’Fællesskab på hjul’
Fondsmoms: ’Udvidelse og
udrulning af Get2Sport’
Ikke disponerede midler
*Budgettet er uden pris- og lønfremskrivning.
Udgiften til fondsmoms ifm. Get2Sport afholdes alene ved tilsagn fra en eller flere fonde.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres på et kommende udvalgsmøde om
Sundhedsudvalgets beslutning.
Beslutning
At 1: Godkendt.
Kilde: Slagelse Kommune, Sundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.