Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 16. september, Ø-udvalget, Slagelse

Drøftelse af færgerelaterede emner (D)

Centerchefen indstiller, 1. at Ø-udvalget drøfter færgerelaterede emner. Sagens indhold Ø-udvalget har på møde den 13. januar 2026 godkendt kommissorium for drøftelse af færgerelaterede emner. På dette møde drøftes følgende punkter: 1.

Kort fortalt

Forslaget
  • Ø-udvalget drøfter færgerelaterede emner.
  • Pkt. 8 i bilag 1 indgår igen i takstbladet med følgende formulering "Ekstratur udenfor sejlplan (Mulighed aftales
  • Pkt. 18 i bilag 1 indgår igen i takstbladet med følgende formulering "Ekstratur udenfor sejlplan (Mulighed aftales
Hvem
Ø-udvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Onsdag 16. september 2026
Status
Besluttet. Proceduren for betaling af gebyr i tilfælde af afbestilling blev drøftet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Ø-udvalget.

Beslutningstema
Ø-udvalget drøfter færgerelaterede emner.

Indstilling

Centerchefen indstiller,

1. at Ø-udvalget drøfter færgerelaterede emner.

Sagens indhold
Ø-udvalget har på møde den 13. januar 2026 godkendt kommissorium for drøftelse af
færgerelaterede emner.
På dette møde drøftes følgende punkter:
1. Forespørgsel om mulighed for at bestille færge i akutte situationer udenfor sejlplan.
2. Retningslinjer for annoncering på havnebygningen på Stigsnæs.
3. Afholdelse af personalemøder, så det ikke har konsekvenser for sejladsen til øerne
4. Bytning af færger til øerne ifm. dårligt vejr
5. Tilbagemelding fra Erhvervs, Udviklings og Landdistriktsudvalgets behandling af sag om
takster til Budget 2027 den 1. september 2026 (punkt 2), hvortil Ø-udvalget havde fremsendt
kommentarer (Takstblade (bilag 1 og 2) og Ø-udvalgets kommentarer (bilag 3).
Drøftelsen tager udgangspunkt i følgende protokollering fra Erhvervs, Udviklings og Landdistriktsudvalgets møde:
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse med følgende ændringer:
- Pkt. 8 i bilag 1 indgår igen i takstbladet med følgende formulering "Ekstratur udenfor sejlplan (Mulighed aftales
med kontoret)"
- Pkt. 18 i bilag 1 indgår igen i takstbladet med følgende formulering "Ekstratur udenfor sejlplan (Mulighed aftales
med kontoret)"
Ø-udvalget anmoder om en orientering om, hvordan man har forholdt sig til udvalgets beslutning.
I sine kommentarer til Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalgets behandling af sagen har Ø-udvalget desuden
fremsat ønsker om: a) Ekstraordinær afgang (beredskab, særtransport m.v.), bestillingsture (gebyr og frist for bestilling)
samt hvorledes Agersø Omø Færgerne kan imødekomme øernes ønske om ’natfærger’ (bilag 3).
6. Offentliggørelse af EU-udbud om elfærge
I forhold til Slagelse Kommunes planer om at indkøbe en el-færge til overfarten mellem Stigsnæs og Omø er der planlagt
offentliggørelse af et EU-udbud (d. 17. august 2026).
Det er et fælles udbud, som MEQ/Dansk standardfærge udbyder på vegne af 5 de kommuner, der har indgået
indkøbsaftale: Slagelse, Svendborg, Fåborg-Midtfyn, Odder og Aalborg.
Der er tale om et genudbud, hvor det seneste år siden beslutningen om at genudbyde og efter den gennemførte
markedsdialog er gået med at gennemføre en række omfattende aktiviteter vedr. design, modeltest, justeringer i
udbudsmateriale og et halvt års tid med myndighedsbehandling og godkendelser. Det drejer sig om et udbud med
forhandling, hvor værfterne indledningsvis skal prækvalificeres. Processen omkring udbuddet, og hvad der skal ske
fremadrettet, fremgår af bilag 4.

Retligt grundlag
Kommissorium for drøftelse af færgerelaterede emner.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.

Beslutning

Chef for Kommunale Ejendomme, Chris Balle Nørregaard, Chef for Entreprenørservice,
Færger og Havne i Slagelse Kommune, Peter Johansen, samt Tine Meyer fra Agersø
Omø Færgerne deltog i behandlingen af dette punkt.
Ad 1. Forespørgsel om mulighed for at bestille færge i akutte situationer udenfor sejlplan.
Der kan kun bestilles færgeafgange i akutte situationer, hvis det går igennem Politi eller
beredskabet.
Ad 2. Retningslinjer for annoncering på havnebygningen på Stigsnæs.
Der gælder forskellige retningslinjer for annoncering på havnebygninger og på færgerne.
Der er udarbejdet et notat med retningslinjer af ekstern advokatvirksomhed i regi af Det
Fælles Færgesekretariat. Notatet fremsendes til Ø-udvalget.
Der er fremsat ønske om, at plakater om Visionsplan 2045 for Agersø bliver hængt op på
færgerne.
Ad 3. Afholdelse af personalemøder, så det ikke har konsekvenser for sejladsen til øerne
Der afholdes 4 årlige møder, hvilket blandt andet er skrevet ind i ISM for færgerne.
Møderne omhandler videndeling, læring om hændelser, sikkerhed og arbejdsmiljø samt
en fælles opfølgning/nyt, som der skal tages hånd op. Møderne forsøges tilrettelagt, så
der er samtidig kan laves service eller andre opgaver på færgerne for at undgå flere
"forstyrrelser" i sejlplanen end absolut nødvendigt.
Agersø Omø Færgerne bestræber sig på at melde datoer ud så tidligt som muligt.
Ad 4. Bytning af færger til øerne ifm. dårligt vejr
Det fremgår af færgernes procedurer, at man i tilfælde af indstilling af sejlads på grund af
dårligt vejr, skal kontakte skipperen på den anden færge for at drøfte eventuel mulighed
for at bytte færger.
Ø-udvalget efterspørger god kommunikation i tilfælde af bytte af færgerne.
Ad 5. Tilbagemelding fra Erhvervs, Udviklings og Landdistriktsudvalgets behandling af
sag om takster til Budget 2027 den 1. september 2026 (punkt 2), hvortil Ø-udvalget
havde fremsendt kommentarer (Takstblade (bilag 1 og 2) og Ø-udvalgets kommentarer
(bilag 3).
Der blev refereret til udvalgets beslutning
Vedrørende ønsker om: a) Ekstraordinær afgang (beredskab, særtransport m.v.),

bestillingsture (gebyr og frist for bestilling) samt hvorledes Agersø Omø Færgerne kan
imødekomme øernes ønske om ’natfærger’
Der er uændret praksis i forhold til takstbladet.
Omø efterspørger stadig en løsning på natfærger for Omø.
Ad 6. Offentliggørelse af EU-udbud om elfærge
Orienteringen fremgår af bilag 4 til sagen.
Tidslinjen indikerer mulighed for at tilgå en værftskontrakt i foråret 2027. Alt efter hvad det
vindende værft byder ind med, kan leveringen af en færge finde sted i løbet af 2029.
Øvrige forespørgsler og drøftelser:
Ø-udvalget forespurgte om anvendelsen af rampe til Kattegat på Stigsnæs.
Der blev bedt om en opdatering af Agersø Omø Færgernes telefonsvarer jævnfør
åbningstiderne som fremgår af slagelse.dk.
Ø-udvalget anmoder om, at Kattegat afgår ifølge fartplanen (venter på bussen som
aftalt).
Proceduren for betaling af gebyr i tilfælde af afbestilling blev drøftet.
Det blev aftalt, at overfartsplan og praksis for bestillingsture skal drøftes på næste møde i
Ø-udvalget den 18. november 2026.

Kilde: Slagelse Kommune, Ø-udvalget, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.