Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 17. september, Handicaprådet, Slagelse

Planlægning af Handicapprisen 2026 (B)

Forpersonen indstiller, 1. at Handicaprådet tager stilling til eventuelt tema for Handicapprisen 2026. 2. at Handicaprådet tager stilling til nedsættelse af en arbejdsgruppe til planlægning omkring Handicapprisen 2026.

Det sociale

Kort fortalt

Forslaget
  • Handicaprådet tager stilling til eventuelt tema for Handicapprisen 2026.
  • Handicaprådet tager stilling til nedsættelse af en arbejdsgruppe til planlægning omkring
Hvem
Handicaprådet, Slagelse Kommune
Hvornår
Torsdag 17. september 2026
Status
Besluttet. Handicaprådet besluttede: At temaet i 2026 skal være "Glæde" At der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af Ole, Susanne og Sofie.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Handicaprådet

Beslutningstema
Som led i planlægningen vedrørende Handicapprisen 2026 skal Handicaprådet tage stilling til
eventuelt tema og nedsættelse af arbejdsgruppe.

Indstilling

Forpersonen indstiller,
1. at Handicaprådet tager stilling til eventuelt tema for Handicapprisen 2026.
2. at Handicaprådet tager stilling til nedsættelse af en arbejdsgruppe til planlægning omkring
Handicapprisen 2026.

Sagens indhold
Formål og indhold for Handicapprisen i Slagelse Kommune
Handicaprådet i Slagelse Kommune har besluttet, at der hvert år (første gang i 2009) skal
uddeles en handicappris til en privatperson, en forening, en organisation eller til en
repræsentant fra erhvervslivet, som har gjort sig særligt bemærket, eller har ydet en særlig
indsats for, at handicappede borgere i Slagelse Kommune kan deltage i samfundslivet på lige

fod med alle andre.
Prisen består af et diplom og 10.000 kr. Prisen uddeles hvert år i forbindelse med den
internationale Handicapdag den 3. december. Frem for at ramme den 3. december præcis, så
har Handicaprådet de senere år prioriteret at få valgt et sted og tidspunkt som giver mening for
modtager samt sikre maksimal opmærksomhed fra pressen.
Fra 2025 har der i Danmark desuden været afholdt en landdækkende Handicapuge i uge 49 i
sammenhæng med FN’s internationale handicapdag. Den årlige handicapuge er indført efter
beslutning af Regeringen og en bred kreds af partier i forbindelse med udmøntningen af
reserven til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2025-2028. Danske
Handicaporganisationer(DH) er sammen med andre aktører på handicapområdet ansvarlig stå
for at føre initiativet ud i livet. Formålet er at Handicapugen bliver en fast årlig begivenhed, hvor
kommuner, organisationer og andre sætter fokus på handicapområdet.
Handicapprisen i Slagelse tildeles for:
At have skabt forhold, der kan bidrage til en forøget livskvalitet hos handicappede
At have skabt mulighed for at handicappede kan deltage på lige fod med øvrige borgere
At have skabt arbejdspladser for handicappede
At have skabt aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for handicappede
At have forbedret handicaptilgængeligheden i kommunen
At have bidraget til større almen viden om handicappedes forhold
At have bidraget til en større grad af inkludering af handicappede i det offentlige rum
Kriterierne for at få tildelt handicapprisen er meget brede, da Handicaprådet ønsker i størst
muligt omfang at bidrage til initiativ og kreativitet. I den forbindelse understreges, at initiativerne
skal være nytænkende og alternative og ikke blot være knyttet til de lovmæssige krav som
f.eks. tilgængelighed.

Planlægning af Handicapprisen 2026
Valg af tema for Handicapprisen 2026
Processen omkring kandidater til årets Handicappris 2026 skal igangsættes. Handicaprådet
kan vælge om kandidater skal findes ud fra et valgt tema eller om der skal søges bredt alle de
ovenstående kriterier.
De eneste 7 års oplæg har været:
2025: Tema: Frivillighed
2024: Tema: Inklusion på arbejdsmarkedet
2023: Intet tema - der blev søgt bredt efter kandidater

2022: Tema: Fælleskaber
2021: Tema: Sammen om bevægelse
2020: Tema: Forebyggelse af ensomhed blandt borgere med handicaps
2019: Tema: Fællesskaber for børn og unge med handicaps.

Nedsættelse af arbejdsgruppe til planlægning vedr. Handicapprisen 2026
Handicaprådet har de seneste år nedsat en arbejdsgruppe til planlægning omkring
Handicapprisen 2026. Her tænkes især på annonceringen efter kandidater. I forbindelse med
annonceringen kan eventuel overrækkelse i uge 49 offentliggøres.

Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Handicapprisen er på 10.000 kr. og hertil kommer udgifter til trykning af diplom og forplejning.

Tværgående konsekvenser
Handicaprådet er tværgående.

Sagens videre forløb
Handicaprådet skal vælge årets modtager på rådets næstkommende møde - 26. november

Beslutning

Handicaprådet besluttede:
At temaet i 2026 skal være "Glæde"
At der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af Ole, Susanne og Sofie

Kilde: Slagelse Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet torsdag 17. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.