Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 5. oktober, Klima- og Miljøudvalget, Slagelse

Status for revision af vandløbsregulativer (O)

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller, 1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres om status og tidsplan for arbejdet med revision af kommunens vandløbsregulativer. Sagens indhold Klima- og Miljøudvalget har ønsket en status for arbejdet med revision af kommunens vandløbsregulativer.

Erhverv og job

Kort fortalt

Forslaget
  • Klima- og Miljøudvalget orienteres om status og tidsplan for arbejdet med revision af
  • Maderenden
  • Øllemoserenden (målsat)

Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Klima- og Miljøudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. behandlingen af punktet. At 1: Orientering givet. Udvalget får en ny orienteringssag fremlagt når arbejdsgruppen er klar med en samlet projektoversigt herunder hvordan der opnås god økologisk tilstand i vandløbene.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema
Klima- og Miljøudvalget orienteres om status og tidsplan for arbejdet med revision af
kommunens vandløbsregulativer.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,
1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres om status og tidsplan for arbejdet med revision af
kommunens vandløbsregulativer.

Sagens indhold
Klima- og Miljøudvalget har ønsket en status for arbejdet med revision af kommunens
vandløbsregulativer.

Den seneste status for arbejdet med revision af kommunens vandløbsregulativer blev givet på
udvalgsmødet d. 3. april 2024.
Som det fremgår af Slagelse Kommunes politik for administration af vandløbsområdet, arbejder
administrationen på at afgøre for 5-7 af kommunens 66 offentlige vandløb om året.
Hvad er et vandløbsregulativ
Regulativerne for kommunens offentlige vandløb beskriver kort fortalt bredejernes
forpligtigelser, hvilken vedligeholdelse de kan forvente af kommunen, og hvilke regler der
gælder for vandløbet. Regulativerne skal opdateres fordi vandløbene forandrer sig over tid, og
fordi der er behov for at opdatere regulativerne, så de afspejler gældende love og praksis på
området.
Hvad indebærer en regulativrevision
Det er forskelligt fra vandløb til vandløb, hvor store ændringer en regulativrevision reelt
indebærer.
Vandløbet vil blive målt grundigt op, og ændringer i vandløbets forløb vil blive indarbejdet i det
nye regulativ.
Regulativrevisionen kan også medføre ændringer i vedligeholdelsen af vandløbet
(grødeskæring og oprensning). For de vandløb der er målsat i statens vandplaner lægges der
som udgangspunkt op til mere væsentlige ændringer, da den statslige vejledning lægger op til
en mere skånsom grødeskæring af disse vandløb. Dette skal være med til at opnå
målsætningen om god økologisk tilstand, hvilket dog kan få betydning for den fremtidige
afvanding.
Procesplan
En forudsætning for regulativrevisionen er en fuld opmåling af vandløbet. Når opmålingen er på
plads indkalder administrationen til lodsejermøde, hvor opmålingen og administrationens
forslag til ændringer i regulativet kan blive drøftet. På baggrund af opmålingen og
lodsejermødet udarbejder administrationen et forslag til nyt regulativ, som sendes i 4 ugers
partshøring.
Efter partshøringen bliver forslag til nyt regulativ fremlagt for Klima- og Miljøudvalget. Hvis
udvalget godkender forslaget, sendes regulativet herefter i 8 ugers offentlig høring.
Efter den offentlige høring udarbejdes der en hvidbog af de indkomne høringssvar, som
sammen med det endelig forslag til nyt regulativ fremlægges til udvalgets godkendelse.
Status for regulativ-revisionen
Siden sidste status d. 3. april 2024 har der ikke været gennemført nye regulativ-revisioner.
Arbejdet med følgende regulativ-revisioner er igangsat, men er af forskellige grunde, er
arbejdet ikke færdiggjort.
Maderenden

Øllemoserenden
Ellebæk/Pibergrøft
Bøstruprenden
For at sikre fremdrift med regulativ-revisionen er der nedsat en projektgruppe i
vandløbsteamet, som vil fortsætte arbejdet med regulativ-revisionen.
Tidsplan
Administrationen forventer at kunne gennemføre som minimum 3 regulativ-revisioner indenfor
det næste år.
• Maderenden
• Øllemoserenden (målsat)
• Ellebæk/Pibergrøft
Prioriteringen af de kommende regulativ-revisioner koordineres med kommunens
restaurerings-indsatser i kommunens vandløb.

Retligt grundlag
Regulativrevisionen følger vandløbslovens § 12, samt Bekendtgørelse om regulativer for
offentlige vandløb.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.

Beslutning

Tine Fehrmann, projektleder for Grøn Trepart og Vandområdeplan deltog under
behandlingen af punktet.
At 1: Orientering givet.
Udvalget får en ny orienteringssag fremlagt når arbejdsgruppen er klar med en samlet
projektoversigt herunder hvordan der opnås god økologisk tilstand i vandløbene.

Kilde: Slagelse Kommune, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.