Besluttet 5. oktober, Sundhedsudvalget, Slagelse
Udmøntning af Sundhedspolitikkens Fundraising i 2026 (B)
Chefen for Sundhed og Ældre indstiller, 1. at Sundhedsudvalget beslutter at allokere 42.000 kr. i 2026 til dækning af fondsmoms ifm. projekt 'Sundhedslandsbyer 2.0'. 2. at Sundhedsudvalget beslutter at reservere 136.448 kr. i 2027 og 120.435 kr. i 2028 til dækning af fondsmoms ifm. projektet 'Sammen om et aktivt seniorliv'.
Kort fortalt
- Forslaget
- Sundhedsudvalget beslutter at allokere 42.000 kr. i 2026 til dækning af fondsmoms ifm.
- Sundhedsudvalget beslutter at reservere 136.448 kr. i 2027 og 120.435 kr. i 2028 til
- Hvem
- Sundhedsudvalget, Slagelse Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Besluttet. At 1-2: Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kompetence
Sundhedsudvalget.
Beslutningstema
Det tidligere Sundhedsudvalg godkendte i december 2023 Slagelse Kommunes
sundhedspolitik 'Sammen om sundhed styrker vi det gode liv - En sundhedspolitik for alle i
Slagelse Kommune, 2024-2034'. For at understøtte implementeringen af Sundhedspolitikken,
er der bl.a. afsat midler i en pulje kaldet 'Sundhedspolitikkens Fundraising', som skal
understøtte indsatser under sundhedspolitikken.
Sundhedsudvalget får en status på udmøntning af puljen 'Sundhedspolitikkens Fundraising' og
kan beslutte at allokere 42.000 kr. i 2026 til dækning af fondsmoms ifm. projekt 'Sundhedslandsbyer 2.0', samt
beslutte at reservere 136.448 kr. i 2027 og 120.435 kr. i 2028 til dækning af fondsmoms ifm.
projektet 'Sammen om et aktivt seniorliv'.
Indstilling
Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1. at Sundhedsudvalget beslutter at allokere 42.000 kr. i 2026 til dækning af fondsmoms ifm.
projekt 'Sundhedslandsbyer 2.0'.
2. at Sundhedsudvalget beslutter at reservere 136.448 kr. i 2027 og 120.435 kr. i 2028 til
dækning af fondsmoms ifm. projektet 'Sammen om et aktivt seniorliv'.
Sagens indhold
I Budgetaftale 2023-2026 blev der afsat en pulje til strategisk fundraising. Der blev afsat 2 mio.
kr.
i 2024 og 3 mio. kr. i overslagsårene. Kompetencen til udmøntning af puljen ligger i
Sundhedsudvalget jf. beslutning på ØU's møde d. 11. december 2023 pkt. 18. Puljen har senere
skiftet navn til 'Sundhedspolitikkens Fundraising'.
Det tidligere Sundhedsudvalg godkendte på deres møde d. 6. maj 2024 pkt. 7, at der
omprioriteres 0,65 mio. kr. fra 2024 og årene frem fra puljen til strategisk fundraising, til at
sætte handlekraft bag sundhedspolitikken. Dette i form af en medarbejderressource. Der er
således 2,35 mio. kr. årligt i puljen ekskl. pris- og lønfremskrivning.
Sundhedspolitikkens Fundraising udmøntes løbende og skal bidrage til, at der hjemtages
fonds- og
puljemidler til indsatser og tiltag, der understøtter implementeringen af sundhedspolitikken. Det
være sig medfinansiering, pilot- og modningsprojekter forud for fondsansøgninger, fondsmoms
o.lign.
Administrationen bringer puljen i spil løbende ifm. udmøntning af sundhedspolitikken. Herunder
også i forbindelse med fonds- og puljeansøgninger på andre fagområder, som bidrager til
implementering af sundhedspolitikken. Ved igangsættelse af nye pilot- og modningsprojekter
får Sundhedsudvalget forelagt en beslutningssag.
Status på udmøntning af Sundhedspolitikkens Fundraising
Sundhedspolitikkens Fundraising har bidraget til flere fondsansøgninger. Puljen har bl.a.
bidraget med og reserveret midler til følgende indsatser:
Sunde digitale børn og unge (modningsprojekt)- afsluttet i 2026
Slagelse Synger (modningsprojekt) - afsluttes i 2026
3-årigt samarbejde med Skolens Venner - igangværende fra 2025 til 2027
Fælles om det gode ældreliv (fondsmoms) - afsluttet i 2025
Natursociale indsatser i skoleskoven (fondsmoms) - afsluttet i 2025
Smag Dig Frem (fondsmoms) - igangværende fra 2025 til 2027
Fællesskab på hjul - Partnerskab med Cykling Uden Alder - igangværende i 2026 og
Get2Sport udvidelse (Fondsmoms) - Forudsætter tilsagn fra en eller flere fonde
(reserveret)
Generation Nærvær (Fondsmoms) - Forudsætter tilsagn fra en eller flere fonde (reserveret)
Puljen til Sundhedspolitikkens fundraising har ikke på nuværende tidspunkt været bragt 100 %
i spil. Således var der i 2025 et mindre forbrug på 1,431 mio. kr. På nuværende tidspunkt
forventes et mindre forbrug i 2026 på 2,456 mio. kr., hvis der ses bort fra denne sags
indstillinger.
For det fulde overblik over disponering af midler fra Sundhedspolitikkens fundraising henvises
til bilag 1.
Sundhedslandsbyer 2.0
Sundhedslandsby 2.0 er et udviklingsprojekt på 2,5 år fra 2026-2028, der har til formål at
styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen gennem tættere samarbejde mellem
kommune, sundhedsaktører, civilsamfund og borgere. Projektet har opnået støtte fra flere
forskellige fonde og varetages overordnet af Landdistrikternes Fællesråd. I projektet indgår
Bisserup som sundhedslandsby.
Projektet bygger videre på erfaringerne fra projektets version 1.0 og fokuserer på forebyggelse,
tidlig indsats, øget tilgængelighed til sundhedstilbud samt styrkelse af borgernes egen
mestring. Gennem lokale partnerskaber og tværfaglige indsatser skal Sundhedslandsby 2.0
bidrage til bedre sundhed, øget trivsel og større lighed i sundhed for borgerne.
Slagelse Kommune, kan i projektperioden modtage op til 240.000 kr. til aktiviteter og nødvendige
projektudgifter, der skal styrke udviklingen af Bisserup som sundhedslandsby. Heraf skal der betales
fondsmoms på 42.000 kr.
Da der allerede er opnået støtte til Sundhedslandsby 2.0 vurderer administrationen at beløbet til fondsmoms
skal dækkes af Sundhedspolitikkens fundraising i budget 2026. Hvis fondsmomsen ikke dækkes af
Sundhedspolitikkens fundraising, bliver beløbet til fondsmoms fratrukket det bevilgede beløb på 240.000 kr.,
så der i stedet er 198.000 kr. til aktiviteter og nødvendige projektudgifter i Bisserup.
Sammen om et aktivt seniorliv
Sammen om et aktivt seniorliv er et 2-årigt projekt fra 2027-2028 i Slagelse Kommune, der skal
styrke livskvalitet, trivsel og deltagelse i fællesskaber blandt borgere over 66 år. Projektet retter
sig særligt mod ældre i risiko for ensomhed og social isolation samt ældre, der ønsker at
engagere sig frivilligt.
Projektet udvikler og viderefører fællesskaber med afsæt i kultur, natur, bevægelse og mental
sundhed. Aktiviteterne omfatter blandt andet fællessang, guidet fælleslæsning, naturforløb,
mindfulness, danse- og bevægelsesfællesskaber samt større fællesskabende arrangementer
på plejecentre. Derudover uddannes og understøttes frivillige, som skal være med til at drive
aktiviteterne og skabe varige lokale fællesskaber.
Projektet bygger videre på tidligere indsatser i kommunen fx. 'Flere ældre ind i fællesskaber' og
'Fælles om det gode ældreliv', og har et stærkt fokus på samskabelse mellem kommune,
frivillige, foreninger og civilsamfund. Målet er at etablere bæredygtige fællesskaber med lokalt
ejerskab, som kan fortsætte efter projektperiodens afslutning og dermed bidrage til øget
livsglæde, tilhørsforhold og aktiv deltagelse blandt ældre borgere
Der er søgt fondsmidler for i alt 1.467.900 kr. Heraf forventes det, at der skal betales
256.882,50 kr. i fondsmoms - Henholdsvis 136.448 kr. i 2027 og 120.435 kr. i 2028. En
reservering af midler til fondsmoms i 2027 og 2028 forudsætter at der opnås tilsagn fra en eller
flere fonde til indsatsen.
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering at 'Sundhedslandsbyer 2.0' og 'Sammen om et aktivt
seniorliv' begge bidrager til handleplanen under Sundhedspolitikken. Sundhedslandsbyer 2.0
bidrager særligt til prioriteringen om øget tilgængelighed, ved at have fokus på at flytte
forebyggelse, tidlig indsats og sundhedstilbud tættere på borgerne i Bisserup. 'Sammen om et
aktivt seniorliv' bidrager særligt til prioriteringen om at styrke den mentale sundhed ved bl.a. at
fokusere på at understøtte frivillighed og ældres deltagelse i aktive, meningsfulde
fællesskaber.
Retligt grundlag
Sundhedsloven § 119 stk. 1, som beskriver, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved
varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis
og stk.
2, som beskriver, at kommunen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til
borgerne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det fulde overblik over disponerede midler i Sundhedspolitikkens fundraising fremgår af bilag
Der er på nuværende tidspunkt 2,456 mio. kr. tilbage i puljen i 2026, som endnu ikke er
disponeret. Hvis Sundhedsudvalget godkender indstilling 1 i indeværende sag er der et
forventet mindre forbrug i 2026 på 2,414 mio. kr.
Hvis Sundhedsudvalget godkender indstilling 2 i indeværende sag er der fortsat 0,942 mio. kr. i
2027 og 1,081 mio. kr. i 2028 til disponering ifm. hjemtagelse af fonds- og puljemidler.
Tværgående konsekvenser
Sundhedspolitikken skal fungere som løftestang til at arbejde med sundhed på tværs af hele
kommunen.
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.
Beslutning
At 1-2: Godkendt.
Kilde: Slagelse Kommune, Sundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.