Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 7. oktober, Kultur-, Fritids-, Turismeudvalget, Slagelse

Status på fordeling af midler til Foreningsløftet 2026 (O)

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller, 1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om fordelingen af midlerne fra Foreningsløftet.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om fordelingen af midlerne fra Foreningsløftet.
Hvem
Kultur-, Fritids-, Turismeudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. At 1: Orientering givet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om fordelingen af midlerne fra Foreningsløftet. Der er blevet
ansøgt for flere midler, end der var afsat til indsatsen, og derfor har der været behov for at prioritere mellem
de indkomne ansøgninger på baggrund af puljens formål og kriterier. Orienteringen giver udvalget indsigt i de
foretagne prioriteringer og i den videre implementering af de støttede indsatser, som skal bidrage til
udviklingen af foreningslivet i Slagelse Kommune.

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om fordelingen af midlerne fra Foreningsløftet.

Sagens indhold
Formålet med Foreningsløftet som indsats:
Formålet med Foreningsløftet er at styrke foreningernes arbejde med at rekruttere, byde
velkommen og fastholde medlemmer i foreningsfællesskaberne. Det kan eksempelvis ske ved
at styrke forenings- og bestyrelsesudvikling, trænerudvikling, udvikling af aktiviteter og
styrkelse af kommunikationen.
Foreningsløftet opnås via ansættelse af ressourcepersoner, som skal arbejde med aftalte
kompetenceløft i foreningerne.
Første ansøgningsrul er veloverstået:
Ved ansøgningsfristens udløb var der modtaget tolv ansøgninger, mens én ansøgning blev
modtaget efter fristen. Inden for ansøgningsfristen blev der samlet ansøgt om 1.225.000 kr.,
hvilket oversteg puljens økonomiske ramme på 755.557 kr.
Administrationen har prioriteret mellem ansøgerne på baggrund af de retningslinjer som blev besluttet på
udvalget mødet d. 6. maj punkt 8 (bilag 1). På den baggrund har ni foreninger modtaget tilsagn om støtte,
mens tre foreninger har fået afslag på deres ansøgning.

Oversigten kan ses i Bilag 2 - Økonomisk overblik, Foreningsløftet 2026.
De bevilgede projekter er fordelt geografisk på tværs af kommunen og retter sig mod forskellige målgrupper
på tværs af alder, interesser og sociale forhold. De ni støttede foreninger har fået tilsagn om projektstøtte
over en treårig periode.
De ni foreninger og administrationen fortsætter nu samarbejdet omkring igangsættelse af Foreningsløftet.
Der er planlagt en workshop om ansættelser i foreningslivet, som alle foreninger med bevilling fra
Foreningsløftet skal deltage i. Kommunens øvrige foreninger er ligeledes inviteret til at deltage.
Derudover vil administrationen indkalde de støttede foreninger til arbejdsmøder med henblik på at udarbejde
konkrete handleplaner for det første projekt år. Formålet er at sikre en målrettet opstart og at
understøtte foreningernes arbejde med at realisere deres målsætninger i indsatsen.

Retligt grundlag
Kommunens støtte til foreninger og frivillige aktiviteter kan ydes inden for rammerne af
kommunalfuldmagtsreglerne, når støtten varetager en kommunal interesse og kommer
kommunens borgere til gavn.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Kilde: Slagelse Kommune, Kultur-, Fritids-, Turismeudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.