Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 19. oktober, Økonomiudvalget, Slagelse

Fastlæggelse af økonomiske principper (B)

Kommunaldirektøren indstiller, 1. at Økonomiudvalget beslutter de økonomiske principper Sagens indhold I forlængelse af budgetforliget og det vedtagne budget for 2027-2030 har administrationen udarbejdet et sæt økonomiske principper, som understøtter den økonomiske politik vedtaget af Byrådet den 24. juni 2026.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Økonomiudvalget beslutter de økonomiske principper
Hvem
Økonomiudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Mandag 19. oktober 2026
Status
Besluttet. At 1: Godkendt med den justering at overskriften på princip 2 ændres til: ”Budgetafvigelser forpligter til handling”. Bilaget med de økonomiske principper justeres med ny overskrift for princip 2 samt mindre redaktionelle ændringer, og vedlægges som bilag 2 (Godkendte økonomiske principper) sammen med referatet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Økonomiudvalget

Beslutningstema
Økonomiudvalget kan beslutte hvilke økonomiske principper der skal gælde for budgetlægning,
budgetopfølgning, bevillingssager og regnskab i Slagelse Kommune.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,
1. at Økonomiudvalget beslutter de økonomiske principper

Sagens indhold
I forlængelse af budgetforliget og det vedtagne budget for 2027-2030 har administrationen udarbejdet et sæt
økonomiske principper, som understøtter den økonomiske politik vedtaget af Byrådet den 24. juni 2026.
Formålet med de økonomiske principper er at etablere et fælles sæt spilleregler for den kommunale
økonomistyring, som understøtter efterlevelsen af den økonomiske politik. Principperne skal bidrage til en
ansvarlig økonomistyring og sikre et politisk råderum i budgettet, så intentionerne i både budgetforliget og
den økonomiske politik kan realiseres.
På baggrund af de seneste års udvikling, hvor der i udvalg og Byråd er truffet beslutninger om

kassefinansierede tillægsbevillinger og budgetudvidelser uden tilsvarende finansiering gennem reduktioner,
har administrationen med inspiration fra andre kommuner formuleret 8 økonomiske principper.
De økonomiske principper, som økonomiudvalget beslutter, vil indgå som en del af grundlaget for
budgetprocessen for budget 2028-2031. Principperne vil desuden danne grundlag for en tilpasning af
konceptet for budgetopfølgninger fra 2027 samt for regnskabsaflæggelsen og overførselssagen vedrørende
regnskab 2026. Endelig vil principperne indgå i det igangværende arbejde med at opdatere og revidere
kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ.

Økonomiske principper
De økonomiske principper fremgår nedenfor i overskriftsform og er beskrevet yderligere i
vedlagte bilag 1:
1. Hensynet til kommunens samlede økonomi går forud for hensynet til det enkelte udvalg,
politik- eller fagområde.
2. Det vedtagne budget skal overholdes.
3. Kassefinansierede tillægsbevillinger gives kun undtagelsesvist og under hensyn til
kommunens samlede økonomi.
4. Byrådet fastsætter de stående udvalgs budgetrammer.
5. Budgetforudsætningerne skal være gennemsigtige, dokumenterede og baserede på
priser og mængder.
6. I budgetprocessen skal der tilvejebringes et politisk prioriteringsrum.
7. Overførsler mellem årene følger i udgangspunktet fastsatte grænser.
8. Overførslerne skal ses i sammenhæng med kommunens samlede økonomi og
serviceramme.

Retligt grundlag
Den kommunale styrelseslov og bekendtgørelser om kommunernes budgetlægning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
En vedtagelse af principperne vil tydeliggøre det økonomiske ansvar hos Byråd, udvalg og

administration og understøtte både den politiske og administrative styring.

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger

Beslutning

At 1: Godkendt med den justering at overskriften på princip 2 ændres til:
”Budgetafvigelser forpligter til handling”.
Bilaget med de økonomiske principper justeres med ny overskrift for princip 2 samt
mindre redaktionelle ændringer, og vedlægges som bilag 2 (Godkendte økonomiske
principper) sammen med referatet.

Kilde: Slagelse Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.