Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 29. oktober, 2022 - 2025: Byrådet, Sønderborg

Godkendelse af salg af ejendom

Som led i Byrådets beslutning den 22. juni 2022 om at nedbringe antallet af kommunalt ejede ejendomme, har Sønderborg Kommune og Sønderborg Kvinde- & Krisecenter (SKK) indgået aftale om, at arbejde for at overdrage krisecenteret på Agervang 5 i Sønderborg til foreningen.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
2022 - 2025: Byrådet, Sønderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 29. oktober 2025
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Social-, Senior- og Handicapudvalget, at Økonomiudvalget godkender
salg af matrikel nr. 1910f Sønderborg, Agervang 5, Sønderborg på 864 kvadratmeter + 2.165
kvadratmeter udstykket af matrikel nr. 1910 Sønderborg i alt 3.029 kvadratmeter til en pris på 1,190
mio.kr. inkl. omkostninger til tinglysning mv., med vilkår om at ejendommen skal anvendes til Kvinde
& Krisecenter samt tilbageskødningsklausul.
Forvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at Byrådet godkender
en anlægsbevilling på -1,190 mio.kr. (indtægt) og på 0,010 mio.kr. (udgift) til tinglysning mv., som
tilgår kassebeholdningen.

Sagsfremstilling

Sønderborg Kommune købte i 2013 ejendommen på Agervang 5 i Sønderborg, hvor Sønderborg Kvinde- &
Krisecenter har til huse. Centret er en selvejende forening, der tilbyder midlertidigt ophold, kriserådgivning og støtte
til voldsramte kvinder og deres børn. Som udmøntning af Byrådets beslutning om budgetreducerende tiltag har
Social-, Senior- og Handicapudvalget drøftet overdragelsen af bygningen til SKK, og der er nu indgået aftale om
salg.

I dialogen med SKK er det kortlagt, at centret har behov for at sikre gode parkeringsforhold og øget respektafstand,
så brugere og frivillige trygt kan parkere og opholde sig ved ejendommen. Derfor er der sideløbende forhandlet
med Region Syddanmark om køb af et ekstra areal til ejendommen. Regionen har accepteret at sælge et areal
omkring krisecentret.

Forvaltningen foreslår, at Agervang 5 og det tilkøbte areal sælges til SKK. Salget vil give en driftsmæssig
besparelse, da drift og vedligehold overgår til foreningen. Når foreningen overtager ejendommen, får de råderet
over ejendommen og kan som bygningsejere i større udstrækning end i dag fx søge fonde og lignende til de
bygningsmæssige rammer. Salget består af matrikel nr. 1910f Sønderborg, Agervang 5, Sønderborg på 864
kvadratmeter samt 2.165 kvadratmeter, der er købt af regionen og udstykket af matrikel 1910a Sønderborg i alt
3.029 kvadratmeter. Prisen inkl. omkostninger til tinglysning mv fastsættes til 1,190 mio. kr.

Ejendommen er placeret indenfor det samlede sygehusområde og underlagt byplanvedtægt for området ”Området
omkring Sønderborg Sygehus og Kasernen” fra 1975. Forvaltningen foreslår dog, at salget bliver forbundet med et
vilkår om, at ejendommen skal anvendes til Kvinde & Krisecenter og ikke uden Sønderborg Kommunes tilladelse
må tages i brug til andet formål i foreningens regi eller sælges til andet formål. Såfremt foreningen opnår tilladelse
til at sælge ejendommen, og der derved opnås markedsmæssige merværdi, skal merfortjeneste med fradrag for
afholdte omkostninger udredes overfor Sønderborg Kommune som en tillægskøbesum. Desuden vil det være et
vilkår, at Sønderborg har krav på at få ejendommen tilbageskødet såfremt funktionen ophører eller foreningen
nedlægges. Der tinglyses deklarationer herom.

Sagen behandles sideløbende som lukket sag på regionens forretningsudvalg.

Under samme dagsorden er der et dagsordenspunkt om godkendelse af tilskud til køb af ejendom, som finansieres
af kassebeholdningen.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at hvis indstillingen godkendes, skal der gives en samlet
anlægsbevilling på -1,180 mio.kr., fordelt med -1,190 mio.kr. (indtægt) og en på 0,010 mio.kr. (udgift). Samlet set
tilgår 1,180 mio.kr. kassebeholdningen.

Bevillingspåtegning (i 1.000 kr.)

Politik

Budget

Overslags år

Overslags år

Overslags år

område

år

Drift
Anlæg/

Rådighedsbeløb

Finansiering via:
Drift andetsteds
Afsat rådighedsbeløb
Låneoptagelse
Afdrag og renter af
nye lån
Kassebeholdning

Behandling i Social-, Senior- og Handicapudvalget 2. oktober 2025

Udvalget anbefaler indstillingen.
Fraværende:
Ganeswaran Shanmugaratnam

Behandling i Økonomiudvalget 22. oktober 2025

Dot 1: Godkendt.
Dot 2: Social-, Senior- og Handicapudvalgets anbefaling indstilles.

Behandling i Byrådet 29. oktober 2025

Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt.

Kilde: Sønderborg Kommune, 2022 - 2025: Byrådet, referat fra mødet onsdag 29. oktober 2025, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.