Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 10. december, 2022 - 2025: Økonomiudvalget, Sønderborg

Orientering om regelforenkling af ligestillingsloven

I august 2024 godkendte Byrådet Sønderborg Kommunes ligestillingsplan. Planen har fokus på kommunen som arbejdsplads og understøtter udviklingen af et rummeligt og attraktivt arbejdsfællesskab.

Kort fortalt

Hvem
2022 - 2025: Økonomiudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 10. december 2025
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at tage
orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Miljø- og Ligestillingsministeriet har med virkning fra 1. januar 2025 gennemført en regelforenkling af både
ligestillingsloven og ligebehandlingsloven. Formålet med lovændringen er at forenkle administrationen og skabe
større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af ligestillingsindsatsen hos offentlige arbejdsgivere.

De vigtigste ændringer er følgende:
Afskaffelse af ligestillingsredegørelser. Kommuner og andre offentlige arbejdsgivere er ikke længere forpligtet til at
udarbejde og indsende en ligestillingsredegørelse hvert tredje år.
Ændret indberetningsfrekvens: Indberetning af måltal og politikker for det underrepræsenterede køn på øverste
ledelsesniveau skal fremover ske hvert andet år – næste gang i 2026.

Sønderborg Kommunes ligestillingsplan, godkendt af Byrådet i august 2024, har fokus på kommunens rolle som
arbejdsplads og bidrager til at understøtte et inkluderende og bæredygtigt arbejdsmiljø. Planen er forankret i
Sønderborg 2030 og skal bidrage til at tiltrække, skabe tilknytning og udvikle medarbejdere i et mangfoldigt
fællesskab.

På trods af de lempede lovkrav ønsker Sønderborg Kommune fortsat at følge udviklingen i køns- og
alderssammensætning blandt medarbejdere gennem tilgængelige data og arbejde aktivt med ligestilling og

inklusion som et strategisk indsatsområde.

De nye lovkrav vil blive indarbejdet i en kommende revision af ligestillingsplanen, når en sådan finder sted.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Behandling i Økonomiudvalget 10. december 2025

Taget til efterretning.

Kilde: Sønderborg Kommune, 2022 - 2025: Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 10. december 2025, punkt 23. Læs den originale sag hos kommunen.