Behandlet 10. december, 2022 - 2025: Økonomiudvalget, Sønderborg
Orientering om erfaringer fra byrådsperioden 2022-2025 og anbefalinger til det nye byråd
Den 1. januar 2026 tiltræder det nye byråd, som i foråret 2026 skal fastlægge sin vision for byrådsperioden 20262029. Byrådet har derfor godkendt en tids- og procesplan for Vision og Planstrategi 2026-2029.
Kort fortalt
- Hvem
- 2022 - 2025: Økonomiudvalget, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 10. december 2025
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at tage
orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
I foråret 2026 skal det nye byråd fastlægge sin vision for byrådsperioden 2026-2029. Byrådet godkendte derfor den
27. august 2025 en tids- og procesplan for visionsarbejdet, herunder at de nuværende udvalg på deres
udvalgsmøder i oktober 2025 skulle give erfaringer og anbefalinger videre til det nye byråd. Det er sket via
drøftelser af arbejdet med Byrådets vision og arbejdet i det enkelte udvalg i byrådsperioden 2022-2025.
Forvaltningen har samlet alle fagudvalgenes input i et notat, der opsummerer de mest gennemgående anbefalinger
og hovedkonklusioner på tværs af udvalg. De konkrete input fra hvert enkelt udvalg er desuden vedlagt som bilag til
notatet.
Hovedkonklusionen på erfaringsopsamlingen er, at fagudvalgene i Sønderborg Kommune i perioden 2022–2025
har arbejdet strategisk og engageret med Byrådets vision. Erfaringerne viser, at tydelig kobling mellem vision og
politikområder, temadrøftelser, samarbejde med forvaltning, civilsamfund og øvrige partnere, samt systematisk
opfølgning har været centrale elementer i udvalgenes arbejde. Udvalgene peger bl.a. på at fastholde tidlig
onboarding, datadrevet politikudvikling og styrket borgerinddragelse som vigtige pejlemærker for kommende
udvalg. Økonomiudvalget har peget på behovet for en tydeligere strategisk rolle, herunder at Økonomiudvalget kan
være mere retningssættende på langsigtede satsninger, initiere strategiske drøftelser i Byrådet og styrke sin
funktion som personaleudvalg.
På tværs af fagudvalgene ses følgende 10 anbefalinger til det nye Byråd:
1. Fasthold systematisk arbejde med vision, politikker og planer.
2. Prioritér tydelige snitflader mellem udvalg, samt tydelig kobling mellem udvalgsområde og vision.
3. Styrk kobling mellem vision og strategiske drøftelser i Byråd og Økonomiudvalg via årshjul.
4. Prioritér tidlig onboarding af byråd og fagudvalg via 12-12 seminar, studieture mv.
5. Fasthold temadrøftelser som forum for strategiske politiske drøftelser.
6. Fastholde og videreudvikle data, analyser og nøgletal som afsæt for politiske beslutningsoplæg
7. Styrk samarbejdet med civilsamfundet og sæt fortsat borgernes, frivilliges, foreningers og lokalområders
perspektiver i centrum.
8. Fortsæt studieture og besøg hos virksomheder, institutioner, foreninger mv.
9. Styrk Økonomiudvalgets strategiske rolle gennem årshjul og temamøder
10. Evaluering af udvalgsarbejdet som læringsredskab
Forvaltningen foreslår at opsamlingsnotatet anvendes som inspiration i forbindelse med on-boarding af nye
byrådsmedlemmer, strategiske drøftelser og prioritering i fagudvalg.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.
Behandling i Økonomiudvalget 10. december 2025
Taget til efterretning.
Kilde: Sønderborg Kommune, 2022 - 2025: Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 10. december 2025, punkt 27. Læs den originale sag hos kommunen.