Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 10. december, 2022 - 2025: Økonomiudvalget, Sønderborg

Godkendelse af eftergivelse af gæld - Fynshav Bådehavn

Sønderborg Kommune har i 1980 ydet lån til Fynshav Bådehavn, og der resterer i dag en restgæld på 260.000 kr. Forvaltningen har været i løbende dialog med Fynshav Bådehavn om deres økonomiske situation og muligheder for afbetaling af lånet.

Kort fortalt

Hvem
2022 - 2025: Økonomiudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 10. december 2025
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at Byrådet godkender
at det kommunale lån til Fynshav Bådehavn på 260.000 kr. eftergives.

Sagsfremstilling

Fynshav Bådehavn, der er en lystbådehavn (privat andelsskab med begrænset ansvar) fik omfattende stormskader
på havnens moleanlæg i 1978/1979. Fynshav Bådehavn fik i 1980 bevilliget et lån på 400.000 kr. fra Sønderborg
Kommune til genopbygning af havnen efter disse stormskader. Der resterer i dag en restgæld på 260.000 kr.

Lånets oprindelige vilkår er, efter en afdragsfri periode på 4 år, aftale om afdragsordning over 10 år. Der tilskrives
ikke renter på lånet. Fynshav Bådehavn har ikke været i stand til at afdrage på lånet siden før
kommunesammenlægningen og Fynshav Bådehavn har af flere omgange søgt om udsættelse af afbetaling og/eller
eftergivelse af gælden. Byrådet har senest behandlet sag om eftergivelse af gælden i 2010.

Kommunal støtte til Fynshav Bådehavn falder i tråd med Byrådets Vision 2022-2025 om at understøtte udviklingen
af vores forskellige lokalsamfund og by-og havnemiljøer.

Forvaltningen har været i løbende dialog med Fynshav Bådehavn om deres økonomiske situation og muligheder
for afbetaling af lånet. Havnens regnskaber udviser en negativ egenkapital og driftsresultaterne er enten negative
eller i balance.

Forvaltningen vurderer, at mulighederne for, at lånet kan afbetales, er udtømte og indstiller, at gælden eftergives.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser, idet
eftergivelse sker ved afskrivning på finansforskydninger, med modpost på balancekontoen.

Behandling i Økonomiudvalget 10. december 2025

Udvalget anbefaler indstillingen.

Kilde: Sønderborg Kommune, 2022 - 2025: Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 10. december 2025, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.