Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 17. december, 2022 - 2025: Byrådet, Sønderborg

Godkendelse af køb af ejendom

Dagligvarebutikkerne Aldi og Coop 365 lukkede i Havnbjerg Centeret i 2023 og butikkerne har siden stået tomme, da de er for små til at huse rentable dagligvarebutikker. Sønderborg Kommune ønsker derfor at omdanne og forskønne området.

Kort fortalt

Hvem
2022 - 2025: Byrådet, Sønderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 17. december 2025
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at godkende
køb af ejendommen matrikel nr. 323 Havnbjerg, Havnbjerg Center 15, 6430 Nordborg samt den
ideelle andel af fællesareal matr. Nr. 318 Havnbjerg til en købspris på 0,750 mio. med tillæg af
udgifter til skøde og tinglysning ca. 20.000 kr.

Forvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at Byrådet godkender
en anlægsbevilling på 0,770 mio.kr. (udgift), som finansieres af kassebeholdningen.

Sagsfremstilling

For at forhindre at Havnbjerg Centeret forfalder og kommer til at ligge uskønt hen ønsker Sønderborg Kommune at
omdanne centeret til et attraktivt boligområde. Der er stadig 3 aktive ejendomme med liberalt erhverv, som kan
forblive i området sammen med de nye boliger. En omdannelse vil således kunne give et samlet løft og

forskønnelse af området.

Det almene boligselskab Danbo har sammen med en privat investor og projektudvikler forsøgt at igangsætte et
projekt uden det er lykkedes.

Sønderborg Kommune ønsker at udvikle det øvrige centerområde til almene familieboliger sammen med Danbo.
Der har været screenet forskellige dispositionsplaner af det kommende byggeri og det er i den forbindelse enighed
om, at ejendommen Havnbjerg Center 15 skal erhverves for at området kan udnyttes til boliger på en optimal
måde.

Sønderborg Kommune har været i dialog med den nuværende ejer Brugsforeningen for Als og Sundeved, der er
interesseret i at sælge ejendommen. Ejendommen består af en sokkelgrund matr. Nr. 323 Havnbjerg på 1035 m²
samt den ideelle andel af fællesareal matr. Nr. 318 Havnbjerg på 4844 m². Den foreløbige offentlige
ejendomsværdi for 2020 (den seneste) er jf. Vurderingsstyrelsen 3,85 mio. kr. med 1.055.700 kr. i grundværdi for
matr. Nr. 323 Havnbjerg. Fællesarealet er ikke særskilt vurderet.

Det er i forbindelse med sagsbehandlingen vurderet om Danbo selv kan købe ejendommen direkte, bl.a. for at
spare handelsomkostningerne. Almene boligforeninger må ikke, jf. Almenboligloven, købe fast ejendom uden
Kommunalbestyrelsens godkendelse. Forvaltningen vurderer i den forbindelse, at det samlet set vil være
uhensigtsmæssigt, at grunden erhverves af NAB afkoblet fra det øvrige grundkøb af Sønderborg Kommune og især
fordi selve byggeprojektet ikke har fundet sin endelige form endnu. Derfor er NAB endnu ikke klar til at få
grundkøbet af den omkringliggende grund og parkeringsplads og byggeøkonomien godkendt. I forbindelse med det
planlagte videresalg af grunden til Danbo kan der udnyttes diverse tilslutningsbidrag for forskellige forsyninger og
derved kan NAB spare denne udgift ved nybyg. Der er ikke truffet endelig beslutning om markedsprisen som
Danbo skal give for det samlede grundkøb.

På grundlag af bygningens beskaffenhed og fravær af bevaringsværdi forventes det ikke at være udfordringer i
forhold til nedrivningstilladelse.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at hvis indstillingen godkendes, skal der gives en
anlægsbevilling på 0,770 mio. kr. i 2026, som finansieres af kassebeholdningen.

Bevillingspåtegning (i 1.000 kr.)
Politik

Budget

Overslags år

Overslags år

Overslags år

område

år

Drift

Anlæg/

Rådighedsbeløb
Finansiering via:
Drift andetsteds
Afsat rådighedsbeløb
Låneoptagelse
Afdrag og renter af
nye lån
Kassebeholdning

Behandling i Økonomiudvalget 10. december 2025

Dot 1: Godkendt.
Dot 2: Udvalget anbefaler indstillingen.

Behandling i Byrådet 17. december 2025

Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt.

Kilde: Sønderborg Kommune, 2022 - 2025: Byrådet, referat fra mødet onsdag 17. december 2025, punkt 25. Læs den originale sag hos kommunen.