Besluttet 29. april, Byrådet, Sønderborg
Godkendelse af bruger-/borgerrepræsentant til plejeudvalget for Kær Vestermark
Det tidligere militære øvelsesområde på Kær Vestermark blev i 2016 fredet. Området ejes af kommunen og udgør i dag et rekreativt område tæt på Sønderborg by. Ifølge fredningsbestemmelserne skal der være et plejeudvalg, som blandt andet udarbejder plejeplanen for området.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 29. april 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Byrådet at godkende
at Jonathan Knudsen, forperson for Kær Landsbylaug, udpeges til bruger-/borgerrepræsentant til
plejeudvalget for Kær Vestermark og
at beslutningskompetencen vedrørende udpegning af bruger-/borgerrepræsentanter til plejeudvalget
for Kær Vestermark fremover delegeres til Natur-, Miljø og Klimaudvalget.
Sagsfremstilling
Det tidligere militære øvelsesområde på Kær Vestermark blev i 2016 fredet. Området ejes af kommunen og udgør i
dag et rekreativt område tæt på Sønderborg by.
Fredningens formål er blandt andet at bevare og forbedre områdets landskabelige og historiske værdier samt sikre
og udvikle områdets rekreative kvaliteter.
Det fremgår af fredningsbestemmelserne, at der skal et plejeudvalg, som skal bestå repræsentanter for:
Ejer
Plejemyndighed
Danmarks Naturfredningsforening
Bruger-/borgerrepræsentant
Rollen som henholdsvis ejer og plejemyndighed varetages af forskellige personer i forvaltningen. På nuværende
tidspunkt mødes plejeudvalget cirka to gange årligt og drøfter plejetiltag og projekter i området. Plejeudvalget skal
også udarbejde plejeplanen for området. Deltagelse i plejeudvalget er ulønnet.
Den nuværende bruger-/borgerrepræsentant, som har været en del af plejeudvalget siden området blev fredet, har
oplyst, at han ønsker at træde tilbage. Derfor skal der udpeges en ny bruger-/borgerrepræsentant. Pladsen i
plejeudvalget er tidsubegrænset.
Forvaltningen har haft fokus på at finde en repræsentant, som kan varetage det brede brugerperspektiv på Kær
Vestermark samt det rekreative perspektiv. Derfor har forvaltningen været i dialog med Kær Landsbylaug og
forperson for Kær Landsbylaug, Jonathan Knudsen, ønsker at stille op. Forvaltningen indstiller derfor til, at han
udpeges som bruger-/borgerrepræsentant til plejeudvalget for Kær Vestermark.
Jævnfør fredningsbestemmelserne udpeges bruger-/borgerrepræsentanten af Sønderborg Kommunes Byråd.
Byrådet kan uddelegere beslutningen til et af byrådets fagudvalg. På baggrund af dette, indstiller forvaltningen til, at
beslutningskompetencen fremover delegeres til Natur-, Miljø- og Klimaudvalget, for at lette sagsgangen.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Sønderborg Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 29. april 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.