Besluttet 4. juni, Social-, Senior- og Handicapudvalget, Sønderborg
Temadrøftelse om hverdagen på Flintholm
Flintholm er et botilbud i Nordborg med 20 boliger målrettet borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Social-, Senior- og Handicapudvalget drøfter Flintholms arbejde med borgeroplevet kvalitet i hverdagen ud fra tre centrale emner: 1.
Kort fortalt
- Hvem
- Social-, Senior- og Handicapudvalget, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Torsdag 4. juni 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet. Det har været dejligt at høre de positive oplevelser fra beboere, samt pårørende om deres oplevelser med Flintholm. Flintholm er på en rejse med beboerkonferencer og styrkelse af trivsel.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Social-, Senior- og Handicapudvalget at drøfte
hverdagen på Flintholm.
Sagsfremstilling
Botilbud Flintholm er et botilbud i Nordborg for borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, som har behov
for døgndækning. Der er i alt 20 boliger på Flintholm, som alle er beboede i skrivende stund.
Den 4. maj 2026 blev Social-, Senior- og Handicapudvalget orienteret om Socialtilsyn Syds seneste vurdering af
Botilbud Flintholms kvalitet. Socialtilsyn Syd vurderede kvaliteten på Botilbud Flintholm positivt og berettede, at
tilbuddet var af den fornødne kvalitet inden for samtlige af tilsynets temaer:
målgruppe, metoder or resultater
sundhed og trivsel
organisation og ledelse
kompetencer
fysiske rammer.
Botilbud Flintholm har opnået dette resultat ved, at medarbejdere og ledelse aktivt samarbejder med borgere,
familie, venner og netværk om at skabe en hverdag med borgeroplevet kvalitet, der tager udgangspunkt i den
enkelte borgers håb, drømme, ønsker og netværk.
Dette arbejde dækker blandt andet over:
nytænkning af samarbejdet med og relationen til familie, venner og netværk
rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft
implementering af borgerkonferencer, læringsmiljøer og refleksion i praksis
stabilitet og kontinuitet i hverdagen
målrettet arbejde med KRAP, neuropædagogik og autismepædagogik.
Social-, Senior- og Handicapudvalget drøfter den udvikling, der har været på Flintholm sammen med socialchef
Teresa Schürmann, områdeleder Peter Westergaard Sørensen, afdelingsleder Brian Larsen Toft samt borgere,
familiemedlemmer og medarbejdere, der alle har været en del af processen. Drøftelsen sker ud fra følgende
emner:
1. Kvalitet og samskabelse i hverdagen
2. Faglig læring og udvikling
3. Rekruttering og Flintholm som attraktiv arbejdsplads.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Drøftet.
Det har været dejligt at høre de positive oplevelser fra beboere, samt pårørende om deres oplevelser med
Flintholm.
Flintholm er på en rejse med beboerkonferencer og styrkelse af trivsel.
Kilde: Sønderborg Kommune, Social-, Senior- og Handicapudvalget, referat fra mødet torsdag 4. juni 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.