Besluttet 17. juni, Økonomi- og Strategiudvalget, Sønderborg
Godkendelse af revurdering af garantiprovisionssats - Broager Vandværk
Byrådet godkendte i maj 2023 kommunal garantistillelse for to lån til Broager Vandværk med en årlig garantiprovision på 0,53 %. Vandværket har anmodet kommunen om en revurdering af satsen.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomi- og Strategiudvalget, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 17. juni 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget anbefaler indstillingen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Økonomi- og Strategiudvalget, at Byrådet godkender
nedsættelse af den løbende garantiprovisionssats for Broager Vandværk fra 0,53 % til 0,45 %
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte den 31. maj 2023 to ansøgninger om kommunal garantistillelse for lån til Broager Vandværk.
Lånene vedrørte henholdsvis etablering af nye indvindingsboringer og renovering af ledningsnet, jf. vedlagte sager.
De to lån udgør pr. 31.12.2025 samlet 10,3 mio. kr. I forbindelse med garantistillelsen blev der fastsat en løbende
garantiprovision af lånet på 0,53 % med udgangspunkt i den lavest mulige Safe Harbour-minimumspræmie på 0,4
% og et tillæg beregnet af kommunen.
Den 30. april 2026 har Broager Vandværk anmodet Sønderborg Kommune om en revurdering af
garantiprovisionssatsen.
Som det fremgår af den oprindelige sag til Byrådet, har BDO fastsat en garantiprovisionssats med udgangspunkt i
EU-Kommissionens Safe Harbour-satser[1]. Disse kan anvendes
for selvstændige, ikke offentligt ejede små- og mellemstore virksomheder (SMV), hvilket Broager Vandværk
opfylder betingelserne for.
På baggrund af en individuel kreditvurdering, hvor Broager Vandværk blev vurderet til at have en ”meget stærk
betalingsevne”, vurderede BDO, at garantiprovisionssatsen kunne fastsættes til 0,4 %, svarende til den lavest
mulige Safe Harbour-minimumspræmie.
BDO bemærkede i den forbindelse, at beslutningen om den endelige fastsættelse af garantiprovision alene beror
hos kommunen.
I overensstemmelse med kommunens finansielle politik beregnede forvaltningen et tillæg til minimumssatsen med
henblik på at afspejle den samlede risiko for kommunen. Tillægget blev fastsat til 0,13 %, således at den samlede
garantiprovision udgjorde 0,53 %
På baggrund af Broager Vandværks henvendelse om en revurdering af deres garantiprovisionssats har
forvaltningen foretaget en fornyet beregning af tillægget på baggrund af aktuelle forudsætninger. I kommunens
beregning lægges blandt andet følgende kriterier til grund: udvikling i kundegrundlag, følsomhed over for
konkurrerende teknologier og lånets størrelse i forhold til kommunens likviditet.
Forvaltningen anbefaler på den baggrund, at garantiprovisionen nedsættes, således at tillægget reduceres fra 0,13
% til 0,049 %. Dette indebærer en samlet årlig garantiprovision på 0,45 %
EU Kommissionens meddelelse 2008/C 155/02, afsnit 3.3 ”Vurdering af individuelle garantier til SMV”
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser, idet niveauet for
garantiprovisioner følges løbende i forbindelse med årets bevillingsrevisioner.
Beslutning
Udvalget anbefaler indstillingen.
Kilde: Sønderborg Kommune, Økonomi- og Strategiudvalget, referat fra mødet onsdag 17. juni 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.