Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Byrådet, Sønderborg

Godkendelse af Byrådets Vision 2026-2029

Byrådet har udarbejdet Vision 2026-2029, som fastlægger de overordnede visioner og målsætninger for byrådsperioden. Visionen bygger ovenpå arbejdet i de tidligere Byråd og viderefører et højt ambitionsniveau for udviklingen af Sønderborg Kommune.

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Sønderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Ø fremsætter ændringsforslag om, at fremlagte forslag til Vision godkendes og erstatter den af Forvaltningen fremlagte: Vision Et godt liv - hele livet Alle i Sønderborg Kommune skal have lige vilkår for at leve et godt liv. Den tryghed og tillid til fremtiden skaber vi gennem stærke fællesskaber. Vi vil udvikle en kommune, hvor alle – uanset livssituation – har mulighed for at leve et værdigt og aktivt liv med reel indflydelse på egen hverdag.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Økonomi- og Strategiudvalget, at Byrådet godkender
Byrådets Vision 2026-2029.

Sagsfremstilling

Byrådet i Sønderborg Kommune udarbejder ved starten af en ny byrådsperiode sin vision, der sætter den
overordnede politiske retning for perioden. Ambitionen er, at visionen skal bygge videre på foregående Byråds
arbejde – og sætte politisk retning, der rækker ud over flere byrådsperioder.

Vision 2026-2029 er udarbejdet på baggrund af:

Erfaringer fra det afgående Byråd

Individuelle interviews med byrådsmedlemmer

Byrådets visionsseminar.

Processen har været faciliteret af direktør for Komponent Pernille Halberg Salamon og i tæt samarbejde med
forvaltningen. På Byrådets visionsseminar den 19.-20. marts 2026 drøftede Byrådet den overordnede vision og
fokusområder, samt fyrtårnsprojekter. Erfaringsopsamling fra det afgående Byråd, samt individuelle interviews
fungerede som afsæt for Byrådets drøftelser.

Vision 2026-2029 bygger videre på arbejdet i det tidligere Byråd og fastholder det høje ambitionsniveau for
kommunens udvikling – en udvikling, der skal ske i hele kommunen og i tæt samarbejde med borgere og andre
relevante aktører.

Med visionen har Byrådet fortsat fokus på bosætning, grøn omstilling, erhvervsudvikling, turisme og uddannelse
som centrale elementer for kommunens udvikling. Den overordnede ambition er at sikre livskvalitet og et godt liv
igennem alle livsfaser for kommunens borgere. Derfor fastholdes prioritering af stærke velfærdsområder, udvikling
af attraktive lokalområder og natur, samt et varieret og tilgængeligt kultur- og foreningsliv.

Vision 2026-2029 indeholder seks fokusområder:
Et godt liv – hele livet
Uddannelse
Jobvækst
Turisme og kultur
Attraktive bymiljøer, lokalsamfund og fællesskaber
Grøn omstilling, bæredygtighed og natur

Fokusområderne uddyber den politiske retning i visionen og centrale indsatser, der skaber grundlaget for at
visionen bliver til virkelighed. Det sker gennem arbejdet med styringstrekanten, der udgør udgangspunktet for at
sikre sammenhæng mellem vision, planstrategi, kommuneplan, politikker, planer og handlinger. Fagudvalgene skal
i dette arbejde konkretisere visionen i form af politikker og planer for deres respektive fagområder.

Byrådets Vision 2026-2029 indeholder tre fyrtårnsprojekter:
Hertugernes Augustenborg
ProjectZero
Nordborg Resort

Visionen spiller tæt sammen med Planstrategi 2026, der beskriver By​rådets strategi for kommuneplanlægningen i
Sønderborg Kommune. Planstrategi 2026 udgør ud​gangspunktet for en revision af kommuneplanen, der begynder
medio 2026.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Behandling i Økonomi- og Strategiudvalget 17. juni 2026

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag jf. Styrelseslovens § 11:
Side 11 - Bullet 2 og 3 erstattes af én ny bullet: Vi vil arbejde for bedre transportinfrastruktur til vores region
og vores øvrige omverden.

For stemte Johanna-Maria Precht (Ø).

Imod stemte Frederik Klakk (I), Kirsten Bachmann (S), Stefan Lydal (O), Tage Petersen (V), Jimmy
Simonsen (V), Niels Benjamin Sørensen (Æ), Susanne B. Posselt (F), Didde Lauritzen (A), Tom H. Nielsen
(A) og Erik Lauritzen (A).

Ændringsforslaget er hermed bortfaldet.

Et flertal i udvalget bestående af Frederik Klakk (I), Kirsten Bachmann (S), Stefan Lydal (O), Tage Petersen
(V), Jimmy Simonsen (V), Niels Benjamin Sørensen (Æ), Susanne B. Posselt (F), Didde Lauritzen (A), Tom
H. Nielsen (A) og Erik Lauritzen (A) anbefaler indstillingen.

Imod stemte Johanna-Maria Precht (Ø).

Beslutning

Ø fremsætter ændringsforslag om, at fremlagte forslag til Vision godkendes og erstatter den af Forvaltningen
fremlagte:

Vision
Et godt liv - hele livet
Alle i Sønderborg Kommune skal have lige vilkår for at leve et godt liv. Den tryghed og tillid til fremtiden
skaber vi gennem stærke fællesskaber. Vi vil udvikle en kommune, hvor alle – uanset livssituation – har
mulighed for at leve et værdigt og aktivt liv med reel indflydelse på egen hverdag.

Vi prioriterer nærværende velfærd, hvor mennesker mødes i øjenhøjde med fokus på kvalificeret hjælp og
den enkeltes retssikkerhed. Vi vil sikre gode rammer for børn, unge, voksne og ældre gennem stærke
offentlige tilbud og inkluderende fællesskaber.

Centrale indsatser:
Vi vil være Danmarks mest handicapvenlige kommune
Vi vil styrke samarbejdet med foreningslivet om fællesskab og deltagelse for alle
Vi vil styrket retssikkerhed på socialområdet
Vi vil styrke tilgængelighed på stier og fortove
Vi vil fokusere på handicapvenlige digitale og fysiske løsninger
Vi vil udbygge den kollektive transport, så alle kan komme med
Vi vil arbejde for at kommunen hænger sammen på kryds og tværs og at udviklingen kan mærkes i

hele kommunen fra nord til syd og øst til vest.

Uddannelse
Sønderborg Kommune skal have en folkeskole og et uddannelsesmiljø, hvor trivsel og faglighed går hånd i
hånd. Vi skal starte med at sikre skolens fundament – at børnene trives og har det godt og at vi får hævet
bundniveauet, der hvor det er lavest: ”Trivsel og 2-taller”.

Vi skal sikre, at alle unge, der kommer ud af skole og uddannelse kan se en vej frem for sig som en del af
vores lokalsamfund.

Vi vil tiltrække uddannelser til vores egn, så vores unge har mulighed for at fortsætte deres uddannelse her,
og andre har mulighed for at komme her til og opleve, hvor dejligt et sted Sønderborg Kommune er.

Centrale indsatser:
Mindre skoleklasser og flere to-voksenordninger
Fokus på undervisnings- og arbejdsmiljø for børn og voksne i skolerne
Inklusion, der fungerer i praksis
Udvikle et attraktivt ungemiljø, som de unge har råd til
Sikre de unges bevægelsesfrihed gennem kollektive transportløsninger
Sikre at de mange internationale studerende, der kommer hertil, har let ved at falde til
Gode normeringer i daginstitutioner med god plads til et rigt børneliv både ude og inde

Arbejdsmarked
Et bæredygtigt arbejdsmarked skal skabe plads til alle og bidrage til et samfund, hvor livskvalitet prioriteres
over ensidig fokus på økonomisk vækst.

Vi vil udvikle en økonomi, der bygger på grøn omstilling, lokale løsninger og social ansvarlighed.

Arbejdsmarkedet skal være rummeligt, og alle skal have mulighed for at bidrage med deres evner.

Centrale indsatser:

Vi vil sikre at arbejdsløsheden blandt flexjobbere ikke overstiger den almene arbejdsløshed.
Stoppe udlicitering af kommunale arbejdspladser

Sikre gode mulighed for efteruddannelse og opkvalificering for arbejdsløse
Styrke grønne arbejdspladser og lokal bæredygtig udvikling herunder fremme socialøkonomiske
virksomheder
Prioritere vækst i livskvalitet frem for ensidig fokus på økonomisk vækst
Sikre et sammenhængende arbejdsmarked gennem investering i kollektiv trafik så det også bliver
muligt at drive virksomhed i landdistrikterne

Kultur, idræt og turisme
Kultur, idræt og turisme skal udvikles med respekt for natur, kulturlandskab, lokalsamfund og
bæredygtighed.

Oplevelser og kulturliv skal først og fremmest være til gavn for de borgere, der bor her. Med afsæt i det vil vi
tiltrække besøgende til vores smukke egn.

Vores grænseland rummer historie og fortællinger, der bliver ved med at være vigtig både lokalt, nationalt og
internationalt. Den skal vi blive ved med at genfortælle til hinanden og resten af verden.

Vi skal styrke deltagelse i Kultur og fritid. Vi skal lige så meget i musikskole, som vi skal være tilskuere til
koncerter. Vi skal understøtte de frivillige indsatser på området.

Centrale indsatser:
Styrke deltagelse i lokale kultur- og fritidstilbud
Natur- og friluftsoplevelser skal udvikles i respekt for naturen
Understøtte fællesskaber gennem kultur- og foreningsliv
Udvikle bæredygtig turisme med fokus på vandrere og cyklister
Kulturinstitutioner og idrætsfaciliteter i kommunen som f.eks. museer, teatre, koncertsale,
spillesteder, udstillingssteder, kunstskole og musikskole og idrætsanlæg m.m. som modtager
kommunale tilskud skal være bæredygtige, tilgængelige og inkluderende. Der skal arbejdes
målrettet med ligestilling og kønsdiversitet.
Understøtte de frivillige indsatser og være behjælpelig med og i ”regelrytteriet”

Grøn omstilling, bæredygtighed og natur

Sønderborg Kommunes kulturlandskab er skønt, men naturen har det svært. Dyr og planter mangler plads,
og vores havmiljø er stærk truet. Vi skal give mere plads til naturen.

Vedligeholdelse af kommunens grønne områder skal tage mere hensyn til dyrs og planters årsrytme.

I Enhedslisten vil vi reducere udledning af næringsstoffer for at fremme livet i vandløbene og forbedre
kvaliteten af vores drikkevand.

Centrale indsatser:
ProjectZero med fokus på et CO2-neutralt energisystem
Genåbne og vedligeholde vores vandløb bæredygtigt
Udvikle bæredygtige transportmuligheder til vores omverden med bus, jernbane og færger
Udbygge vores busruter og gøre dem gratis
Friholde byernes grønne kiler for byggeri
Et opgør med drømmen om evig økonomisk vækst
Finde balance mellem rekreativ brug af naturen og naturen for naturens egen skyld
Genbrug af eksisterende bygninger fremfor nybyggeri. Bygges der nyt skal det være CO2 neutralt,
bæredygtigt og tilgængeligt
Opkøb af lavbundsjorde med henblik på at oprette mere natur f.eks. på Kegnæs
Restriktiv sagsbehandling vedr. nybyggeri i kystnære og sårbare områder

For stemte 1 bestående af Ø.
Imod stemte 30 bestående af A, V, O, F, S, I og Æ.
Ændringsforslaget bortfaldt dermed.

Hovedforslaget blev godkendt.
For stemte 30 bestående af A, V, O, F, S, I og Æ.
Imod stemte 1 bestående af Ø.

Kilde: Sønderborg Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.