Besluttet 12. august, Idræt- og Fritidsudvalget, Sønderborg
Drøftelse af ansøgning om støtte til Team Sønderjylland Q
Team Sønderjylland Q (TSQ), som er et samarbejde mellem syv fodboldklubber i Sønderborg Kommune og tre fodboldklubber i Aabenraa Kommune, har fremsendt en ansøgning til Sønderborg Kommune.
Kort fortalt
- Hvem
- Idræt- og Fritidsudvalget, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Idræt- og Fritidsudvalget at drøfte
ansøgningen fra Team Sønderjylland Q.
Sagsfremstilling
Sønderborg Kommune har modtaget en ansøgning fra Team Sønderjylland Q (TSQ) om strategisk udviklingsstøtte
på 1 mio. kr. årligt. Udvalget bør i deres behandling af ansøgningen holde den op imod den generelle drøftelse af
midler til talentsatsning på idrætsområdet, som behandles af udvalget under punkt 8.
TSQ er et samarbejde mellem 10 fodboldklubber, heraf syv i Sønderborg Kommune og tre i Aabenraa Kommune,
som har til formål at udvikle et fælles talent- og udviklingsmiljø for piger og unge kvinder i Region Syddanmark
uden for Fyn. Projektet er organisatorisk og sportsligt forankret i Sønderborg Kommune.
Ansøger oplyser, at projektet er etableret og i drift og nu er gået fra planlægningsfasen til implementeringsfasen.
Der er således etableret organisation, samarbejde mellem klubber og et fælles udviklingssetup for spillere fra U10
til U19.
Projektet skal blandt andet bidrage til:
Fastholdelse af unge kvinder i kommunen
Attraktive fritids- og udviklingsmuligheder
Styrkelse af lokale fællesskaber
Ifølge ansøger er projektet således ikke alene et idrætstilbud, men også en investering i attraktive ungdomsmiljøer.
Af ansøgningen fremgår det, at den årlige støtte blandt andet skal gå til:
Fuldtids Head of Coaching (DBU-licenskrav)
Ungdomsudviklingstræner (DBU-licenskrav)
Træneruddannelse og kompetenceudvikling
Licensrelaterede aktiviteter og kvalitetssikring
Fælles spillerudviklingsaktiviteter
Åbne træninger og talentsamlinger
Spillersamlinger
Udstyr og materialer
Kommunikation og koordinering
Organisatorisk udvikling
Ansøger oplyser desuden, at der skal ansættes en børneudviklingstræner, men at finansieringen heraf sker
gennem en bevilling på 2 mio. kr., som TSQ har modtaget fra A.P. Møller Fonden til et grænseoverskridende
udviklingsprojekt mellem Sønderjylland og Sydslesvig. Ud over klubsamarbejdet på tværs af kommunegrænser i
Danmark har TSQ således også et samarbejde med det danske mindretal i Sydslesvig.
I ansøgningen understreger ansøger, at projektet – med syv af de 10 samarbejdsklubber placeret i Sønderborg
Kommune – vil komme lokale piger, familier, frivillige og foreninger til gavn. Samtidig skaber klubsamarbejdet ifølge
ansøger et stærkt fundament for et bæredygtigt udviklingsmiljø, der kan tiltrække og fastholde talent, kompetencer
og engagement i lokalområdet.
Forvaltningen kan oplyse, at Kultur, Idræt og Fritid har fungeret som sparringspartner i oprettelsen af TSQ. Dette
som led i et politisk ønske om at sætte fokus på kvindefodbold i Sønderborg Kommune. I forlængelse heraf
henleder forvaltningen til punkt 8 på nærværende dagsorden vedrørende omprioritering af 1 mio. kr. årligt, som i
budgetaftalen for 2025-2028 var afsat til opbygning af elitekvindefodbold, men som nu er afsat til en samlet
talentsatsning i Sønderborg Kommune.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser, idet det er en drøftelsessag.
Beslutning
Drøftet.
Kilde: Sønderborg Kommune, Idræt- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.