Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 12. august, Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget, Sønderborg

Drøftelse af status på tilmeldinger til ungdomsuddannelser

Elever i 9. og 10. klasse skal den 1. marts tilmeldes en ungdomsuddannelse eller anden godkendt aktivitet. Ved ultimo juni 2026 har i alt 1.514 unge i Sønderborg Kommune søgt via optagelse.dk.

Skoler og børnUnge og uddannelse

Kort fortalt

Hvem
Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Drøftet. Desalegn Tufa.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget at drøfte
tilmeldinger til ungdomsuddannelser 2026.

Sagsfremstilling

Pr. 1. marts skal elever i 9. og 10. klasse tilmeldes en ungdomsuddannelse eller en anden godkendt aktivitet via
optagelse.dk.
Pr. ultimo juni 2026 har 1.514 unge i Sønderborg Kommune søgt via optagelse.dk. Heraf har 369 valgt at fortsætte
i grundskolen i et 10. klassestilbud, mens 1.036 har søgt optagelse på en ungdomsuddannelse. Den resterende
andel omfatter unge, der har valgt at gå i arbejde, søge ophold i udlandet, påbegynde en forberedende
grunduddannelse (FGU) eller deltage i praktik, højskole eller lignende forløb.
Der henvises til bilag, som viser specificerede data for alle unge i Sønderborg Kommune.

Nedenstående tabel viser søgetendenser blandt grundskoleelever (direkte fra 9. og 10. klasse) via optagelse.dk
fordelt på de forskellige uddannelsestyper.

Landstal

Kommune

Landstal

Kommune

Landstal

Kommune

GYM

72,9pct.

70,0pct.

72,6pct.

68,7pct.

73,7pct.

68,1pct.

EUD

19,9pct.

20,4pct.

20,0pct.

22,2pct.

19,0pct.

20,9pct.

FGU og

2,9pct.

4,3pct.

2,4pct.

3,4pct.

2,8pct.

4pct.

4,4pct.

5,3pct.

5,0pct.

5,6pct.

4,5pct.

7,1pct.

øvrige
Øvrigt

Datakilde: Uddannelsesstatistik medio marts 2026, data opgjort juni 2026. Data indeholder kun ansøgninger fra
grundskoleelever som har søgt via optagelse.dk 1. prioritetsansøgninger. Der vises ikke værdier baseret på færre
end 3 individer. Kategorien Øvrigt kan blandt andet omfatte ungdomshøjskole, ophold i udlandet, beskæftigelse,

fejlregistreringer foretaget af de unge selv samt værnepligt.

Ovenstående data viser, at Sønderborg Kommune har en lavere andel af unge direkte efter 9. og 10.klasse, der
vælger en gymnasial uddannelse end landsgennemsnittet (68,1 pct. mod 73,7 pct.). Samtidig er andelen, der
vælger en erhvervsuddannelse i Sønderborg Kommune direkte efter 9. eller 10. klasse, faldet i forhold til tidligere
skoleår, men ligger fortsat over landsgennemsnittet (20,9 pct. mod 19,0 pct.).

Andelen i kategorien ”øvrigt” er steget fra 5,6 pct. til 7,1 pct. Kategorien omfatter blandt andet unge, der tager på
højskole, opholder sig i udlandet eller vil arbejde fuldtid. Stigningen kan blandt andet hænge sammen med, at
opgørelse 2 i bilag viser en stigning i antallet af unge, der vælger at arbejde et år, inden de eventuelt påbegynder
en ungdomsuddannelse – fra 13 i 2025 til 30 unge i 2026.

Data i opgørelse 1 omfatter udelukkende 1.-prioritetsansøgninger fra elever i 9. og 10. klasse, hvor 20,9 pct. vælger
en erhvervsuddannelse. Medregnes alle unge, herunder unge, der eksempelvis har været på arbejdsmarkedet i en
periode, stiger andelen til 26 pct. Udelades ansøgere fra 10. klasse, er andelen 32 pct. Dette peger på, at en
stigende andel af de unge vælger en erhvervsuddannelse på et senere tidspunkt frem for i direkte forlængelse af
grundskolen.

Den 23. oktober 2024 godkendte Byrådet vision og pejlemærker for den kommunale ungeindsats (KUI). De udgør
grundlaget for handleplanen ”Flere unge i job og uddannelse 2025-2030”, som Byrådet vedtog den 30. april 2025.

Visionen og pejlemærkerne styrker det tværfaglige samarbejde med det formål at få flere unge i uddannelse eller
beskæftigelse. Handleplanens målsætning er at indfri den nationale ambition om at halvere antallet af unge uden
job eller uddannelse frem mod 2030. Dette er det overordnede styringsmål for den kommunale ungeindsats i
Sønderborg Kommune, hvor beskæftigelse sidestilles med uddannelse som et positivt resultat.

Siden den første måling i første halvår 2020 er andelen af unge uden job eller uddannelse faldet fra 8,7 pct. til 5,3
pct. i første halvår 2026 (KUI-LIS). Sønderborg Kommune er dermed 1,33 procentpoint – svarende til 118 unge –
fra målet på 4 pct. i 2030.

I henhold til bekendtgørelsen om vejledning af unge skal Sønderborg Kommune fastsætte og offentliggøre måltal
på baggrund af de aktuelle søgetal til ungdomsuddannelserne. Disse måltal er integreret i KUI og understøtter
opfølgningen på det nationale mål.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke medfører bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Drøftet.
Fraværende:

Desalegn Tufa

Kilde: Sønderborg Kommune, Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.