Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 13. august, Børn-, Skole- og Familieudvalget, Sønderborg

Godkendelse af forankring af alkoholfri sidste skoledag

Sundhedsudvalget godkendte den 6. december 2023 pilotafprøvning af en alkoholfri sidste skoledag i 2024 for alle afgangselever fra folke-, fri- og privatskoler i Sønderborg Kommune. Indsatsen indgår som en del af kommunens arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse blandt unge.

Skoler og børnUnge og uddannelseÆldre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Børn-, Skole- og Familieudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Torsdag 13. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Børn-, Skole- og Familieudvalget at godkende
forankring af alkoholfri sidste skoledag i Sønderborg Ungdomsskole.

Sagsfremstilling

Unge i Danmark har et højt alkoholforbrug sammenlignet med øvrige europæiske lande, og undersøgelser viser, at
mange unge drikker store mængder ved enkelte lejligheder. I Sønderborg Kommune ses samme tendens, hvor
særligt afgangselever markerer overgange med et relativt højt alkoholforbrug. Dette er ikke i overensstemmelse
med Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2022, hvor det frarådes, at unge under 18 år indtager alkohol.
Sundhedsudvalget godkendte den 6. december 2023 en pilotafprøvning af alkoholfri sidste skoledag i 2024 for alle
afgangselever fra folke-, fri- og privatskoler i Sønderborg Kommune. Formålet var at fremme alkoholfrie
fællesskaber blandt unge og understøtte Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at unge under 18 år ikke bør
indtage alkohol. Alkoholfri sidste skoledag tager afsæt i sundhedspolitikken Mod på mere sundhed 2023-2026
herunder Sundhedsplan 1 – Alkohol og tobak, hvor Sønderborg Kommune arbejder med indsatsen alkoholfrie
fællesskaber med henblik på at fremme en alkoholkultur, hvor deltagelse i fællesskaber ikke er forbundet med
alkohol. Indsatsen indgår herigennem som en del af kommunens arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse
blandt unge.
Erfaringerne fra pilotafprøvningen af alkoholfri sidste skoledag i 2024 viste en bred opbakning til initiativet blandt
både elever, forældre og skoler. På den baggrund godkendte Sundhedsudvalget den 4. december 2024 en

videreførelse af indsatsen i 2025 og 2026 med en økonomisk ramme på 140.000 kr. årligt.
Afholdte udgifter for alkoholfri sidste skoledag i 2026:
Udgift

Beløb i kr.

Armbånd og banner

Musik

Leje af plads, scene, lys og lyd

Ekstra oprydning

Fødevarer

I alt

Sønderborg Ungdomsskole har afholdt merforbruget udover den godkendte økonomiske ramme på 140.000 kr.
Erfaringerne fra perioden 2024-2026 viser, at alkoholfri sidste skoledag har opnået høj deltagelse og bred tilslutning
samt er arrangementet i perioden videreudviklet i forhold til både indhold, organisering og inddragelse af de unge. I
2026 deltog 801 elever ud af en samlet målgruppe på 902 elever fra 9. og 10. klasse, herunder elever fra
folkeskoler, fri- og privatskoler samt fra efterskoler og specialtilbud. Dette indikerer, at arrangementet appellerer
bredt og samler langt størstedelen af afgangselever.
Forud for alkoholfri sidste skoledag inddrages de unge i planlægningen. Elever fra afgangsklasserne deltager i
fælles workshops i Sønderborg Ungdomsskole, hvor de bidrager til udviklingen af arrangementets indhold og
aktiviteter. Denne tilgang understøtter ejerskab og øger relevansen af tilbuddet for afgangseleverne. Sønderborg
Ungdomsskole vurderer, at de unges engagement og opbakning til arrangementet er styrket gennem perioden
Der er meget positive tilbagemeldinger fra både forældre, skoler og skolebestyrelser. Skolebestyrelserne peger i
deres evaluering fra 2025 ligeledes på en positiv opbakning til indsatsen, samtidig med at de fremhæver enkelte
udviklingspunkter såsom oplevelsen af de fysiske rammer som mindre nære, behov for tydeligere information om
praktiske forhold, opmærksomhed på forudgående og efterfølgende alkoholindtag blandt de unge. Forældre
oplever det som trygt at sende deres børn til en fælles alkoholfri fejring, og skolerne fremhæver arrangementet som
et inkluderende og meningsfuldt alternativ til tidligere fejringstraditioner.
Alkoholfri sidste skoledag afholdes i et tæt samarbejde mellem Sønderborg Ungdomsskole, herunder SSP og
Gadeplan, Den Boligsociale Helhedsplan, Klinik Ungeliv, Natteravnene, Kræftens Bekæmpelse, politiet og øvrige
samarbejdspartnere samt med inddragelse af relevante frivillige aktører. Den brede organisering understøtter en
tryg og velfungerende afvikling.
På den baggrund vurderer forvaltningen, at alkoholfri sidste skoledag har udviklet sig fra en pilotafprøvning til en
velfungerende og efterspurgt indsats, der understøtter kommunens mål om at fremme alkoholfri fællesskaber
blandt unge. Forvaltningen foreslår derfor, at alkoholfri sidste skoledag videreføres med henblik på at sikre
kontinuitet og mulighed for fortsat udvikling af indsatsen. Forvaltningen foreslår ligeledes, at alkoholfri sidste
skoledag fremadrettet forankres i Sønderborg Ungdomsskole, hvormed ungdomsskolen fortsat skal være tovholder
på afholdelsen af alkoholfri sidste skoledag.
Økonomi:

Alkoholfri sidste skoledag videreføres med en årlig budgetramme på 150.000 kr., der finansieres fra politikområde
13.18 Sundhed Fællesområde, og midlerne afholdes dermed inden for Sundhed-, Unge- og
Forebyggelsesudvalgets område.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke medfører bevillingsmæssige konsekvenser, idet finansiering sker
indenfor Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalgets eksisterende ramme på politikområde 13.18 Sundhed
Fællesområde.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Sønderborg Kommune, Børn-, Skole- og Familieudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.