Besluttet 1. september, Handicapråd, Sønderborg
Høring om kommende prisaftale for ortopædisk fodtøj og fodindlæg
Sydjysk Indkøbsfællesskab (SIF), bestående af Aabenraa, Haderslev, Tønder, Varde, Vejen og Sønderborg Kommuner, gennemfører en prisindhentning vedrørende ortopædisk fodtøj og fodindlæg, som bevilges efter servicelovens § 112.
Kort fortalt
- Hvem
- Handicapråd, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Besluttet. Høringssvar fra Handicaprådet Handicaprådet har den 1. september 2026 drøftet høringssvar vedrørende kommende prisaftale for ortopædisk fodtøj og fodindlæg. Handicaprådet skal hermed afgive følgende udtalelse til prisaftale for ortopædisk fodtøj og fodindlæg Handicaprådet lægger vægt på, at den valgte leverandør laver såkaldt rigtigt ortopædisk fodtøj (altså specialfremstillet efter mål) fra bunden og ikke blot præfabrikeret fodtøj. Materialerne skal tilpasses den enkelte i forhold til eventuelle allergier.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Handicaprådet at afgive høringssvar til
det fremlagte materiale.
Sagsfremstilling
Sønderborg Kommune har i dag en rammeaftale om køb af ortopædisk fodtøj via kommunens tidligere
udbudsfællesskab KomUdbud. Denne aftale løber frem til 31. december 2026, hvorfor der skal foretages fornyet
konkurrenceudsættelse.
Der gennemføres derfor i regi af kommunens nye udbudsfællesskab SIF, en prisindhentning. Formålet med
prisindhentningen er at fastsætte beregningsgrundlaget af kommunernes tilskud til det bedst egnede og billigste
hjælpemiddel jf. servicelovens § 12, stk. 3, 3. pkt. og herved sikre borgernes mulighed for at købe ortopædisk fodtøj
og fodindlæg til den pågældende pris fra den 1. januar 2027.
Prisindhentningen har således karakter af et stående tilbud overfor de omfattede kommuners borgere, og der
indgås dermed ikke nogen aftale mellem vindende tilbudsgiver og kommunerne. Det bemærkes, at denne
prisindhentning ikke er omfattet af udbudsreglerne, idet der med prisindhentningen ikke indgås en gensidigt
bebyrdende aftale.
Prisindhentningen er opdelt i følgende geografiske områder:
Geografisk område 1: Aabenraa Kommune
Geografisk område 2: Haderslev Kommune
Geografisk område 3: Tønder Kommune
Geografisk område 4: Varde Kommune
Geografisk område 5: Vejen Kommune
Geografisk område 6: Sønderborg Kommune
Der skal være etableret en forretningsadresse maks. 15 km fra adressen Rådhuset, Rådhustorvet 10, 6400
Sønderborg
Kommunerne fastsætter deres bevillinger med henblik på at sikre, at de hjælpemidler, herunder ortopædisk fodtøj
og fodindlæg, der bevilges til borgerne, er bedst egnede og billigst.
Med henblik på at identificere det bedst egnede og billigste hjælpemiddel, ønskes tilbud på produkter, der lever op
til følgende:
Det tilbudte fodtøj er af en kvalitet, så det ved almindeligt brug har en holdbarhed på 18 måneder.
De tilbudte fodindlæg er af en kvalitet, så de ved almindeligt brug har en holdbarhed på 18 måneder.
Materialer og komponenter i samtlige produkter er i overensstemmelse med de til enhver tid gældende
forordninger, direktiver, love, bekendtgørelser og andre myndighedskrav i øvrigt for området.
Er en borger allergisk overfor de anvendte materialer, er det muligt at anvende andre processer og
materialer til afhjælpning heraf.
Alt særligt fabriksfremstillet fodtøj, som leverandøren forhandler, er CE-mærket og opfylder betingelserne i
BEK nr. 682 af 29. maj 2023 om medicinsk udstyr.
Kommunerne fastsætter deres bevillinger med henblik på at sikre, at de hjælpemidler, herunder ortopædisk fodtøj
og fodindlæg, der bevilges til borgerne, er bedst egnede og billigst.
Den tilbudte pris anvendes som grundlag for fastsættelse af kommunens tilskud efter servicelovens § 112, stk. 3.
Beslutning
Høringssvar fra Handicaprådet
Handicaprådet har den 1. september 2026 drøftet høringssvar vedrørende kommende prisaftale for
ortopædisk fodtøj og fodindlæg.
Handicaprådet skal hermed afgive følgende udtalelse til prisaftale for ortopædisk fodtøj og fodindlæg
Handicaprådet lægger vægt på, at den valgte leverandør laver såkaldt rigtigt ortopædisk fodtøj (altså
specialfremstillet efter mål) fra bunden og ikke blot præfabrikeret fodtøj.
Materialerne skal tilpasses den enkelte i forhold til eventuelle allergier.
Endvidere vil vi fremhæve, at leverandøren taler forståeligt dansk og er i stand til at fremvise behørig
legitimation for at skabe fornøden tryghed når der tages mål eller har faglige snakke i borgerens hjem.
Kilde: Sønderborg Kommune, Handicapråd, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.