Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 1. september, Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, Sønderborg

Godkendelse af årsregnskab 2025 for Sønderborghus

Den selvejende institution Sønderborghus har i henhold til institutionens vedtægter fremsendt årsregnskab for 2025 til godkendelse i Sønderborg Kommune. Resultatet for 2025 viser et overskud på driften på 1.158.088 kr. Til sammenligning var resultatet for 2024 et overskud på 40.963 kr.

Skoler og børnBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Jesper Kock.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Kultur-, Handel- og Turismeudvalget at godkende
årsregnskab 2025 for Sønderborghus.

Sagsfremstilling

Jf. vedtægterne for den selvejende institution Sønderborghus skal institutionens årsregnskab forelægges
Sønderborg Kommune til godkendelse. På baggrund heraf har Sønderborghus fremsendt årsregnskabet for 2025.

Sønderborghus’ årsregnskab for 2025 viser et overskud på driften på 1.158.088 kr. Resultatet for 2024 var et
overskud på 40.963 kr., mens resultatet i 2023 var et overskud på 82.362 kr. Revisionen af årsregnskab 2025 for
Sønderborghus har ikke givet anledning til bemærkninger af betydning for revisionspåtegningen.

Af Sønderborghus’ årsrapport/ledelsesberetning fremgår det, at 2025 har været et år præget af både fornyelse og
forankring i Sønderborghus. Fokus har ligget på husets identitet som et samlingspunkt for musik, kultur og
fællesskab. I foråret 2025 blev der formuleret en ny vision for Sønderborghus som medborger- og kulturhus. Ifølge
beretningen skal visionen bringe husets forskellige aktiviteter i spil med hinanden og skabe stærkere forbindelser
mellem mennesker, kunstformer og oplevelser.

Ledelsen oplyser, at Sønderborghus’ positive årsresultat blandt andet skyldes en nødvendig omlægning af
cafédriften, overtagelsen af den fulde administration fra Sønderborg Kommune, en ny rammeaftale for Mejeriet
samt en række engangseffekter som udskudte projekter og høj kvalitet i huset.

Ifølge ledelsesberetningen har Sønderborghus i 2025 oplevet flotte salgstal og en flot udvikling i sponsorater,
tilskud og fondsbevillinger. Det fremgår af årsregnskabet, at de samlede indtægter i 2025 har oversteget de
budgetmæssige forventninger med ca. 2,4 mio. kr. Samtidig er der dog også anvendt flere midler på udgiftssiden
end budgetteret til markedsføring, aflønning af projekttilknyttede på events uden entré, til løn, salgs- og

rejseomkostninger og til administration.

Forvaltningen bemærker, at ledelsen for Sønderborghus har en ambition om, at Sønderborghus skal være et sted,
som man opsøger – ikke kun for det velkendte, men også for det nye og overraskende. Forvaltningen finder denne
tilgang positiv og har tiltro til, at man i de kommende år vil opleve en spændende udvikling i Sønderborghus’ tilbud.

Jf. Sønderborg Kommunes drifts- og samarbejdsaftale med Sønderborghus 2025-2028 yder kommunen et årligt
driftstilskud til Sønderborghus vedrørende driften af det regionale spillested, medborgerhusfunktionen og
Ungdomskulturhuset Mejeriet. I 2026 er det samlede driftstilskud 5.570.000 kr. Heraf er 1 mio. kr. afsat til drift af
Mejeriet. Forvaltningen kan oplyse, at det årlige tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen til Sønderborghus som
regionalt spillested ligger på 1,9 mio. kr.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser, idet regnskabsresultatet i sig
selv ikke påvirker Sønderborg Kommunes økonomi.

Beslutning

Godkendt.
Fraværende:
Jesper Kock

Kilde: Sønderborg Kommune, Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.