Besluttet 1. september, Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, Sønderborg
Drøftelse af værdigrundlag, vision og fokusområder i en ny kulturpolitik
Kulturkompasset Sønderborg2025 udløb med udgangen af 2025, og i den forbindelse skal der udarbejdes en ny kulturpolitik for Sønderborg Kommune. På mødet i Kultur-, Handel- og Turismeudvalget den 3. februar 2026 godkendte udvalget procesplanen for arbejdet.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet. Jesper Kock.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Kultur-, Handel- og Turismeudvalget at drøfte
værdigrundlag, vision og fokusområder i en ny kulturpolitik.
Sagsfremstilling
Kulturkompasset Sønderborg2025 udløb med udgangen af 2025. I den forbindelse skal der udarbejdes en ny
kulturpolitik for Sønderborg Kommune. Udgangspunktet er, at en ny kulturpolitik bygger ovenpå erfaringerne fra
arbejdet med Kulturkompasset, og at den bliver underbygget med tilgængelige data, fx Kulturprofilanalysen ved
Kulturens Analyseinstitut.
Processen skal afklare det politiske ambitionsniveau og sikre, at ambitionerne kan understøttes organisatorisk og
ressourcemæssigt, og der skal skabes synergi til politikker og planer samt i relation til kommunens fyrtårne, DGI’s
Landsstævne i Sønderborg i 2029 samt Byrådets Vision 2026-2029.
På mødet i Kultur-, Handel- og Turismeudvalget den 3. februar 2026 godkendte udvalget procesplanen for arbejdet
med udviklingen af kulturpolitikken, herunder inddragelse af interne og eksterne parter.
Kultur-, Handel og Turismeudvalget har i 1. halvår af 2026 fået en introduktion til kulturområdet ved på
udvalgsmøderne at have mødt forskellige oplægsholdere og besøgt forskellige lokale aktører. Det har medvirket til
at give et overordnet billede af kulturområdet. Forvaltningen har sideløbende hermed faciliteret en inddragende
proces, hvor kulturaktører, kommunale medarbejdere og borgere har haft mulighed for at give deres input til en ny
kulturpolitik. I april 2026 har der således været afholdt fire kulturdebatter, hvor lokale kulturaktører, kulturfaglige
moderatorer, kommunale medarbejdere og borgere har kunnet bidrage med deres input.
Kulturdebatterne var tematiserede under følgende overskrifter:
Kulturarv og formidling - Grænseland, det europæiske og det internationale perspektiv
Oplevelser og scener - Publikumsudvikling og målgrupper
Kulturelle fællesskaber og mødesteder - Samtidskunst og kunst i det offentlige rum
Børne- og ungekultur - Talentudvikling, kreative miljøer og kulturelt iværksætteri
De kulturfaglige moderatorer har efterfølgende bidraget til en kvalificering af de mange input fra kulturdebatterne.
Derudover har forvaltningen varetaget dialogmøder i maj-juni 2026 med udvalgte lokale kulturaktører og
medarbejdere fra forskellige forvaltninger. Endelig har alle interesserede haft mulighed for at indsende deres input
via en kommunal hjemmeside.
Forvaltningen præsenterede et foreløbigt overblik over de samlede input fra processen for Kultur-, Handel- og
Turismeudvalget på udvalgets møde den 2. juni 2026. Med afsæt heri indledte udvalget en drøftelse af mulige
fokusområder for en kommende kulturpolitik.
Den 13. august 2026 drøftede udvalget på et arbejdsmøde de store linjer i en ny kulturpolitik med afsæt i
forvaltningens præsentation af de samlede input fra den inddragende proces til og med juni 2026 samt pointer fra
Kulturprofilanalysen og fra opsamlingen på den forrige kulturpolitik ”Kulturkompasset Sønderborg2025” gældende
2015-2025. De centrale input fra mødet er samlet som et oplæg, og med afsæt heri skal udvalget drøfte og
indkredse et værdigrundlag og give input til en konkret vision samt fokusområder i en ny kulturpolitik for
Sønderborg Kommune, gældende 2027-2036. Den nye kulturpolitik forventes godkendt i Byrådet inden udgangen
Den videre politiske proces
September: Drøftelse af værdigrundlag, fokusområder og vision for en ny kulturpolitik
November: Drøftelse af udkast til en ny kulturpolitik
December: Godkendelse af ny kulturpolitik
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser, idet det er en drøftelsessag.
Beslutning
Drøftet.
Fraværende:
Jesper Kock
Kilde: Sønderborg Kommune, Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.