Besluttet 2. september, Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget, Sønderborg
Godkendelse af igangsættelse og finansiering af fase 3 og fase 4 i projektet LOOK AT ME
Projektet LOOK AT ME formidler unges personlige fortællinger om identitet, pres, ensomhed, håb og fællesskab i Sønderborg Kommune.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget at godkende
at igangsætte fase 3 og 4, der finansieres af anlægsrammen til sundhedsfremmende anlæg med i
Sagsfremstilling
Projektet LOOK AT ME er en tværæstetisk kunst- og ungeindsats, med formålet om at styrke trivsel blandt unge
mellem 15 og 30 år i Sønderborg Kommune. Gennem fotografi, lydfortællinger og faciliterede samtaler skabes der
et trygt rum, hvor de unge får mulighed for at udtrykke sig og dele deres perspektiver og erfaringer. De 25 unge
giver med hver deres personlige fortælling, tilsammen et bredt og nuanceret indblik i ungelivet.
Kunst og kultur anvendes som en løftestang til at skabe fællesskab, styrke den enkeltes stemme og åbne for dialog
om det, der kan være svært at sætte ord på. Projektet indgår som en del af Sønderborg Kommunes samlede
arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse blandt unge og bidrager til at skabe rammer, der understøtter
trivsel, mental sundhed og stærke fællesskaber.
Projektet blev gennemført i mindre skala i 2025 med gode erfaringer og stort potentiale som formidlings- og
dialogredskab i arbejdet med unges trivsel. Forvaltningen foreslår derfor at videreudvikle projektet til en version 2
med større omfang og øget faglig tyngde.
Projektet LOOK AT ME tager afsæt i sundhedsprofilundersøgelsen og understøtter indsatsen for mental sundhed i
den gældende sundhedspolitik samt udviklingen af en ny sundheds- og frivillighedspolitik.
Ambitionen er ikke alene at skabe enkeltstående udstillinger, men at udvikle en model, der kan anvendes som et
vedvarende redskab i arbejdet med ungeinddragelse samt unges trivsel, mental sundhed og fællesskab.
Sundheds-, Unge- og Forebyggelsesudvalget drøftede en udvidelse af projektet den 8. april 2026 og godkendte
den 6. maj 2026 igangsættelse af fase 1 og 2, finansieret med 270.000 kr. fra anlægsrammen til
sundhedsfremmende anlæg. Igangsættelse og finansiering af fase 3 og 4 blev udskudt, indtil der forelå en afklaring
af ansøgte eksterne midler.
Forvaltningen foreslår at de resterende udgifter til fase 3 og 4 finansieres med 120.000 kr. fra den resterende
anlægsramme til sundhedsfremmende anlæg.
Projektets resterende faser
Fase 3: Web, sociale medier og formidling – september 2026 og frem
Der udvikles en selvstændig hjemmeside og digital platform, som samler de unges fortællinger og gør projektet
tilgængeligt for en bredere målgruppe. Platformen understøttes af en målrettet indsats på sociale medier med fokus
på at skabe et stærkt ung-til-ung-univers, hvor unge kan spejle sig i andres erfaringer, perspektiver og fortællinger.
Fase 4: Podcast og undervisningsmateriale – september 2026 og frem
Der udvikles undervisningsmateriale med afsæt i projektets fortællinger og temaer, målrettet udskolingen, stu, FGU
og ungdomsuddannelserne. Materialet skal give undervisere konkrete redskaber til at arbejde med blandt andet
identitet, trivsel, fællesskaber og mental sundhed. Som en del af den samlede formidling udvikles desuden en
podcastversion, der gør de unges stemmer og fortællinger tilgængelige i lydformat.
Økonomi
Den resterende finansiering af fase 3 og 4 til LOOK AT ME foreslås dækket af den resterende anlægsramme på
373.000 kr. til sundhedsfremmende anlæg med et beløb på 120.000 kr., som bliver bevillingsmæssigt tilrettet i
forbindelse med 3. bevillingsrevision 2026.
Der henvises til bilag som indeholder projektbeskrivelse og estimeret budget.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke medfører bevillingsmæssige konsekvenser, idet finansiering sker
inden for anlægsrammen til sundhedsfremmende anlæg.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Sønderborg Kommune, Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.