Besluttet 2. september, Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget, Sønderborg
Orientering om Den nationale sundhedsplan 2027-2030
Den nationale sundhedsplan 2027-2030 er fastlagt af sundhedsministeren og sætter en strategisk retning for udvikling og omstilling af sundhedsvæsenet med fokus på større nærhed, mere lighed og bedre sammenhæng for borgerne.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget at tage
orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Den nationale sundhedsplan træder i kraft den 1. januar 2027 og fastlægger den overordnede ramme for den
videre sundhedsplanlægning nationalt, regionalt og kommunalt.
Planen skal bidrage til en udvikling og omstilling af sundhedsvæsenet, hvor det nære sundhedsvæsen styrkes,
borgerne oplever mere sammenhængende forløb, og ressourcerne fordeles bedre på tværs af landet efter behov.
Planen opstiller seks principper for udvikling og omstilling af sundhedsvæsenet:
Sundhedsplanlægning fremmer den sundhedsmæssige værdi for befolkningen
Ressourcer bliver fordelt efter behov og faglig bæredygtighed
Det primære sundhedsvæsen bliver fundamentet
Patientforløb bliver tilrettelagt med færrest mulige skift i behandlingsansvar
Fremtidens sundhed bliver mere digital
Omstilling sker trinvist, koordineret og vidensbaseret
For kommunerne betyder planen, at sundhedsplanlægningen i højere grad skal tage afsæt i borgernes behov,
sundhedsdata og lokale forhold. Kommunerne får dermed en central rolle i arbejdet med forebyggelse, tidlig
indsats, differentierede tilbud og sammenhængende borgerforløb.
Planen peger på, at flere ældre borgere, flere borgere med kronisk sygdom og et stigende pres på arbejdskraften i
sundhedsvæsenet kræver nye måder at løse opgaver på. Ressourcerne skal bruges dér, hvor de skaber størst
sundhedsmæssig værdi.
Der er endnu ikke fastlagt konkrete lokale indsatser som følge af planen. Implementeringen forventes at ske
trinvist. De nationale mål skal først omsættes i den regionale sundhedsplan og i nærsundhedsplanen for
sundhedsrådet. Herefter vil de få betydning for den lokale sundhedsplanlægning i Sønderborg Kommune.
Eksisterende nationale og decentrale planlægningsværktøjer skal i relevant omfang og senest 1. januar 2028 være
revideret, så de er i overensstemmelse med Den nationale sundhedsplan.
I Sønderborg Kommune bliver den kommende samlede Sundheds- og frivillighedspolitik et centralt lokalt afsæt for
at samle og omsætte retningen. Politikken samler sundheds- og frivillighedsområdet og koordineres tidsmæssigt
med arbejdet i sundhedsrådet om nærsundhedsplanen.
Det giver mulighed for at skabe sammenhæng mellem den nationale retning, den regionale planlægning,
nærsundhedsplanen og Sønderborg Kommunes egne politiske prioriteringer.
De nationale mål aftales med regioner og kommuner i efteråret 2026. Her aftales også, hvordan der skal følges op
på Den nationale sundhedsplan.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Sønderborg Kommune, Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.