Besluttet 30. september, Økonomi- og Strategiudvalget, Sønderborg
Godkendelse af grundskyldspromille og dækningsafgift for 2027
Den nye ejendomsskattelov pr. 3. juni 2023 betyder, at loftet for provenu fra grundskyld, er bestemt ved lov for perioden 2024-2028. Grundskyldspromillen er deraf fastsat til 7,2 for produktionsjord og 13,5 for øvrige ejendomme. Dækningsafgiftspromillen er uændret på 13,55 promille (lovbestemt).
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomi- og Strategiudvalget, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 30. september 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget anbefaler indstillingen Didde Lauritzen Stefan Lydal.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Økonomi- og Strategiudvalget, at Byrådet godkender
at grundskyldspromillen på øvrige ejendomme i 2027 forbliver uændret på 13,5
at grundskyldspromillen på produktionsjord i 2027 forbliver uændret på 7,2
Sagsfremstilling
I forbindelse med overgangen til den nye ejendomsskattelov fra 2023, blev der fastsat kommunespecifikke lofter
over grundskyldspromillen fra år 2024, som skulle sikre at det samlede provenu på kommuneniveau ikke stiger
som følge af den nye lov. For Sønderborg Kommune betød det en maksimal lovbestemt grundskyldspromille på
13,5 på alle afgiftspligtige grundværdier undtaget produktionsjord. For produktionsjord er den lovbestemte
maksimale grundskyldspromille uændret på 7,2.
De statslige skøn for grundværdier i Sønderborg Kommune beløber sig til i alt 19.820,6 mio. kr., fordelt på 2.100,0
mio. kr. til produktionsjord og 17.720,6 mio. kr. vedr. øvrige ejendomme. Det samlede provenu i 2027 fra
grundskyld beløber sig dermed til 254,3 mio. kr.
Der opkræves desuden dækningsafgift af offentlige ejendomme, der er fritaget for kommunal grundskyld. Det
fremgår af ejendomsskatteloven, at der for årene 2024-2028 alene kan opkræves dækningsafgift svarende til det
beløb der blev opkrævet i 2023. For Sønderborg Kommune beløber det sig i 2027 til i alt 3,1 mio. kr. ved en
promille på 13,55. Sønderborg Kommune opkræver ikke dækningsafgift for erhvervsejendomme. Dette kan tidligst
laves om efter 2028.
Ovenstående forudsætninger indgår i forslaget til Byrådets 2. behandling af Sønderborg Kommunes budget for
2027 og overslagsårene
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser, idét provenuet er indregnet i
forslaget til Byrådets 2. behandling af Sønderborg Kommunes budget for 2027.
Beslutning
Udvalget anbefaler indstillingen
Fraværende:
Didde Lauritzen
Stefan Lydal
Kilde: Sønderborg Kommune, Økonomi- og Strategiudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.