Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget, Sønderborg

Orientering om erfaringer med Beskæftigelsespolitik 2023-2026

Sønderborg Kommunes nuværende Beskæftigelsespolitik 2023-2026 udløber med udgangen af 2026. Derfor skal Byrådet vedtage en ny politik, som sætter retningen for beskæftigelsesindsatsen i den kommende periode, 20272030.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget at tage
orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Den gældende Beskæftigelsespolitik 2023-2026 udløber med udgangen af 2026. Erhverv- og
Arbejdsmarkedsudvalget skal derfor i de kommende måneder drøfte og fastlægge den politiske retning for den
fremtidige beskæftigelsesindsats i Sønderborg Kommune.

I september 2026 godkendte udvalget en proces- og tidsplan for arbejdet med en ny politik. Byrådet forventes at
behandle Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalgets forslag til en ny politik i april 2027.

Som en del af forberedelsen til udvalgets arbejde med en ny politik orienterer forvaltningen om erfaringer med den
nuværende beskæftigelsespolitik. Orienteringen giver udvalget et grundlag for de kommende drøftelser af både
indhold og opbygning af en ny politik.

Den nuværende politik består af fire niveauer:
1. Formål og vision
2. Værdigrundlag og grundprincipper
3. Et overordnet mål
4. Mål for indsatsen på otte indsatsområder

Formålet med den nuværende politik er at understøtte et arbejdsmarked, hvor virksomhederne kan få den
arbejdskraft, de efterspørger, og hvor flest muligt kan forsørge sig selv og have et godt arbejdsliv. Visionen er at
være Danmarks bedste jobcenter.

Politikken bygger desuden på værdien ’Vi tror på dig’ og fire grundprincipper:
Vi er et jobcenter med højt til loftet (faglig frihed)
Vi er et menneskeligt og tillidsfuldt jobcenter
Vi møder borgerne med en relevant og skræddersyet indsats
Vi værner om den gode relation til virksomhederne.

Forvaltningens erfaring er, at formål, vision, værdi og grundprincipper har fungeret godt som fælles pejlemærker for
politikere, ledere og medarbejdere. De er gennem en længere årrække blevet en integreret del af
beskæftigelsesindsatsens kultur og selvforståelse. Forvaltningen vurderer, at de også fremover er relevante i
forhold til intentionerne i beskæftigelsesreformen.

Den overordnede målsætning om, at flest muligt skal være selvforsørgende, har givet et klart billede af udviklingen
i beskæftigelsesindsatsen. Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget og det foregående Arbejdsmarkedsudvalget har
løbende fulgt op på målsætningen. Seneste måling viser, at Sønderborg Kommune er den 6. bedste kommune på
den målsætning.

De otte indsatsområder har fungeret som et styringsredskab for den daglige indsats. Målsætningerne for de otte
indsatsområder har været tæt koblet til lokale prioriteringer og indsatser og har derfor skabt en synlig
sammenhæng mellem de politiske ambitioner og den konkrete indsats over for borgere og virksomheder. Måle- og
opfølgningsmodellen er dog forholdsvis kompleks. Derfor er der potentiale for en enklere målstruktur, som fortsat
understøtter politisk styring og opfølgning.

Samlet set vurderer forvaltningen, at den nuværende politik har fungeret som et stærkt strategisk og værdimæssigt
grundlag for beskæftigelsesindsatsen. Forvaltningen anbefaler derfor, at en ny politik også bygger på en tydelig
vision, et stærkt værdigrundlag og en overordnet målsætning. Forvaltningen anbefaler desuden, at udvalget
overvejer, hvordan en kommende politik bedst afspejler både beskæftigelsesreformens intentioner og Erhverv- og
Arbejdsmarkedsudvalgets bredere fokus på virksomheder, arbejdskraft og erhvervsudvikling.

På mødet præsenterer forvaltningen erfaringerne med Beskæftigelsespolitik 2023-2026.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Sønderborg Kommune, Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.