Besluttet 7. oktober, Idræt- og Fritidsudvalget, Sønderborg
Orientering om Foreningshuset Kasernen
I perioden 2019-2022 blev Sønderborg Kaserne omdannet fra tidligere kaserneanlæg til et moderne foreningshus. Under dette punkt gives der en rundvisning og orientering om Foreningshuset Kasernen.
Kort fortalt
- Hvem
- Idræt- og Fritidsudvalget, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Idræt- og Fritidsudvalget at tage
orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Sønderborg Kaserne blev i perioden 2019-2022 omdannet fra tidligere kaserneanlæg til et moderne foreningshus.
Formålet har været at samle kultur-, fritids- og folkeoplysende aktiviteter i et fælles hus, hvor foreninger, aftenskoler
og frivillige fællesskaber kan udvikle aktiviteter og samarbejde på tværs. I dag huser Kasernen blandt andet
aftenskoler, lokalhistoriske arkiver, Det Sønderjyske Sangcenter samt en række kultur- og fritidsforeninger og
fungerer som et centralt samlingspunkt for kommunes frivillige og folkeoplysende aktiviteter.
Der er på nuværende tidspunkt 24 foreninger, som har et fast permanent lokale i Foreningshuset Kasernen.
Derudover er der 12 foreninger, som har faste sæsonbookinger. Der er 7 fleksible lokaler, der står til rådighed i det
daglige for andre foreninger, brugere og aktører og som bookes igennem forvaltningen. Den daglige drift af
foreningshuset administreres af Kultur, Idræt og Fritid i tæt samarbejde med Bygningsdriften.
I Sønderborg Kommune udgør aftenskolerne en vigtig del af fritids- og kulturlivet og er dermed en central part i
implementeringen af Idræts- og Fritidspolitikken 2025-2028. Gennem et bredt udvalg af aktiviteter inden for blandt
andet sundhed, bevægelse, sprog, kreative fag, kultur og samfundsforhold skaber aftenskolerne læringsmuligheder
og fællesskaber for kommunens borgere på tværs af alder og baggrund.
Kommunen yder støtte til aftenskolernes aktiviteter i henhold til Folkeoplysningsloven, og aftenskolerne indgår som
en del af det samlede folkeoplysende område på linje med foreninger og øvrige aktører inden for idræts-, fritids- og
kulturlivet. Aftenskolerne er desuden blandt de faste brugere af Kasernen.
Under dette punkt gives der en rundvisning af Foreningshuset Kasernen af Leif Larsen, som er medlem af
brugerrådet på Kasernen. Efterfølgende vil repræsentanter fra henholdsvis LOF Syd og FOF Sønderjylland
præsentere deres arbejde, aktiviteter og perspektiver på aftenskolernes betydning for lokalsamfundet og borgernes
muligheder for læring og fællesskab.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
- Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser, idet det er en orienteringssag.
Kilde: Sønderborg Kommune, Idræt- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.