Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 7. oktober, Idræt- og Fritidsudvalget, Sønderborg

Orientering om udvikling af ungemiljø i Ahlmannsparken

Brugerrådet i Ahlmannsparken deltog på Idræt- og Fritidsudvalgets møde i august 2026, hvor de blandt andet orienterede om områdets udvikling samt behovet for bedre rammer for unge. Efterfølgende har forvaltningen afholdt et dialogmøde med Gråsten Skole, Brugerrådet, SSP og Gråsten Forum.

Skoler og børnUnge og uddannelse

Kort fortalt

Hvem
Idræt- og Fritidsudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Idræt- og Fritidsudvalget at tage
orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Brugerrådet i Ahlmannsparken deltog på Idræt- og Fritidsudvalgets møde i august 2026 og orienterede om
brugerrådets arbejde samt udviklingen af området. Brugerrådet fremhævede blandt andet et ønske om, at der
skabes bedre rammer og aktivitetsmuligheder for de unge, som opholder sig i og omkring Ahlmannsparken.

Som opfølgning på Brugerrådets ønske har forvaltningen afholdt et dialogmøde med repræsentanter fra Gråsten
Skole, Brugerrådet i Ahlmannsparken, SSP og Gråsten Forum. Formålet var at drøfte udfordringer, muligheder og
fælles prioriteringer i forbindelse med udviklingen af et styrket ungemiljø i Gråsten. Dialogmødet blev dermed en
konkret opfølgning på de oplevelser, som Brugerrådet præsenterede for udvalget.

På dialogmødet var der enighed om at arbejde videre med attraktive opholds- og aktivitetsmuligheder for unge
både inde og ude. Der blev blandt andet peget på robuste opholdsmøbler, opladningsmuligheder, bordtennis,
bordfodbold og andre aktiviteter, som kan understøtte fællesskab og trivsel.

Der opholder sig allerede unge i området, som ikke nødvendigvis er en del af det organiserede foreningsliv.
Ahlmannsparken rummer imidlertid kun få tilbud, der er målrettet denne gruppe. Det kan give udfordringer i
samspillet mellem de unge, foreningerne og husets øvrige brugere. Et tydeligere ungemiljø skal derfor både
imødekomme de unges behov og skabe bedre rammer for den fælles anvendelse af huset.

I udviklingen af indsatsen lægges der vægt på at inddrage de unge. Gråsten Skole og Brugerrådet vil koordinere en
dialog med elevrådet, så de unges ønsker og behov kan indgå i den videre planlægning.

Der arbejdes samtidig med tryghed og fælles ansvar. Brugerrådet ønsker at bidrage med lokal tilstedeværelse og
dialog, mens SSP kan understøtte brugerne med rådgivning og konkrete redskaber til mødet med de unge. Der er
blandt andet foreslået fælles handlevejledninger, som kan tydeliggøre, hvordan de voksne i huset skal reagere,
hvis der opstår uhensigtsmæssige situationer.

I budgetaftalen 2022-2025 blev der afsat 250.000 kr. til at skabe et styrket ungemiljø i Gråsten. Midlerne er endnu
ikke anvendt, og forvaltningen lægger derfor op til, at 100.000 kr. anvendes til at skabe et styrket ungemiljø i og
omkring Ahlmannsparken. Der er opbakning til sagen fra både Gråsten Forum og Brugerrådet i Ahlmannsparken.

Kultur-, Handel- og Turismeudvalget har beslutningskompetencen i forhold til anvendelsen af midlerne. Idræt- og
Fritidsudvalget orienteres, fordi sagen udspringer af Brugerrådets oplæg til udvalget og har tæt sammenhæng med
foreningslivet, fritidsområdet og den samlede udvikling af Ahlmannsparken.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Sønderborg Kommune, Idræt- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.