Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnSønderborgAlle kommuner

Besluttet 7. oktober, Natur-, Klima- og Miljøudvalget, Sønderborg

Godkendelse af prioriterede opgaver i Teknik, Miljø og Bæredygtighed i 2026

Forvaltningen fik med budgetaftalen for 2025-2028 og med budgetaftalen 2026-2029 tilført yderligere ressourcer til dens opgavevaretagelse.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Natur-, Klima- og Miljøudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Susanne Blegvad Posselt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Natur-, Klima- og Miljøudvalget at godkende
liste over prioriterede opgaver i 2026 i Teknik, Miljø og Bæredygtighed.

Sagsfremstilling

Forvaltningen i Teknik-, Miljø- og Bæredygtighed er i 2026 optaget af en række opgaver. Disse opgaver har dels
karakter af drifts- og anlægsopgaver, dvs. ”skal”-opgaver. Dels af politisk prioriterede opgaver. Opgaverne stammer
fortrinsvis fra henholdsvis budgetforlig og politisk prioriterede enkeltsager.

På trods af, at der med budgetaftalerne for hhv. 2025-2028 og 2026-2029 er tilført yderligere ressourcer til
forvaltningens opgavevaretagelse, er det forvaltningens vurdering, at det ligesom i foregående år er nødvendigt at
prioritere i opgavevaretagelsen. Dette skyldes, at forvaltningen ikke har de nødvendige ressourcer til at kunne
prioritere gennemførelsen af alle de ønskede opgaver for 2026 lige højt.

Til dette formål har forvaltningen udarbejdet vedlagte ’Liste over prioriterede opgaver i 2026 i Teknik, Miljø og
Bæredygtighed’. Listen er et udtryk for, hvilke opgaver forvaltningen mener, at det er realistisk at løfte i 2026. I den

forbindelse bemærkes, at længerevarende større opgaver eller projekter, – hvor muligt – er nedbrudt i mindre
opgaver for 2026. Et eksempel er Hertugernes Augustenborg.

Fra år til år vil forvaltningen internt identificere de handlinger, der skal til for at sikre fremskridt i disse større og
længerevarende projekter under samtidig hensyntagen til ressourcetrækket og den øvrige opgavevaretagelse i
forvaltningen. Ligeledes bemærkes, at der kan opstå et behov for at tilpasse listen i løbet af året. Fx hvis
forvaltningen skulle blive pålagt større og ressourcekrævende hasteopgaver.

Baseret på tidligere års prioritering af opgaverne, er det forvaltningens vurdering, at prioriteringen i
opgavevaretagelsen vil bidrage til et øget tværgående fokus på de højest prioriterede og finansierede indsatser i
forvaltningen. Dette vil komme borgerne til gavn, som forventeligt vil opleve, en bedre og mere sammenhængende
opgavevaretagelse. Samtidig understøttes forventningsafstemningen med borgerne og kommunalbestyrelsen om
forvaltningens arbejde.

Det bemærkes, at der på oktober-mødet i Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget forelægges en
tilsvarende beslutningssag.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Godkendt.
Fraværende:
Susanne Blegvad Posselt

Kilde: Sønderborg Kommune, Natur-, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.