Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnSønderborgAlle kommuner

Besluttet 7. oktober, Natur-, Klima- og Miljøudvalget, Sønderborg

Godkendelse af kommissorium for revision af Bæredygtighedspolitikken

Sønderborg Kommunes Bæredygtighedspolitik 2021-2024 står overfor en revision. Bæredygtighedspolitikken skal dels sikre et bæredygtigt fundament i Sønderborg Kommunes politikker og handleplaner, og dels skal den sikre et bæredygtigt fundament i kommunens daglige arbejde.

Kort fortalt

Hvem
Natur-, Klima- og Miljøudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Susanne Blegvad Posselt.
Næste skridt
Forvaltningen fortsætter den administrative inddragelsesproces og planlægger en politisk inddragelse i Byrådet primo 2027. Bevillingsmæssige konsekvenser Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Natur-, Klima- og Miljøudvalget at godkende
kommissorium for Bæredygtighedspolitikken 2028-2038.

Sagsfremstilling

Formålet med revisionen af Bæredygtighedspolitikken er at sikre en bæredygtig forankring i Sønderborg
Kommunes politikker og handleplaner såvel som en bæredygtig forankring i kommunens daglige arbejde. Dette i
tråd med FN’s Verdensmål.

Bæredygtighedspolitikken har derved et internt fokus, der vedrører Sønderborg Kommune som virksomhed.
Samtidigt har politikken et indirekte og udadrettet fokus, der henvender sig til borgere i hele Sønderborg Kommune
via kommunens øvrige politikker og handleplaner, der præges af Bæredygtighedspolitikken.

Definition af bæredygtighed
Bæredygtighedspolitikken 2028-2038 definerer bæredygtighed ud fra tre perspektiver: Det miljømæssige
perspektiv, det økonomiske perspektiv og det sociale samt kulturelle perspektiv. Bæredygtighedspolitikken 20282038 samler det sociale og kulturelle perspektiv, da dette er i tråd med den oprindelige definition fra
Brundtlandrapporten fra 1987, og FN’s Verdensmål balancerer ligeledes disse tre perspektiver. Det er et mål for
Bæredygtighedspolitikken 2028-2038, at alle tre perspektiver i bæredygtighedsbegrebet repræsenteres i politikken
såvel den senere implementering.

Proces for revisionen
De tre perspektiver i bæredygtighedsbegrebet lægger op til et samarbejde på tværs af kommunen for at sikre, at
både Sønderborg Kommunes politikker og daglige arbejde har et bæredygtigt fundament. Dette er indtænkt i
rammerne for revisionens arbejde, idet alle fagforvaltninger er repræsenteret i planlægningen og styringen af
arbejdet. Organiseringen af revisionen vil blandt andet understøtte et bredt kendskab og ejerskab til
Bæredygtighedspolitikken på tværs af forvaltningerne.

Der er afsat tid til en inddragende proces på tværs af forvaltninger og fora. Det forventes, at
Bæredygtighedspolitikken 2028-2038 godkendes primo 2028. I løbet af politikkens gyldighedsperiode vil der være
en gennemgang af politikken for at sikre dens relevans og overensstemmelse med blandt andet FN’s Verdensmål
og Byrådets Vision.

Videre proces

Forvaltningen fortsætter den administrative inddragelsesproces og planlægger en politisk inddragelse i Byrådet
primo 2027.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Godkendt.
Fraværende:
Susanne Blegvad Posselt

Kilde: Sønderborg Kommune, Natur-, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.