Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 8. oktober, Børn-, Skole- og Familieudvalget, Sønderborg

Drøftelse af afledte konsekvenser ifm. afstemning om frokostordning i dagtilbud

I maj 2026 var der afstemning omkring frokostordning i Sønderborg Kommunes dagtilbud. I forbindelse med afstemningen er der tilkommet fire nye børnehaveafdelinger og en vuggestueafdeling, der ønsker frokostordning.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Børn-, Skole- og Familieudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. Drøftet. Susanne Blegvad Posselt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Børn-, Skole- og Familieudvalget at drøfte
sagen.

Sagsfremstilling

I maj 2026 var der afstemning i Sønderborg Kommunes dagtilbud omkring frokostordning i dagtilbud. I forbindelse
med afstemning er der tilkommet fire nye børnehaveafdelinger og en vuggestueafdeling, der ønsker frokostordning.
For tre af institutionerne, Børnegården Kværs, Børnegården Nejs og Nybøl Børneunivers kan en frokostordning
etableres i institutionen indenfor rammerne. For to af institutionerne, Nydam Børnehus og Motorik-børnehuset
Rådyrvej vil det kræve større bygningsmæssige ændringer at kunne etablere en frokostordning. Der kan dermed på
nuværende tidspunkt ikke leveres en frokostordning i de to berørte institutioner, hvor forældrene har stemt en
frokostordning igennem.
Jf. Dagtilbudslovens §16a er kommunerne forpligtet til at stille et tilbud om sund frokost til rådighed for børnene i
alle dagtilbudsafdelinger. I de tilfælde hvor det ikke umiddelbart er muligt at tilbyde en frokostordning, accepteres
dette, i det omfang kommunerne har truffet beslutning om at iværksætte tiltag, der forventes at være tilstrækkelige.
I tidligere tilfælde, hvor tilpasninger af de fysiske rammer har været nødvendige for at tilbyde børn den
frokostordning, som forældrene har tilvalgt, er nødvendige tilpasninger gennemført snarest muligt, efter
finansieringen er anvist.

I Sønderborg Kommune er der pt. tilvalgt frokostordning i 37 ud af 39 daginstitutioner. Forældrene stemmer hvert
andet år om valg af frokostordning. Sønderborg Kommune har, indgået aftale med Fru Hansens Kælder. Den nye
frokostordning er sat til opstart 1. september 2026.

Løsningsmodeller

I Nydam Børnehus har der i den tidligere periode været frokostordning i vuggestueafdelingen, der tæller 28 børn.

Med den nye afstemning har også børnehaveafdelingen stemt ja til frokostordning. Børnehaveafdelingen tæller op
til 87 børn, hvilket øger kapaciteten for frokostordningen markant, og til dette er de eksisterende køkkenforhold ikke
tilstrækkelige.
Udover køkkenforholdene i institutionen opleves der for nuværende kapacitetsudfordringer. Disse udfordringer er
pt. løst med opsætning af pavilloner. For at sikre en permanent løsning er der i budget 2026-2028 afsat 0,5 mio. kr.
til projektudvikling af Nydam Børnehus. Midlerne skal danne grundlag for en langsigtet løsning, der understøtter
den positive udvikling i Vester Sottrup og sikrer tidssvarende rammer for børn og personale.
Forprojektet påbegyndes i 1. halvår af 2027. Det er forvaltningens anbefaling, at etablering af køkken medtænkes i
forprojektet.

I Motorik-børnehuset Rådyrvej har der tidligere været frokostordning for vuggestuegruppen på 14 børn. Med
afstemningen i maj 2026 har også børnehavegruppen valgt frokostordningen til og kapaciteten på frokostordningen
stiger dermed med op til 67 børn.
Udvidelsen af frokostordningen betyder, at kapaciteten i køkkenet ikke er tilstrækkelig.
Der er i august/september 2026 foretaget en forundersøgelse i Motorik-børnehuset Rådyrvej, der peger på, en
estimeret pris for ombygning af køkkenet svarende til omkring 2,6 mio. kr. Ombygningen vurderes at kunne
gennemføres i løbet af 2027, såfremt der anvises finansiering hertil.

Økonomi

Udvidelsen af ordningen vil medføre en anlægsudgift på estimerede 2,6 mio. kr. for Motorik-børnehuset Rådyrvej.
Herudover kommer omkostninger i forbindelse med en permanent udvidelse af Nydam Børnehus.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser, idet det er en drøftelsessag.

Beslutning

Drøftet.
Fraværende:
Susanne Blegvad Posselt

Kilde: Sønderborg Kommune, Børn-, Skole- og Familieudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.