Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 21. oktober, Fritidsrådet, Sønderborg

Drøftelse af model for fordeling af faste tider i haller

På mødet i Fritidsrådet den 14. september, blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle kigge på den model, der anvendes ved fordeling af faste tider i hallerne i Sønderborg by. Arbejdsgruppen ønsker nu at præsentere deres tanker til en model til fordeling af faste tider i haller i Sønderborg by.

Kort fortalt

Hvem
Fritidsrådet, Sønderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 21. oktober 2026
Status
Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Fritidsrådet at drøfte
arbejdsgruppens forslag.

Sagsfremstilling

På baggrund af en række henvendelser, som forvaltningen og Fritidsrådet modtog i maj og juni 2026 i forbindelse
med den årlige sæsonfordeling, blev der på mødet i Fritidsrådet den 14. september nedsat en arbejdsgruppe, der
fik til opgave at kigge på den model, der anvendes til fordeling af faste tider i hallerne.

Det er særligt i forbindelse med fordeling af tider i hallerne i Sønderborg by, at der er modtaget henvendelser.

Arbejdsgruppen har kigget på årets fordeling i Sønderborg by, og kigger på belægningen i de omkringliggende
byer. På baggrund af dette har arbejdsgruppen lavet følgende forslag til en proces:
Step 1: Udbuddet af haller udvides så Sundeved og Hørup indgår i fordeling af tider for Sønderborg, hvor
børnehold (under 12 år) fordeles efter nærhedsprincippet.
Step 2: Etablering af Parasportens Hus, Handicapidræt samles i Kløvermark Hallen. Der vil fortsat være
åbent for andre foreninger, dog vil handicapidræt her altid have ret til 2 timers samlet træning pr. hold,
hvilket vil sige at handicapidræt altid får forfordelt point uanset deltagerantal, så længe det er
folkeoplysende.
Step 3: I Fritidsrådet skal der tages en drøftelse af hvordan vi skal prioritere tiderne i hallerne, fx under 18
år, mellem 18 og 25 år og over 25 år samt bredde vs. talent.
Step 4: Evt. etablering af idrætsspecifikke haller.
Step 5: For optimering af tiderne i hallerne, skal der så indføres brugerbetaling?

Tanken er at Step 1 og 2 skal være klar til fordelingen af tider for sæson 2027-2028. De øvrige step skal der kigges
på efterfølgende.

Vedlagt som bilag til denne sag er en analyse af brugen af hallerne i sæson 2025-2026 i de haller, hvor der er
opsat Hallmonitor.

Beslutning

Drøftet.

Kilde: Sønderborg Kommune, Fritidsrådet, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.