På dagsordenen 4. november, Idræt- og Fritidsudvalget, Sønderborg
Drøftelse af prioriterede tilskudsmodtagere
Idræt- og Fritidsudvalget godkendte den 6. maj 2026 en midlertidig puljestruktur for området. I den forbindelse ønskede udvalget et samlet overblik over tilskuddene på idræts- og fritidsområdet. Forvaltningen har derfor udarbejdet en oversigt over de tilskud, der er ydet i 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Idræt- og Fritidsudvalget, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på sonderborgkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Idræt- og Fritidsudvalget at drøfte
om de nuværende prioriteringer af tilskudsmidler fortsat skal være retningsgivende for området,
herunder om der er behov for justeringer fremadrettet.
Sagsfremstilling
Idræt- og Fritidsudvalget godkendte den 6. maj 2026 en midlertidig puljestruktur for idræts- og fritidsområdet.
Puljestrukturen skaber et samlet overblik over de eksisterende puljer og rammerne for deres administration.
I forbindelse med behandlingen har udvalget efterspurgt et samlet overblik over de tilskud, der ydes på idræts- og
fritidsområdet. På den baggrund har forvaltningen udarbejdet et overblik over tilskud, der er ydet på idræts- og
fritidsområdet i 2026. Overblikket er vedlagt som bilag og omfatter både faste tilskud, tilskud omfattet af flerårige
aftaler samt tilskud, der er bevilget på baggrund af løbende ansøgninger og politiske prioriteringer.
På idræts- og fritidsområdet ydes der hvert år tilskud til en række foreninger, aktiviteter, arrangementer og
indsatser. Nogle tilskud er omfattet af faste eller flerårige aftaler, mens andre bevilges på baggrund af konkrete
ansøgninger og politiske prioriteringer. Oversigten viser samtidig, at flere aktiviteter og tilskudsmodtagere har
modtaget støtte gennem flere år, mens andre tilskud er givet til enkeltstående aktiviteter eller projekter.
Det samlede overblik skal give udvalget indsigt i anvendelsen af tilskudsmidlerne og skabe gennemsigtighed i de
prioriteringer, der løbende foretages. Sagen skal samtidig ses som et supplement til den vedtagne puljestruktur, så
udvalget får et samlet billede af både puljerne og de øvrige tilskudsmidler, der uddeles på idræts- og fritidsområdet.
På baggrund af overblikket lægges der op til en overordnet drøftelse af, om de nuværende prioriteringer fortsat
afspejler de hensyn og mål, som udvalget ønsker skal være styrende for området.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser, idet det er en drøftelsessag.
Drøftelsen kan danne grundlag for senere beslutninger, som kan have bevillingsmæssige konsekvenser.
Kilde: Sønderborg Kommune, Idræt- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.