Spring til indholdet
Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnSønderborgAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Idræt- og Fritidsudvalget, Sønderborg

Godkendelse af fordeling af midler til talentsatsning

I maj 2026 godkendte Byrådet, at de afsatte midler fra budgetaftalen 2025-2028 til opbygning af elitekvindefodbold i Sønderborg/Sønderjylland blev omprioriteret til at styrke den samlede talentsatsning på idrætsområdet i Sønderborg Kommune.

Budget og økonomiKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Idræt- og Fritidsudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på sonderborgkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Idræt- og Fritidsudvalget at godkende
forslag til fordeling af midlerne til talentsatsning for årene 2027 og 2028
at restmidlerne i 2026 på 1,2 mio. kr. reserveres til en talentsatsning med en akademi-tankegang
som omdrejningspunkt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetaftalen for 2025-2028 blev der afsat 1 mio. kr. årligt til opbygning af elitekvindefodbold i
Sønderborg/Sønderjylland. På baggrund heraf blev der gennemført en proces med involvering af en række centrale
aktører. Som led i processen blev der blandt andet oprettet en ny forening i februar 2026, Team Sønderjylland
(TSQ), som skal fungere som en overbygning for pigefodbold fra U13-U19.

Drøftelser i forvaltningen samt dialogen med relevante interessenter har efterfølgende vist sig, at en egentlig
elitesatsning i kvindefodbold på nuværende tidspunkt ikke vurderes realistisk. Årsagen skal blandt andet findes i
manglende opbakning, et utilstrækkeligt finansieringsgrundlag og fraværet af tidssvarende faciliteter. Hertil
kommer, at en elitesatsning i kvindefodbold kan konkurrere med eksisterende satsninger i kommunen om de
samme sponsor- og finansieringskilder.

Derimod er der blandt aktørerne enighed om, at man ønsker at arbejde videre med en styrket talentudvikling på
tværs af idrætsgrene i Sønderborg Kommune. Der er samtidig gennemført en analyse af Sønderborg
Talentakademi (STA), som peger på, at der er behov for en tydeligere organisatorisk forankring og en mere
langsigtet og bæredygtig ramme for talentarbejdet.

Med afsæt i ovenstående godkendte Byrådet den 27. maj 2026, at de afsatte midler fra budgetaftalen til opbygning
af elitekvindefodbold i Sønderborg/Sønderjylland blev omprioriteret til at styrke den samlede talentsatsning på
idrætsområdet i Sønderborg Kommune.

I august 2026 drøftede Idræt- og Fritidsudvalget prioriteringen af de afsatte midler på 1 mio. kr. årligt. Drøftelsen
har udmøntet sig i følgende forslag til fordeling af midlerne, som udvalget nu skal træffe beslutning om:
Tilskudsmodtager

Team Sønderjylland Q

Sønderborg Talentakademi

FC Sønderborg

Sønderborg Futsal

I alt

Ud over fordelingen af midlerne for 2027 og 2028, skal de resterende midler for 2026 fordeles. Restbeløbet i 2026
lyder på 1,2 mio. kr. og heri indgår uforbrugte/overførte midler fra 2025. Forvaltningen indstiller, at midlerne
reserveres til en talentsatsning med en akademi-tankegang som omdrejningspunkt.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser, idet fordelingen sker inden for
allerede afsatte midler.

Kilde: Sønderborg Kommune, Idræt- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.