På dagsordenen 10. november, Beredskabskommission, Sønderborg
Orientering om tildelt akutpulje
Regeringen og KL har afsat en ekstraordinær pulje til at styrke kommunernes beredskab i 2026. Midlerne skal blandt andet anvendes til nødvendigt materiel og kapacitet, så kommunerne bedre kan opretholde kritiske funktioner ved kriser og længerevarende hændelser.
Kort fortalt
- Hvem
- Beredskabskommission, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på sonderborgkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Beredskabskommissionen at tage
orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Som led i aftalen om kommunernes økonomi er der på landsplan afsat 270 mio. kr. i 2026 til ekstraordinære
kommunale beredskabsindsatser. Pengene fordeles til kommunerne efter reglerne om Det Udvidede
Totalbalanceprincip, også kaldet DUT. Princippet indebærer, at kommunerne kompenseres økonomisk, når nye
eller ændrede statslige krav medfører kommunale udgifter. Sønderborg Kommunes andel udgør ca. 3,3 mio. kr.
Formålet med den ekstraordinære bevilling er at styrke kommunernes evne til at håndtere kriser og opretholde
kritiske funktioner. Ifølge KL skal hovedparten af midlerne anvendes til materiel og kapacitet, der kan gøre de
kommunale beredskaber mere robuste og skalerbare. Det kan eksempelvis være nødstrømsanlæg, generatorer,
batteriløsninger, kommunikationsudstyr, maskiner, forsyninger eller andre løsninger, som er nødvendige, hvis den
normale drift bliver afbrudt.
Af den nationale pulje er 50 mio. kr. målrettet til beredskabsindsatser på ældreområdet i landets kommuner. Det
svarer til ca. 19 pct. af den samlede pulje.
I Sønderborg Kommune er 2,5 mio. kr. af de ca. 3,3 mio. kr. imidlertid disponeret til sundhedsberedskab og
forberedende indkøb under Social-, Senior- og Handicapudvalget. Beløbet blev afsat i forbindelse med 3.
bevillingsrevision 2025 og er efterfølgende besluttet finansieret af de statslige beredskabsmidler for 2026. Herefter
er der resterende 0,8 mio. kr. til andre kommunale beredskabsbehov.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.
Kilde: Sønderborg Kommune, Beredskabskommission, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.