Besluttet 10. august, Ældre-, social- og beskæftigelsesudvalget, Solrød
Drøftelse af implementering af beskæftigelsesreformen
Administrationen indstiller, at beskæftigelsesreformen drøftes.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre-, social- og beskæftigelsesudvalget, Solrød Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at beskæftigelsesreformen drøftes.
Sagsfremstilling
På udvalgsmødet den 11. maj 2026 drøftede Ældre-, social- og beskæftigelsesudvalget den overordnede
tidsplan for implementeringen af beskæftigelsesreformen. Af tidsplanen fremgår det, at udvalget den 10.
august 2026 får en status på implementeringsarbejdet med henblik på en videre prioriteringsdrøftelse, jf.
bilag 1.
Fase 2 af den nye lovgivning trådte i kraft den 1. juli 2026. På mødet vil administrationen derfor give en
status på implementeringen af reformen, herunder organisering af indsatsen og målgrupper, selektering
og segmentering som følge af den nye lovgivning.
Derudover vil administrationen præsentere resultater og anbefalinger fra de interne temadage med BDO.
Administrationen vil samtidig fremlægge forslag til indsatser, der understøtter de forskellige målgruppers
behov i den kommende beskæftigelsesindsats.
På baggrund af administrationens mundtlige oplæg lægges der op til en videre politisk drøftelse af de
prioriteringer af den fremtidige beskæftigelsesindsats, som udvalget drøftede den 11. maj 2026 (jf. bilag 2
Formålet med drøftelsen er en yderligere kvalificering af de politiske perspektiver og pejlemærker, som
udvalget påbegyndte i foråret. Administrationen vil på udvalgsmøde i september 2026 fremlægge et
skriftligt oplæg, der bygger videre på drøftelserne i udvalget.
Det er ikke et krav, at udvalget orienteres om eller drøfter implementeringen af beskæftigelsesreformen.
Administrationen vurderer dog, at en politisk dialog kan understøtte implementeringsarbejdet og bidrage
til en fælles retning for den fremtidige beskæftigelsesindsats i tråd med reformens intentioner om øget
lokal frihed og politisk råderum i tilrettelæggelsen af indsatsen.
Høring og inddragelse
Ved drøftelser har udvalget mulighed for at drøfte et eller flere konkrete emner. Under drøftelsen kan der
ikke træffes beslutninger, men input fra drøftelsen er med til at kvalificere udvalgets videre arbejde på
området.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Ældre-, social- og beskæftigelsesudvalget.
Beslutning
Drøftet.
Fraværende: Carl Anderlsen (I).
Kilde: Solrød Kommune, Ældre-, social- og beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.