Besluttet 20. august, Folkeoplysningsudvalget, Solrød
Orientering om revision af Solrød Kommunes delegationsplan
Administrationen indstiller, at Folkeoplysningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Solrød Kommune
- Hvornår
- Torsdag 20. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Folkeoplysningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte den 23. marts 2026 en opdateret delegationsplan for Solrød Kommune. Opdateringen
sikrer, at delegationsplanen afspejler den nye udvalgsstruktur, der blev vedtaget i forbindelse med
byrådets godkendelse af en ny styrelsesvedtægt den 17. december 2025.
Byrådet besluttede samtidig at der skal foretages en grundlæggende revidering af delegationsplanen.
Delegationsplanens formål
Delegationsplanen beskriver fordelingen af beslutningskompetence mellem Byrådet, de politiske udvalg
og administrationen. Delegationsplanen giver et samlet overblik over, hvem der har kompetence til at
træffe beslutning i kommunens forskellige sagstyper.
Delegationsplanen er et offentligt dokument, som kan findes på kommunens hjemmeside.
Det er Byrådet, der fastlægger delegationsplanen og beslutter ændringer i fordelingen af
beslutningskompetencen. Byrådet kan som udgangspunkt delegere kompetence til et politisk udvalg eller
til administrationen. På enkelte områder følger det dog af lovgivningen, at kompetencen ikke kan
delegeres.
Revision af delegationsplanen
Administrationen udarbejder et forslag til en revideret delegationsplan med udgangspunkt i Byrådets
beslutning og de tilkendegivelser, der gives under processen. Formålet med en større revision af
delegationsplanen er at sikre, at kommunens beslutningskompetencer er klare og opdaterede og skabe
større gennemsigtighed for politikerne og administration.
På mødet præsenterer administrationen de dele af den gældende delegationsplan, der vedrører
Folkeoplysningsudvalget, herunder udvalgets beslutningskompetence.
Det er ikke et lovkrav, at kommunen har en delegationsplan.
Delegationsplanen er dog et centralt redskab til at fastlægge, hvem der kan træffe en given beslutning i
kommunen.
Høring og inddragelse
Folkeoplysningsudvalget inddrages som led i revisionen af delegationsplanen og har mulighed for at
fremkomme med bemærkninger til beskrivelsen af udvalgets beslutningskompetence. Eventuelle
bemærkninger indgår i administrationens videre arbejde med forslaget til en revideret delegationsplan.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Folkeoplysningsudvalget.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Solrød Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.