Besluttet 20. august, Folkeoplysningsudvalget, Solrød
Drøftelse af emner til dagsorden for dialogmøde med Senior-, kultur- og fritidsudvalget
Administrationen indstiller, at Folkeoplysningsudvalget drøfter og udvælger emner til dagsordenen for dialogmødet med Senior-, kultur- og fritidsudvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Solrød Kommune
- Hvornår
- Torsdag 20. august 2026
- Status
- Besluttet. Folkeoplysningsudvalget vil på dialogmødet med Senior-, kultur- og fritidsudvalget drøfte, hvordan retningslinjer for tilskud og puljer formidles bedst muligt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Folkeoplysningsudvalget drøfter og udvælger emner til dagsordenen
for dialogmødet med Senior-, kultur- og fritidsudvalget.
Sagsfremstilling
Senior-, kultur- og fritidsudvalget besluttede på sit møde den 3. februar 2026 at afholde en række
dialogmøder i 2026 med relevante aktører på området. Folkeoplysningsudvalget er inviteret til
dialogmøde den 22. september. En oversigt over dialogmøder i 2026 er vedhæftet som bilag.
Forud for hvert dialogmøde tager Senior-, kultur- og fritidsudvalget stilling til, hvilke emner eller temaer
udvalget ønsker behandlet. Administrationen kan desuden foreslå relevante emner. Herefter har den
aktør, som deltager i dialogmødet, mulighed for at komme med yderligere input til dagsordenen.
Dagsorden for dialogmøde
Senior-, kultur- og fritidsudvalget besluttede den 11. august, at nedenstående emner skal indgå i
dialogmødet med Folkeoplysningsudvalget:
Input til kommende revidering af retningslinjer for Tilskud og puljer til kultur-, fritids- og idrætslivet
Hvordan sikres et tæt og stærkt samarbejde mellem Senior-, kultur- og fritidsudvalget og
Folkeoplysningsudvalget?
Folkeoplysningsudvalget skal på den baggrund drøfte, om udvalget ønsker at foreslå yderligere emner til
dagsordenen.
Det er ikke et lovkrav at afholde dialogmøder.
Høring og inddragelse
Dialogmødet har til formål at skabe dialog, udveksling af viden og idegenerering om et eller flere konkrete
emner. På dialogmødet kan der ikke træffes beslutninger, men input fra dialogmødet er med til at
kvalificere udvalgets videre arbejde på området.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Folkeoplysningsudvalget.
Beslutning
Folkeoplysningsudvalget vil på dialogmødet med Senior-, kultur- og fritidsudvalget drøfte, hvordan
retningslinjer for tilskud og puljer formidles bedst muligt.
Kilde: Solrød Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.