Besluttet 20. august, Folkeoplysningsudvalget, Solrød
Temadrøftelse - revidering af retningslinjer for tilskud og puljer til kultur-, fritids- og idrætslivet
Administrationen indstiller, at Folkeoplysningsudvalget: 1. Drøfter erfaringerne med de gældende retningslinjer. 2. Afgiver anbefalinger til de principper og rammer, der skal indgå i administrationens udarbejdelse af forslag til reviderede retningslinjer.
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Solrød Kommune
- Hvornår
- Torsdag 20. august 2026
- Status
- Besluttet. 1. Tiltrådt. 2. Tiltrådt og med tilføjelse af, at Folkeoplysningsudvalgets drøftelser er vedlagt referatet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Folkeoplysningsudvalget:
1. Drøfter erfaringerne med de gældende retningslinjer.
2. Afgiver anbefalinger til de principper og rammer, der skal indgå i administrationens udarbejdelse
af forslag til reviderede retningslinjer.
Sagsfremstilling
Senior-, kultur- og fritidsudvalget behandlede den 3. februar 2026 en sag om revidering af retningslinjer
og administration vedrørende tilskud og puljer til kultur-, fritids-, og idrætslivet. Udvalget godkendte
proces og tidsplan for revision af retningslinjerne.
Formålet med revisionen er at tilpasse retningslinjerne på baggrund af erfaringerne med den nuværende
puljestruktur og at sikre et tydeligt og hensigtsmæssigt grundlag for ansøgning, behandling og tildeling af
tilskud.
Den godkendte tidsplan samt gældende retningslinjer for tilskud og puljer til kultur-, fritids- og idrætslivet
er vedhæftet dagsordenen.
Administrationen vil på mødet præsentere de enkelte puljer, de generelle rammer og de hidtidige
erfaringer med retningslinjerne.
På den baggrund inviteres Folkeoplysningsudvalget til blandt andet at drøfte:
om puljernes formål og målgrupper er tilstrækkeligt tydelige
om den nuværende opdeling i puljer er hensigtsmæssig
om ansøgningskrav og kriterier er forståelige og relevante
om retningslinjerne sikrer gennemsigtighed og ensartede vilkår
om der er behov for at ændre prioriteringen mellem forskellige aktiviteter og målgrupper
om ansøgnings- og administrationsprocessen kan forenkles
Folkeoplysningsudvalgets bemærkninger og anbefalinger indgår i administrationens videre udarbejdelse
af et forslag til reviderede retningslinjer. Forslaget til reviderede retningslinjer forelægges Senior-, kulturog fritidsudvalget til drøftelse i oktober og til godkendelse i udvalget i december.
Det er et lovkrav at afsætte midler til folkeoplysende aktiviteter.
Høring og inddragelse
Folkeoplysningsudvalgets temadrøftelse indgår som en del af inddragelsen af den folkeoplysende
virksomhed i revisionsarbejdet. Udvalgets bemærkninger og anbefalinger indgår i administrationens
videre udarbejdelse af forslag til reviderede retningslinjer.
Finansiering
Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Folkeoplysningsudvalget.
Beslutning
1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt og med tilføjelse af, at Folkeoplysningsudvalgets drøftelser er vedlagt referatet.
Fraværende: Brian Mørch.
Kilde: Solrød Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.