Solrød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 21. september, Ældre-, social- og beskæftigelsesudvalget, Solrød

Drøftelse af politiske pejlemærker for beskæftigelsesreformen

Administrationen indstiller, at de politiske pejlemærker for beskæftigelsesreformen drøftes.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Ældre-, social- og beskæftigelsesudvalget, Solrød Kommune
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at de politiske pejlemærker for beskæftigelsesreformen drøftes.

Sagsfremstilling

Ældre-, social- og beskæftigelsesudvalget drøftede på mødet den 11. maj 2026 de første politiske
prioriteringer og pejlemærker for den fremtidige beskæftigelsesindsats. Drøftelsen tog udgangspunkt i
den øgede lokale frihed i beskæftigelsesreformen og de økonomiske reduktioner frem mod 2029.
På mødet den 10. august 2026 fik udvalget en status på implementeringen af reformen og drøftede fem
forskellige borgercases med udgangspunkt i opsamlingen fra den 11. maj 2026. Drøftelsen kvalificerede
den politiske retning og gav anledning til en række præciseringer.
Administrationen har på den baggrund udarbejdet et udkast til fem politiske pejlemærker for
beskæftigelsesindsatsen i Solrød Kommune. Pejlemærkerne er en samlet opsamling på udvalgets
drøftelser og afspejler udvalgets prioriteringer af indsatsen for de forskellige målgrupper.
Udkastet til pejlemærkerne er følgende:
Pejlemærke 1: Prioritering af målgrupper med størst forventet effekt
Sygedagpengemodtagere prioriteres med fokus på fastholdelse, mens a-dagpengemodtagere prioriteres
med fokus på hurtig tilbagevenden til arbejde. Unge, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere
visiteret til fleksjob prioriteres ud fra deres muligheder for progression og behov for støtte. For borgere
med begrænsede beskæftigelsesmuligheder kan indsatsen være mindre omfattende. En øget indsats for
én målgruppe kan betyde en mindre indsats for andre.
Pejlemærke 2: Tidlig og virksomhedsrettet indsats
Indsatsen skal være tidlig og tæt på arbejdsmarkedet. For sygedagpengemodtagere er der fokus på tidlig
screening og fastholdelse på arbejdspladsen. For a-dagpengemodtagere skal der hurtigt lægges en
konkret og jobrettet plan. For øvrige målgrupper anvendes lønnede timer, småjob, virksomhedspraktik og
andre virksomhedsrettede tilbud, når det er relevant og realistisk.
Pejlemærke 3: Differentieret indsats efter behov og muligheder
Indsatsen skal tilpasses borgerens ressourcer, udfordringer og afstand til arbejdsmarkedet. Jobnære
borgere kan i højere grad mødes med digitale løsninger, gruppeforløb og mere ensartede forløb. Borgere

med større eller mere komplekse udfordringer skal have en mere håndholdt, personlig og tværfaglig
indsats.
Pejlemærke 4: Retning mod uddannelse, job og progression
Unge skal fra første dag mødes med fokus på deres ressourcer og muligheder for uddannelse, job og
selvforsørgelse. Udsatte unge må ikke tabes mellem fagområder. Aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere og andre borgere langt fra arbejdsmarkedet skal have en aktiv indsats med
progression i små og realistiske skridt. Målet er, at flest muligt får mulighed for at deltage i et
arbejdsfællesskab.
Pejlemærke 5: Klare krav og målrettet støtte
Borgerne skal mødes med klare og realistiske forventninger om at medvirke aktivt, mens støtten tilpasses
deres situation. Jobsøgende borgere, herunder borgere visiteret til fleksjob, skal som udgangspunkt selv
søge job og medvirke aktivt til at finde en arbejdsplads. Jobformidlingen understøtter indsatsen gennem
målrettet hjælp til jobsøgning og kontakt til virksomheder. For alle målgrupper skal der være balance
mellem krav og støtte.
Den videre proces
På baggrund af udvalgets drøftelse indarbejder administrationen eventuelle sidste tilføjelser og
justeringer. De endelige pejlemærker forelægges til godkendelse på udvalgets møde den 10. november
2026. Herefter danner pejlemærkerne grundlag for administrationens videre arbejde med organisering,
serviceniveauer, metoder og prioritering af indsatser. Der følges løbende op på resultaterne, så
indsatsen kan tilpasses, hvis behovene eller rammerne ændrer sig.
Der er netop udmeldt centrale resultatmål på beskæftigelsesområdet, som flugter med pejlemærkerne og
vil indgå i den løbende opfølgning.
Det er ikke et lovkrav at have pejlemærker på beskæftigelsesområdet.

Høring og inddragelse
Ved drøftelser har udvalget mulighed for at drøfte et eller flere konkrete emner. Under drøftelsen kan der
ikke træffes beslutninger, men input fra drøftelsen er med til at kvalificere udvalgets videre arbejde på
området.

Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence til afgørelse
Ældre-, social- og beskæftigelsesudvalget.

Beslutning

Drøftet.

Kilde: Solrød Kommune, Ældre-, social- og beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.