Besluttet 22. september, Senior-, kultur- og fritidsudvalget, Solrød
Drøftelse af åbent dialogmøde afholdt i august 2026
Administrationen indstiller, at Senior-, kultur- og fritidsudvalget drøfter dialogmødets indhold, form og hovedpunkter fra drøftelserne.
Kort fortalt
- Hvem
- Senior-, kultur- og fritidsudvalget, Solrød Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 22. september 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Senior-, kultur- og fritidsudvalget drøfter dialogmødets indhold, form
og hovedpunkter fra drøftelserne.
Sagsfremstilling
Senior-, kultur- og fritidsudvalget afholdt den 11. august 2026 et åbent dialogmøde for borgere,
foreninger og øvrige aktører på senior-, kultur- og fritidsområdet. Mødet skulle give borgere, foreninger
og politikere mulighed for at udveksle erfaringer og perspektiver samt drøfte aktuelle udfordringer,
muligheder og fremtidige prioriteringer.
Dialogmødet blev indledt af et oplæg ved Maja Pilgaard, chefanalytiker fra Idrættens Analyseinstitut, med
fokus på data vedrørende børn og unges deltagelse i forenings- og fritidslivet, frivillighed, seniorers
aktivitetsniveau og særlige målgrupper i foreningslivet. Oplægget er vedhæftet som bilag.
Efter oplægget blev der gennemført to runder med samtalesaloner. Her kunne deltagerne drøfte de
udvalgte temaer med hinanden og med medlemmerne af Senior-, kultur- og fritidsudvalget.
Samtalerunderne tog udgangspunkt i følgende temaer:
hvordan styrker vi unges deltagelse i fritidslivet i Solrød Kommune
hvordan skaber vi gode fællesskaber for seniorer i Solrød Kommune
hvordan kan vi styrke frivilligheden i foreningerne i Solrød Kommune
hvordan kan vi samarbejde om særlige målgrupper i Solrød Kommune
Administrationen har på baggrund af samtalesalonerne udarbejdet et referat, der sammenfatter
hovedtrækkene i drøftelserne under de fire temaer. Referatet er vedlagt som bilag.
Det er ikke et lovkrav at afholde dialogmøder.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Senior-, kultur- og fritidsudvalget.
Beslutning
Drøftet.
Fraværende: Pernille Breinholdt Jepsen (I).
Kilde: Solrød Kommune, Senior-, kultur- og fritidsudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.