Solrød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 23. september, Natur-, trafik- og planudvalget, Solrød

Godkendelse af dialogmøde med grundejerforeningerne 2026

Administrationen indstiller, at: 1. rammerne for dialogmødet med grundejerforeningerne den 2. december 2026 og udkast til invitation godkendes. 2. Natur-, trafik- og planudvalget drøfter ønsker til udbyttet af dialogmøder med grundejerforeningerne i Solrød Kommune.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Natur-, trafik- og planudvalget, Solrød Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at:
1. rammerne for dialogmødet med grundejerforeningerne den 2. december 2026 og udkast til
invitation godkendes.
2. Natur-, trafik- og planudvalget drøfter ønsker til udbyttet af dialogmøder med
grundejerforeningerne i Solrød Kommune.

Sagsfremstilling

Natur-, trafik- og planudvalget godkendte i januar 2026 en ny model for dialogmøder med
grundejerforeninger og landsbylaug. Modellen indebærer, at dialogmøderne afholdes hvert andet år
skiftevis med grundejerforeningerne og landsbylaugene. I 2026 skal udvalget derfor holde dialogmøde
med grundejerforeningerne.
Udvalget skal nu tage stilling til rammerne for mødet den 2. december 2026 og drøfte, hvilket udbytte
udvalget ønsker af dialogmøderne.
Dialogmødet med grundejerforeninger i 2026
Administrationen foreslår, at dialogmødet holdes på rådhuset i forbindelse med Natur-, trafik- og
planudvalgets møde den 2. december 2026 og varer én time.
Administrationen foreslår følgende dagsorden:
Velkomst.
Opfølgning på dialogmødet i 2025.
2-3 emner fra grundejerforeningerne.
Eventuelt.
Udkast til invitation til grundejerforeningerne er vedhæftet sagen (bilag 1).
Når udvalget har taget stilling til invitationen, sender administrationen den til kommunens
grundejerforeninger. Grundejerforeningerne inviteres til at foreslå emner til dagsordenen. Den endelige
dagsorden indgår i den politiske sag til udvalgsmødet den 2. december 2026.
Udvalgets ønsker til udbytte af dialogmøderne

Natur-, trafik- og planudvalget skal drøfte, hvilket udbytte udvalget ønsker af dialogmøderne med
grundejerforeningerne. Dialogmøderne giver udvalget og grundejerforeningerne mulighed for at drøfte
aktuelle emner med betydning for lokalsamfundet. Der kan ikke træffes beslutninger på dialogmøderne.
Administrationen foreslår, at udvalget blandt andet drøfter, hvilke emner der kan være relevante at tage
op med grundejerforeningerne i den nuværende valgperiode.
Referatet fra dialogmødet med grundejerforeningerne den 4. december 2025 er vedlagt sagen (bilag 2).
Det er ikke et lovkrav at holde dialogmøder med grundejerforeningerne i Solrød Kommune.

Høring og inddragelse
Dialogmødet har til formål at skabe dialog og udveksling af viden og idégenerering om et eller flere
konkrete emner. På dialogmødet kan der ikke træffes beslutninger, men input fra dialogmødet er med til
at kvalificere udvalgets videre arbejde på området.

Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence til afgørelse
Natur-, trafik- og planudvalget.

Beslutning

Tiltrådt.

Kilde: Solrød Kommune, Natur-, trafik- og planudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.