Besluttet 28. september, Økonomi- og personaleudvalget, Solrød
Godkendelse af lokale mad- og måltidspolitikker og deraf ophævelse af fælles kostpolitik
Administrationen indstiller, at den nuværende ”Kostpolitik i dagtilbud for 0-6-årige i Solrød Kommune” ophæves, og at det overlades til bestyrelserne i de enkelte dagtilbud at udarbejde lokale mad- og måltidspolitikker med afsæt i De officielle Kostråd og Solrød Kommunes Børne- og ungepolitik, godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomi- og personaleudvalget, Solrød Kommune
- Hvornår
- Mandag 28. september 2026
- Status
- Besluttet. Anbefales. Beslutning fra Familie- og uddannelsesudvalget, 21. september 2026, pkt. 91: Anbefales.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at den nuværende ”Kostpolitik i dagtilbud for 0-6-årige i Solrød
Kommune” ophæves, og at det overlades til bestyrelserne i de enkelte dagtilbud at udarbejde
lokale mad- og måltidspolitikker med afsæt i De officielle Kostråd og Solrød Kommunes Børne- og
ungepolitik, godkendes.
Sagsfremstilling
Solrød Kommune har i dag en fælles kostpolitik for dagtilbudsområdet. Politikken blev udarbejdet i 2009 i
forbindelse med indførelsen af madordninger i dagtilbuddene fra 1. januar 2010 og blev senest opdateret
Administrationen vurderer, at en fælles kommunal kostpolitik ikke længere er nødvendig, fordi rammerne
for arbejdet kan findes i De officielle Kostråd og kommunens Børne- og ungepolitik, mens de konkrete
valg bedst træffes lokalt. Den gældende kostpolitik fastlægger desuden, at det enkelte dagtilbud sammen
med forældrebestyrelsen udarbejder en lokal kostpolitik.
Det foreslås derfor, at den fælles kostpolitik ophæves, og at forældrebestyrelserne fortsat får ansvaret for
at udarbejde lokale mad- og måltidspolitikker. De lokale politikker skal tage afsæt i De officielle Kostråd
og kommunens Børne- og ungepolitik. Dermed sikres det, at de lokale løsninger fortsat understøtter
sunde kostvaner og kommunens fælles mål for børn og unges trivsel og udvikling.
Fødevarestyrelsens officielle Kostråd kan tilgås via Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
https://www.sst.dk/vidensbase/forebyggelse/ernaering-mad-og-maaltider.
På Fødevarestyrelsens hjemmeside er det også muligt at finde 'Kostråd til måltider i daginstitutioner':
https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-tilprofessionelle-koekkener/kostraad-til-maaltider-i-daginstitutioner.
Børne- og ungepolitikken kan tilgås via Solrød Kommunes hjemmeside under ’Planer og politikker’:
https://cdn.solrod.dk/solroedkommune/Media/638651048080695148/b%C3%B8rne-og-ungepolitik.pdf.
Den lokale forankring giver mulighed for at tilpasse politikken til det enkelte dagtilbuds hverdag,
pædagogiske praksis og lokale prioriteringer inden for de fælles officielle og kommunale rammer.
Den fælles kostpolitik for dagtilbudsområdet i Solrød Kommune er vedlagt som bilag.
Det er ikke et lovkrav, at Solrød Kommune har en fælles kostpolitik på dagtilbudsområdet.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning
Anbefales.
Beslutning fra Familie- og uddannelsesudvalget, 21. september 2026, pkt. 91:
Anbefales.
Fraværende: Pernille Breinholdt Jepsen (I) og Stine U. Johansen (L).
Kilde: Solrød Kommune, Økonomi- og personaleudvalget, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.