Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Sorø
Godkendelse af nyt regelsæt for vederlag mv
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT 1. Der ydes bistand til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der udsættes for trusler, chikane mv. efter de i sagsfremstillingen beskrevne retningslinjer. 2. Udkastet til nyt vederlagsregulativ godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Sorø Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Pkt. 1-2: Godkendt. Beskrivelse af sagen Vederlagsregulativet er opdateret, så det afspejler de vederlagssatser, der blev besluttet på Kommunalbestyrelsens møde den 25. februar 2026. Da det nuværende vederlagsregulativ ikke har været opdateret siden 2020, har administrationen vurderet, at der på en række områder har været behov for at uddybe og præcisere gengivelsen af reglerne og gældende administrativ praksis, så medlemmer derved får et bedre overblik over deres rettigheder.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT
1. Der ydes bistand til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der udsættes for trusler,
chikane mv. efter de i sagsfremstillingen beskrevne retningslinjer.
2. Udkastet til nyt vederlagsregulativ godkendes.
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 17. juni 2026, punkt 83:
Pkt. 1-2: Indstilles godkendt.
Beslutning
Pkt. 1-2: Godkendt.
Anne Madsen (A) var fraværende under punktet.
Beskrivelse af sagen
Vederlagsregulativet er opdateret, så det afspejler de vederlagssatser, der blev besluttet på
Kommunalbestyrelsens møde den 25. februar 2026.
Da det nuværende vederlagsregulativ ikke har været opdateret siden 2020, har
administrationen vurderet, at der på en række områder har været behov for at uddybe og
præcisere gengivelsen af reglerne og gældende administrativ praksis, så medlemmer derved
får et bedre overblik over deres rettigheder. Der er særligt foretaget større sproglige justeringer
i afsnittet om adgangen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelser,
ligesom der er tilføjet et helt afsnit om reglerne for ophør af vederlag.
Udover disse sproglige præciseringer foreslår administrationen enkelte justeringer i
serviceniveauet for fraværsgodtgørelse, ligesom der forslås indført adgang til bistand ved
chikane, trusler mv. De konkrete forslag til ændret serviceniveau, som er indarbejdet i
administrationens udkast til nyt vederlagsregulativ, beskrives nærmere i det følgende.
Forslag til justering i serviceniveauet for fraværsgodtgørelse
Det fremgår af det nuværende regulativ, at der refunderes rimelige merudgifter mod
dokumentation i forbindelse med rejser. Det er ikke nærmere beskrevet, hvad dette konkret
dækker over.
I praksis er udgifterne til kost og logi ved fravær udenfor hjemmet dækket efter regning, og
administrationen har ved bistand til planlægningen af rejsen sikret, at udgifterne til kost og logi
holdes på et rimeligt udgiftsniveau.
Administrationen anbefaler, at denne praksis fortsættes, men at det præciseres i regulativet,
hvornår et fravær fra hjemmet har en sådan varighed, at det udløser ret til
fraværsgodtgørelse (over 5 timers varighed og ud over 8 km fra arbejdsstedet).
Ved udlandsrejser foreslås det samtidig, at medlemmerne fremadrettet gives mulighed for at
enten at få udbetalt Skatterådets standardtakster for mad og småfornødenheder eller få
godtgjort de faktiske udgifter efter regning. Det er en ordning, som er let at administrere og
som følges i flere andre kommuner.
Adgang til bistand ifm. chikane, trusler, hærværk og vold
På landsplan er chikane, trusler, hærværk og vold mod kommunalpolitikere et stigende
problem. Administrationen er ikke vidende om, at der lokalt har været hændelser. Det
anbefales imidlertid, at Kommunalbestyrelsen på forkant tager stilling til, i hvilket omfang
administrationen kan bistå medlemmer med hjælp til at håndtere hændelser i denne kategori,
da det er forudsætning for at yde bistand i en akut situation, at Kommunalbestyrelsen forinden
har truffet beslutning herom.
Det er beskrevet i vederlagsvejledningen, at kommunalbestyrelsen med hjemmel i
styrelseslovens § 16, stk. 11 kan vælge at yde bistand til medlemmerne i forbindelse med
chikane, trusler m.v., når støtten har en nær sammenhæng med udførelsen af de aktiviteter,
som medlemmet varetager i sin egenskab af kommunalbestyrelsesmedlem.
Den beskrevne støtte kan eksempelvis omfatte hjælp til at indgive politianmeldelse og følge op
herpå samt psykologbistand.
I forhold til psykologbistand kan kommunalbestyrelsen enten vælge at godtgøre udgifterne til
psykolog eller at stille en generel psykologordning til rådighed for
kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Det sidste kræver dog, at det sikres, at psykologhjælpen
er begrænset til tilfælde, hvor det behandlingskrævende behov er forårsaget af det enkelte
medlems varetagelse af hvervet.
Administrationen anbefaler, at der i Sorø Kommune tilbydes følgende bistand:
1. Administrationen bistår kommunalbestyrelsesmedlemmer med at indgive politianmeldelse
samt følge op herpå ved chikane, trusler, hærværk og vold relateret til deres hverv.
2. Kommunen afholder udgifter til psykologbistand for kommunalbestyrelsesmedlemmer,
hvis behovet for hjælp skyldes hændelser vedr. chikane, trusler, hærværk og vold
relateret til deres hverv.
3. Administrationen overlades kompetencen til konkret at vurdere, om betingelserne for at
yde bistand er opfyldt.
Ved vurderingen af, om behovet for støtte er forårsaget af det enkelte medlems varetagelse af
hvervet, vil administrationen tage udgangspunkt i medlemmets konkrete oplysninger om
karakteren og omfanget af chikanen eller truslerne. Administrationen vil desuden lægge vægt
på, om der er en naturlig tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og medlemmets
konkrete ønske om bistand.
Økonomiske og andre væsentlige konsekvenser
Ændringerne i vederlagsregulativet har ikke økonomiske konsekvenser.
Kilde: Sorø Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.