Besluttet 12. august, Børn og Undervisningsudvalget, Sorø
Status på Barnets Lov
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT 1. Børn og Undervisningsudvalget tager status på implementeringen af Barnets lov og det tværgående reformarbejde til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Børn og Undervisningsudvalget, Sorø Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning. Beskrivelse af sagen Status på Barnets lov viser, at implementeringen følger den nationale proces, og at den i Sorø Kommune understøttes af en igangværende udvikling af arbejdsgange, kompetenceløft og en begyndende styrket dataunderstøttelse med henblik på at sikre højere kvalitet og en mere ensartet sagsbehandling. Der ses imidlertid et højt aktivitetsniveau med en stigende tilgang af underretninger og et højt sagstal pr. rådgiver.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT
1. Børn og Undervisningsudvalget tager status på implementeringen af Barnets lov og
det tværgående reformarbejde til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Beskrivelse af sagen
Status på Barnets lov viser, at implementeringen følger den nationale proces, og at den i Sorø
Kommune understøttes af en igangværende udvikling af arbejdsgange, kompetenceløft og en
begyndende styrket dataunderstøttelse med henblik på at sikre højere kvalitet og en mere
ensartet sagsbehandling.
Der ses imidlertid et højt aktivitetsniveau med en stigende tilgang af underretninger og et højt
sagstal pr. rådgiver. Dette påvirker både kapacitet, sagsflow og mulighederne for at sikre
rettidighed, kvalitet og systematisk opfølgning i sagerne. Samtidig ses en stigende
kompleksitet i målgruppen, hvilket øger behovet for differentierede indsatser og styrket
koordinering.
Udviklingen afspejles også i økonomien, hvor der er et betydeligt udgiftspres på området,
særligt på anbringelser, hvor udgifterne er steget markant over de senere år.
Udgiftsudviklingen skal ses i sammenhæng med aktivitetsniveauet og understreger behovet for
en tæt kobling mellem faglig udvikling og økonomisk styring.
Der er tegn på, at de iværksatte styrings- og udviklingstiltag bidrager til en stabilisering af
udgiftsniveauet, men udviklingen er fortsat forbundet med usikkerhed og kræver vedvarende
ledelsesmæssig opfølgning, herunder løbende ledelsestilsyn.
Det videre arbejde vil have fokus på at konsolidere de implementerede arbejdsgange, styrke
kvaliteten i sagsbehandlingen og sikre en tættere sammenhæng til almenområdet gennem
tidligere og mere forebyggende indsatser. Samtidig er der fokus på at understøtte en mere
datadrevet styring og den igangsatte strategiske omstilling, som skal bidrage til en mere
bæredygtig udvikling i tråd med reformens intentioner.
Økonomiske og andre væsentlige konsekvenser
Der forventes fortsat et merforbrug på området, særligt knyttet til indsatser for barnet og
familien, herunder anbringelser. Udgiftspresset skal ses i sammenhæng med et højt
aktivitetsniveau og en stigende kompleksitet i sagerne.
De iværksatte styrings- og omstillingstiltag har bidraget til en stabilisering af udgiftsniveauet,
men udviklingen er fortsat forbundet med usikkerhed og kræver vedvarende opfølgning.
Der arbejdes samtidig med en strategisk omstilling med fokus på at styrke forebyggende
indsatser og lokale tilbud, hvilket på sigt forventes at kunne reducere behovet for mere
indgribende og omkostningstunge indsatser.
Lovgrundlag
Barnets lov.
Kobling til Vision 2026
Det gode hverdagsliv, Tidlig indsats, forebyggelse og brede læringsmiljøer samt tværgående
samarbejde og løsninger sammen.
Kilde: Sorø Kommune, Børn og Undervisningsudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.