Besluttet 30. september, Økonomiudvalget, Sorø
Godkendelse af udmøntning af Beredskabsmidler
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT 1. 1,1 millioner kroner af de statslige midler til styrkelse af beredskabet udmøntes som tilskud til Slagelse Brand og Redning til indkøb af operativt beredskabsmateriel. 2. 0,3 millioner kroner anvendes til etablering og styrkelse af nødstrømskapacitet på kommunale bygninger med kritiske funktioner.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Sorø Kommune
- Hvornår
- Onsdag 30. september 2026
- Status
- Besluttet. Pkt. 1-2: Godkendt. Beskrivelse af sagen Regeringen og Folketingets partier har som led i en national akutpakke til styrkelse af beredskabet afsat ekstraordinære midler til kommuner og redningsberedskaber. Sorø Kommunes andel udgør 1,4 millioner kroner. Midlerne skal bidrage til at styrke samfundets robusthed og beredskab over for blandt andet klimarelaterede hændelser, længerevarende strømsvigt samt nye og ændrede risici.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT
1. 1,1 millioner kroner af de statslige midler til styrkelse af beredskabet udmøntes som
tilskud til Slagelse Brand og Redning til indkøb af operativt beredskabsmateriel.
2. 0,3 millioner kroner anvendes til etablering og styrkelse af nødstrømskapacitet på
kommunale bygninger med kritiske funktioner.
Beslutning
Pkt. 1-2: Godkendt.
Beskrivelse af sagen
Regeringen og Folketingets partier har som led i en national akutpakke til styrkelse af
beredskabet afsat ekstraordinære midler til kommuner og redningsberedskaber. Sorø
Kommunes andel udgør 1,4 millioner kroner. Midlerne skal bidrage til at styrke samfundets
robusthed og beredskab over for blandt andet klimarelaterede hændelser, længerevarende
strømsvigt samt nye og ændrede risici.
Det foreslås, at midlerne fordeles efter en 80/20-model, hvor 1,1 millioner kroner ydes som
tilskud til Slagelse Brand og Redning, mens 0,3 millioner kroner anvendes i Sorø Kommune.
Slagelse Brand og Rednings andel skal anvendes til indkøb af operativt materiel, der styrker
beredskabets mulighed for at håndtere blandt andet skybrud og oversvømmelser samt
hændelser relateret til batterianlæg, energiinfrastruktur og komplekse bygninger.
Sorø Kommunes andel skal anvendes til etablering eller udvidelse af nødstrømsløsninger på
udvalgte kommunale bygninger med kritiske funktioner. Formålet er at styrke kommunens
mulighed for at opretholde kritiske funktioner ved længerevarende strømafbrydelser.
Administrationen vurderer, at den foreslåede fordeling understøtter formålet med akutpakken
ved både at styrke redningsberedskabets operative kapacitet og Sorø Kommunes robusthed
ved længerevarende forsyningssvigt. Fordelingen giver dermed mulighed for at styrke
beredskabet på to centrale områder: håndtering af akutte hændelser gennem øget operativ
kapacitet og opretholdelse af kritiske kommunale funktioner gennem øget nødstrømskapacitet.
Økonomiske og andre væsentlige konsekvenser
Sorø Kommune har i forbindelse med midtvejsreguleringen modtaget 1,4 millioner kroner fra
statens akutpakke til styrkelse af beredskabet.
Der er allerede afsat anlægsbevilling til beredskabsindsatsen i forbindelse med sagen om
midtvejsreguleringen, jf. Kommunalbestyrelsens møde den 26. august 2026, punkt 106. Denne
sag vedrører derfor alene udmøntningen af de allerede bevilligede midler.
Midlerne udmøntes med 1,1 millioner kroner som tilskud til Slagelse Brand og Redning til
operativt beredskabsmateriel og 0,3 millioner kroner til styrkelse af nødstrømskapaciteten på
kommunale bygninger med kritiske funktioner.
Kilde: Sorø Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.