Sorø
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

På dagsordenen 28. oktober, Økonomiudvalget, Sorø

Godkendelse af den videre proces for udvikling og forskønnelse af Torvet og Storgade

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT 1. Den foreslåede pullertløsning indgår i det videre arbejde med udvikling af torvet. 2. Der arbejdes videre med en mulig forlængelse af den eksisterende lejeaftale for grill/pølsevognen i op til fem år. 3.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Sorø Kommune
Hvornår
Onsdag 28. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 28. oktober 2026. Du finder dem på soroe.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT
1. Den foreslåede pullertløsning indgår i det videre arbejde med udvikling af torvet.
2. Der arbejdes videre med en mulig forlængelse af den eksisterende lejeaftale for grill/pølsevognen i op til fem år.
3. Der arbejdes videre med forslag til forskønnelse af torvet, herunder bænke,
beplantning og etablering af nye træer.
4. Der arbejdes videre med udformningen af Torvet, således at området understøtter
muligheden for afholdelse af arrangementer, herunder udvidede muligheder for
tilkobling til el.
5. Der arbejdes videre med et forslag om at udvide fortovsarealet foran Coisbar og
Valencia med henblik på at forbedre mulighederne for udeservering samt justere
vejføringen som en trafikdæmpende foranstaltning.
6. Administrationen undersøger mulighederne for at etablere yderligere
parkeringspladser i området og fremlægger resultatet for politisk behandling.
Beslutning fra Klima, Miljø og Planudvalget, den 21. oktober 2026, punkt 88:
Pkt. 1: Indstilles godkendt, dog således at der ikke arbejdes videre med ensretning ved
Torvet, jf. bilag 2, samt at administrationen skal udarbejde en samlet plan for etablering af
pullerter, så hele Storgade kan blive skærmet af. Planen skal forelægges til politisk
godkendelse.
Pkt. 2: Indstilles godkendt, dog således at lejeaftalen er gældende i fem år og er knyttet til
cvr-nummer og ikke personligt.
Pkt. 3: Indstilles godkendt, idet administrationen skal udarbejde et mindre vidtgående
projekt end det fremlagte i bilag 1.

Pkt. 4: Indstilles godkendt, idet der i dialog med Sorø Handel og Service udarbejdes en
plan for placering af juletræsfod og mulighed for en scene, og samtidig flyttes
siddemøblet. Det nye forslag fremlægges til politisk godkendelse.
Pkt. 5: Ikke godkendt.
Pkt. 6: Indstilles godkendt.

Beskrivelse af sagen
Fagcenteret har i 2025 arbejdet videre med udformningen af torvet på baggrund af
beslutningen i Kommunalbestyrelsen den 28. januar 2025 om at gå videre med 2. fase af
torvet. Det er som udgangspunkt helhedsplanen (KB sag nr. 608 18.09.24), der sætter rammen
for udviklingen af torvet. I den politiske behandling var der et klart ønske om, at der i processen
blev indlagt mere inddragelse.
Fagcenteret har derfor i juni 2025 afholdt et borgermøde og indsamlet ideer, ønsker og
kommentarer til, hvordan planen kunne tilpasses for at imødekomme ønsker og den kritik, der
har været af planen. Punkter fra mødet og skriftlige kommentarer blev herefter samlet til et
forslagskatalog med tilpasninger. Især de handlende i Sorø Bymidte ved Sorø Handel og
Service havde mange kommentarer til planen. Derfor har fagcenteret afholdt en række møder i
2. halvår 2025 med både referencegruppen for projektet og bilateralt med Sorø Handel og
Service.
På baggrund af ovenstående har fagcentret i samarbejde med projektets konsulenter
udarbejdet et foreløbigt dispositionsforslag, som har dannet grundlag for de drøftelser, der er
gennemført med referencegruppen, herunder Sorø Handel og Service.
Bilag 1 indeholder en beskrivelse af det foreløbige dispositionsforslag, som fagcentret har
udarbejdet i samarbejde med konsulenterne. Det skal understreges, at dispositionsforslaget er
udarbejdet med afsæt i helhedsplanen og ikke er endeligt. De ændringer, der foreslås i denne
sag, vil medføre justeringer af den foreløbige disponering, som fremgår af bilag 1.
Fagcenteret har i dialogen oplevet stor opbakning til de foreslåede ændringer af planen, der
især fokuserer på at skabe mulighed for ensrettet gennemkørsel rundt om torvet i de
situationer, hvor det passer til de arrangementer, der skal afholdes på torvet. Desuden har
Klostergrillen fyldt en del både i de kommentarer, der er kommet ind, og i drøftelserne.
Derfor fremlægger Fagcenteret nu en række forslag til politisk drøftelse og stillingtagen, inden
den endelige plan for torvet skal vedtages, så der tages stilling til, hvilke elementer der skal
prioriteres, og hvilke ændringer der skal indarbejdes. Nedenfor gennemgås kort de enkelte
forslag.
Videre arbejde med pullert- og trafikløsning
Som ovenfor beskrevet har der været arbejdet med en trafikal løsning, hvor der kan åbnes
ensrettet for trafik rundt om torvet (se bilag 3) ved arrangementer.

For at få en helstøbt løsning kræver det pullerter, der let kan aktiveres, både af kommunens
folk og af brand og redning. Pullerterne skal opsættes, så de kan trafikregulere til alle de
situationer, der dels er ved arrangementer i dag, og hvis man med rimelighed kan godtgøre
andre behov. Opsætningen skal endvidere give mulighed for at terrorsikre arrangementer i
byen.
Administrationen vurderer, at den endelige placering af pullerterne bør undersøges nærmere
som led i det videre projekteringsarbejde, så der sikres en hensigtsmæssig balance mellem
trafikale forhold, tilgængelighed og anvendelsen af torvet.

Grill-/pølsevognens fremtidige placering
Den eksisterende grill-/pølsevogn foreslås ikke flyttet på nuværende tidspunkt.
Grillens fundament er undersøgt og er i dårlig stand. Det er derfor omkostningstungt at flytte
grillen til en ny placering. Omkostningen vil skulle afspejle sig i huslejen. Da det ikke er et godt
scenarie for Klostergrillen, foreslås det, at planen tilpasses, så Klostergrillen kan blive på sin
nuværende lokation fem år frem. Det indbefatter, at den eksisterende lejeaftale forlænges med
denne periode. En eventuel forlængelse skal afklares nærmere med juridisk bistand for at
sikre, at den er i overensstemmelse med gældende regler og kommunens muligheder som
udlejer. Det foreslås som vilkår, at lejemålet er personligt og ikke kan overdrages til andre.
Lejemålet ophører dermed ved lejerens fraflytning eller ophør af virksomheden.
Den fremtidige indretning og anvendelse af Torvet skal afklares nærmere i det videre arbejde
med torvets samlede udformning. I bilag 1, Foreløbigt dispositionsforslag, fremgår det af
tegninger og figurer, at Klostergrillen forudsættes flyttet. Dette skyldes, som tidligere beskrevet,
at dispositionsforslaget er udarbejdet med afsæt i helhedsplanen. Forslaget er ikke endeligt og
vil blive tilpasset i overensstemmelse med de politiske beslutninger, der træffes i den videre
proces.
I forbindelse med den videre planlægning af Torvets indretning skal det undersøges, om den
skitserede vejføring kan realiseres, hvis grill-/pølsevognen forbliver på sin nuværende
placering, samtidig med at der tages hensyn til det eksisterende opholdsmøbel på Torvet.
Undersøgelsen skal belyse de trafikale forhold, tilgængeligheden på torvet samt
konsekvenserne for torvets samlede funktion og opholdskvaliteter.
Dette vil skabe en tydelig kobling mellem den ønskede vejløsning, pølsevognens fortsatte
placering og de eksisterende elementer på torvet.

Totalrådgivning for det videre arbejde
Det videre arbejde med udvikling og forskønnelse af Torvet omfatter en række delprojekter og
faglige afklaringer, herunder trafikale løsninger, opholdsarealer, beplantning, inventar,
belysning samt den samlede disponering af torvet.

For at sikre en helhedsorienteret og fagligt velfunderet projektering foreslås det, at
administrationen udarbejder et udbud og indhenter tilbud på totalrådgivning for det videre
arbejde. Totalrådgiveren skal bistå med den videre udvikling og projektering af projektet samt
koordinering af de nødvendige faglige analyser og løsningsforslag.
Indhentningen af tilbud vil danne grundlag for den videre planlægning og gennemførelse af
projektet.

Forslag til forskønnelse af torvet

Muligheder for flere parkeringspladser
Der er fremsat ønske om flere parkeringspladser i området.
Administrationen arbejder med at undersøge, om der findes egnede muligheder for at etablere
yderligere parkeringspladser.
Som alternativ har der været peget på mulighed for adgang til eksisterende
elbilparkeringspladser. Dette vurderes ikke muligt, da der er indgået en gældende aftale med
Clever om anvendelsen af pladserne. Administrationen anbefaler derfor ikke, at denne løsning
indgår i det videre arbejde.

Understøttelse af arrangementer på Torvet
Torvet anvendes i dag til en række arrangementer. I dialogen med borgere, foreninger og
erhvervsliv er der peget på et ønske om, at torvets fremtidige indretning i højere grad
understøtter denne anvendelse.
Administrationen foreslår derfor, at der i den videre projektering arbejdes med en udformning af
torvet, der skaber gode rammer for afholdelse af arrangementer. Det omfatter blandt andet en
vurdering af behovet for udvidede muligheder for tilkobling til el, så arrangører lettere kan
etablere boder, scener, lys- og lydanlæg samt andre midlertidige installationer. Samtidig skal
løsningerne indarbejdes på en måde, der understøtter torvets daglige funktion og
opholdskvaliteter.

Udvidelse af fortovsareal ved Coisbar og Valencia
I dialogen med erhvervslivet er der fremsat forslag om at udvide fortovsarealet foran Coisbar
og Valencia. Formålet er at skabe bedre muligheder for udeservering og ophold, hvilket kan
bidrage til et mere levende bymiljø og styrke handelslivet omkring Torvet.
En mulig udvidelse af fortovsarealet vil samtidig kræve en nærmere vurdering af vejføringen og

de trafikale forhold i området. Administrationen foreslår derfor, at der arbejdes videre med at
undersøge, om vejføringen kan justeres som en trafikdæmpende foranstaltning, samtidig med
at der sikres gode forhold for gående, cyklister, varelevering og den øvrige trafik. De konkrete
løsningsmuligheder vil blive belyst som en del af den videre projektering af Torvet.

Økonomiske og andre væsentlige konsekvenser
Det samlede budget til udviklingen af Torvet og Storgade udgør 14,1 mio. kr., hvoraf 4,9 mio.
kr. stammer fra statslige puljemidler til fornyelse af bymidter. I 2025 er der afholdt udgifter på
1,6 mio. kr. til projektering, hvilket efterlader 12,5 mio. kr. til projektets gennemførelse.
Det samlede projekt for Torvet, som omfatter alle elementer i helhedsplanen samt
efterfølgende tilføjelser, herunder udvidelse af fortovet ud for restaurationerne på torvets
østside, estimeres til ca. 29,5 mio. kr. Da de forventede projektudgifter overstiger det afsatte
budget væsentligt, vil det enten kræve en reduktion af projektets omfang eller tilvejebringelse
af yderligere ekstern finansiering for at kunne realiseres. Fagcenteret arbejder derfor videre
med fondssøgning med henblik på at understøtte projektets gennemførelse.
Med de resterende midler i budgettet til udviklingen af Torvet og Storgade forventes følgende
elementer, i en tilpasset udgave, at kunne gennemføres, medmindre der tilføres yderligere
midler til projektet:
Terræn- og jordarbejder
Belægningsarbejder
El og belysning
Inventar, herunder fleksibel pullertløsning
Formidling og wayfinding
Beplantning

Kilde: Sorø Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.