På dagsordenen 4. november, Kommunalbestyrelsen, Sorø
3. Økonomiske Redegørelse - Samlet overblik
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT 1. 3. Økonomiske Redegørelse tages til efterretning. 2. Budgetomplaceringer og projektmidler jf. bilag 5 godkendes og frigives. 3. Tillægsbevillinger til finansiering af merforbrug jf. bilag 5 godkendes og frigives.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Sorø Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad betyder det for dig?
Kommunalbestyrelsen skal godkende Sorø Kommunes tredje økonomiske status for 2026 og give 20,0 mio. kr. fra kassen til at dække merforbrug (17 mio. kr. på drift, 3,0 mio. kr. på anlæg). Du mærker næppe noget direkte, men kommunen bruger mere end budgetteret, især på børn, specialundervisning og ældrepleje, og kassebeholdningen falder til 75,3 mio. kr. ved årets udgang. Der er indført indkøbs- og ansættelsesstop på alle områder.
Berører især Børn og unge i specialundervisning og indsatser i Sorø Ældre på plejehjem og i hjemmepleje i Sorø Kommunalt ansatte på deltid Borgere i Stenlille
For og imod
For
- Dækker et forventet merforbrug på 32,4 mio. kr., især på børne- og ældreområdet, så driften af specialundervisning og pleje kan fortsætte.Forvaltningen
- Indkøbs- og ansættelsesstop har reduceret merforbruget med 17,1 mio. kr. siden anden redegørelse, og den fulde effekt er endnu ikke set.Forvaltningen
- Flytning af midler fra drift til anlæg giver mulighed for at betale for vedligehold af bygninger og maskiner i 2026.Forvaltningen
- Tillægsbevillingerne giver et klart og åbent billede af, hvad kommunen bruger penge på, og sikrer, at regninger kan betales.Fra debatten
Imod
- Flytning af 3,0 mio. kr. til bygningsvedligehold og 2,2 mio. kr. til maskiner fra drift til anlæg gør det sværere at vurdere kommunens regnskab.Det Konservative Folkeparti (C)
- Der mangler handleplaner, da beslutningen rækker ind i 2027, og handling er nødvendig, hvis det vedtagne budget skal holde.Socialdemokratiet (A)
- Kassebeholdningen falder til 75,3 mio. kr., og servicerammen forventes overskredet med 48,6 mio. kr., hvilket øger risikoen for sanktion.Likviditetsprognosen
- Stigende byggeudgifter på grund af situationen i Mellemøsten er ikke indregnet og kan give yderligere merudgifter på anlæg.Forvaltningen
Argumenterne er samlet af Sagsvagt med hjælp fra AI ud fra kommunens egen tekst. Punkter mærket "Fra debatten" står ikke i sagen, men er almindelige argumenter for og imod den slags beslutninger. De er ikke Sagsvagts holdning. Læs hele sagen herunder.
Hvad kan du gøre?
- Sid med til mødet
- Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles onsdag 4. november 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT
1. 3. Økonomiske Redegørelse tages til efterretning.
2. Budgetomplaceringer og projektmidler jf. bilag 5 godkendes og frigives.
3. Tillægsbevillinger til finansiering af merforbrug jf. bilag 5 godkendes og frigives.
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 28. oktober 2026, punkt 142:
Pkt. 1: Taget til efterretning.
Pkt. 2: Indstilles godkendt.
For stemte: Jakob Spliid (V), Morten Rostved (V), Nicolai Sandager (I), Rebecca Broholm-Little
(Ø), Linda Nielsen (F), Anne Madsen (A) og Anja Al-Erhayem (A).
Imod stemte: Gert Jørgensen (C) med begrundelsen, at De Konservative stemmer imod, at der
gives en anlægsbevilling på 3,0 mio. kr. til bygnings vedligehold i 2026 fra det vedtagne budget
2027 ved at flytte midler fra drift til anlæg. Det samme gælder flytning af 2,2 mio. til køb af
driftsmateriel (maskiner) fra drift til anlæg i Vej og Park i 2026. Der bør ikke foretages
ændringer i de regnskabsmæssige dispositioner og procedurer, som kan medvirke til at
vanskeliggøre en vurdering af kommunens regnskab efter dranst-principperne og bevillinger.
Pkt. 3: Indstilles godkendt.
For stemte: Jakob Spliid (V), Morten Rostved (V), Nicolai Sandager (I), Rebecca Broholm-Little
(Ø) og Gert Jørgensen (C).
Imod stemte: Anja Al-Erhayem (A), Linda Nielsen (F) og Anne Madsen (A).
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti stemte imod med begrundelsen, at de efterspørger
forslag til handleplaner, idet denne beslutning rækker ind i 2027 og der er således brug for
handling, hvis det vedtagne budget skal holde.
Beskrivelse af sagen
Alle fagudvalg har på møderne i oktober fået fremlagt 3. Økonomiske Redegørelse 2026 med det
forventede regnskab på drift og anlæg på deres respektive udvalgsrammer. Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen får i denne sag et sammendrag af udvalgsrammerne og fremlægges desuden
likviditetsprognose, resultatopgørelse samt oversigt over ønskede budgetjusteringer.
Driften udviser et samlet merforbrug på 32,4 mio.kr.
I 2026 forventes på nuværende tidspunkt et samlet merforbrug på 32,4 mio. kr. svarende til 1,3 pct.
af det korrigerede budget. Dette er inklusive økonomiske konsekvenser af midtvejsregulering og
tekniske budgetkorrektioner. Servicerammepuljen blev udmøntet med 12 mio. kr. til
Foranstaltningsområdet og 4,8 mio. kr. til Ældreområdet i forbindelse med overførselssagen og er
dermed indregnet. Derudover er der indregnet kassefinansierede tillægsbevillinger i forbindelse med
ØR2 på i alt 17,8 mio. kr.
Som det kan ses af tabel 1 nedenfor, består det forventede merforbrug hovedsageligt af en
forventning om store merforbrug på Børn og Undervisningsudvalget og Sundhed og Ældreudvalgets
områder med hhv. 20,7 og 13,4 mio. kr. På Klima, Miljø og Planudvalget og Erhverv, Beskæftigelse
og Socialudvalgets områder forventes merforbrug på henholdsvis 1,5 mio. kr. og 1,1 mio. kr., mens
der på Økonomiudvalget og Udvalget for Kultur, Fritid og Lokaludvikling forventes mindreforbrug på
henholdsvis 1,9 mio. kr. og 2,3 mio. kr.
Det store merforbrug på Børn og Undervisningsudvalgets område vedrører særligt
specialundervisning og foranstaltningsområdet, mens merforbruget på Social og Sundhedsudvalgets
område særligt vedrører pleje- og ældreomsorg.
Nedenstående tabel opsummerer fagområdernes driftsbudget og forventede driftsudgifter på
udvalgsniveau. Stabens og fagcentrenes budgetopfølgninger er baseret på forbrugstal pr. 31. august
Tabel 1 3. Økonomiske Redegørelse 2026 på udvalgsniveau (i 1.000 kr.)
Forbrug
I alt (1.000 kr.)
Korrigeret Oprindeligt Forventet
Forventet
Afvigelse
Budget
Budget
Forbrug Forbrugsprocent
Økononomiudvalget
Klima, Miljø og
Planudvalget
Børn og
Undervisningsudvalget
Udvalget for Kultur,
Fritid og
Lokaludvikling
Sundhed og
Ældreudvalget
Erhverv, Beskæftigelse
og Socialudvalget
Servicerammen forventes overskredet med 48,6 mio.kr.
Servicerammen forventes overskredet med 48,6 mio.kr. i 2026. Dette er en stigning på 13,6 mio. kr.
siden ØR2.
Kommunernes vejledende sigtepunkter for serviceudgifter er blev justeret i juli måned i forbindelse
med midtvejsreguleringen. Den justerede ramme for Sorø Kommune i 2026 udgør 1.710,5 mio. kr.
Dette er et løft på 21,6 mio. kr. i forhold til den oprindelige ramme på 1.688,9 mio. kr. svarende til det
oprindelige budget. Det forventede forbrug inden for servicerammen udgør pr. 31. august 2026
Indførsel af kvalificeret indkøbs- og ansættelsesstop
Udgifterne har fortsat en bekymrende udvikling. For at begrænse det økonomiske pres og mindske
risikoen for en økonomisk sanktion, blev der i forbindelse med ØR2 indført kvalificeret indkøbs- og
ansættelsesstop på alle områder. På trods heraf er det forventede forbrug steget med 8,0 mio. kr.
siden ØR2. Samtidig er budgettet forhøjet med 25,1 mio. kr. som følge af midtvejsreguleringen og
tillægsbevillinger ved ØR2. Samlet betyder det, at merforbruget er reduceret med 17,1 mio. kr.
Den fulde effekt af indførelsen af kvalificeret indkøbs- og ansættelsesstop er ikke set endnu, og der
er dermed mulighed for, at resultatet forbedres frem mod regnskabet.
Aftale om overarbejdsbetaling til deltidsansatte
En faglig voldgift har fastslået, at deltidsansatte i det offentlige som udgangspunkt skal honoreres på
samme måde som fuldtidsansatte for timer ud over deres normale arbejdstid. HR har foreløbigt
opgjort kommunens udestående til ca. 15 mio. kr., og efterbetalingen til de berørte medarbejdere
påbegyndes i efteråret 2026. Den forventede udgift er indregnet i likviditetsprognosen.
Det er forventningen, at der vil være forståelse for overskridelse af servicerammen i forbindelse med
udbetalingen, og spørgsmålet forventes at blive løftet af KL på et senere tidspunkt.
Stort mindreforbrug på Anlægsområdet
Som det fremgår af bilag 6, forventes et stort mindreforbrug på anlægsområdet på 40,7 mio. kr.,
heraf 69,6 mio. kr. i mindreudgifter og 28,9 mio. kr. i mindreindtægter.
Den væsentligste årsag er salget af storparcellen på Slettebjergudstykningen i Stenlille. Salget blev
gennemført i 2024 og afventer godkendelse af skema A. Før skema A kan godkendes, skal en ny
lokalplan vedtages. Lokalplanen er i høring og forventes godkendt i begyndelsen af 2027. Først på
dette tidspunkt kan salgsindtægten modtages, ligesom grundkapitalen først kan udbetales i 2027.
Derudover forventes der et merforbrug på bygningsvedligeholdelse og idrætsanlægsvedligehold.
Der er en risiko for stigning i anlægsudgifterne pga. stigende byggeudgifter som følge af situationen i
Mellemøsten. Dette er der ikke taget højde for i anlægsopfølgningen pr. 31.08.2026.
Bevillingsmæssige ændringer
Jævnfør Sorø Kommunes kasse- og regnskabsregulativ har Kommunalbestyrelsen
beslutningskompetencen i forhold til flytning af budget på tværs af udvalgsrammer og/eller
kassepåvirkning. Jævnfør bilag 5 indstilles med 3. Økonomiske Redegørelse, at der netto samlet
gives tillægsbevillinger for 20,0 mio. kr., der finansieres af kassebeholdningen, heraf 17 mio. kr. på
drift og 3,0 mio. kr. på anlæg.
Administrationen har samlet op på, hvilke behov for omplaceringer og korrektioner, der er opstået
siden budgetvedtagelsen og 2. Økonomiske Redegørelse. Disse udgør samlet 4,1 mio. kr. i 2026.
Renter og afdrag
Der forventes budgetoverholdelse.
I forbindelse med ØR2 blev der givet en tillægsbevilling på 1,0 mio. kr. til dækning af merforbrug
vedr. renteudgifter.
Likviditetsprognose
Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen (gennemsnittet over
de seneste 365 dage) udgjorde 90,9 mio. kr. pr. 31. august 2026 og estimeres på nuværende
tidspunkt til at falde til 75,3 mio. kr. ved udgangen af 2026. Estimatet er baseret på forventningen om
et samlet kassetræk i 2026 på 55,4 mio. kr., jf. tilnærmet resultatopgørelse for 2026 (se bilag 3). I
prognosen forventes et større kassetræk i 2026 end forudsat i både det oprindelige og korrigerede
budget. Afvigelsen til det korrigerede budget skyldes et forventet merforbrug på driften, som
delvist modsvares af et forventet mindreforbrug på anlæg. Afvigelsen til det oprindelige budget kan
derudover henføres til merindtægter fra midtvejsreguleringen af bl.a. PL og overførsler.
Fagudvalgenes behandling af 3. Økonomiske Redegørelse 2026
De enkelte fagudvalg har behandlet sager om 3. Økonomiske Redegørelse på de respektive
udvalgsmøder den 20. til 21. oktober 2026. Her følger et kort overblik over behandlingen:
Erhverv, Beskæftigelse og Socialudvalget, møde den 20. oktober 2026
Administrationen indstiller, at
1. 3. Økonomiske Redegørelse tages til efterretning.
2. Det indstilles i samlesagen til ØR3, at der flyttes i alt 0,5 mio. kr. i 2026 fra Udvalget for Kultur,
Fritid og Lokaludvikling til Erhverv, Beskæftigelse og Socialudvalget.
3. Det indstilles i samlesagen til ØR3, at der flyttes i alt 1,0 mio. kr. i 2026 og 0,8 mio. kr. i 202729 fra Erhverv, Beskæftigelse og Socialudvalget til Sundhed og Ældreudvalget.
Kilde: Sorø Kommune, Kommunalbestyrelsen, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.