Besluttet 6. august, Stevns Udsatteråd, Stevns
Høring af Budget 2027 – beslutning
Udsatterådet skal drøfte Budgetforslag 2027 og beslutte, hvordan arbejdet med rådets høringssvar skal tilrettelægges. Sagens gang Stevns Udsatteråd.
Kort fortalt
- Hvem
- Stevns Udsatteråd, Stevns Kommune
- Hvornår
- Torsdag 6. august 2026
- Status
- Besluttet. Udsatterådet drøftede Budget 2027 med kommunens økonomikonsulent, herunder høringsfristen den 24. august 2026 og den videre budgetproces. Den videre budgetproces er, at kommunalbestyrelsen præsenteres for forvaltningens udkast til et balanceret budgetforslag på et budgetseminar den 13. august 2026. Herefter behandles budgetforslaget første gang i økonomiudvalget den 19. august og derefter i kommunalbestyrelsen den 27. august 2026.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Udsatterådet
1. drøfter Budgetforslag 2027
2. beslutter, hvordan arbejdet med rådets høringssvar skal tilrettelægges.
Beslutning
Udsatterådet drøftede Budget 2027 med kommunens økonomikonsulent, herunder
høringsfristen den 24. august 2026 og den videre budgetproces.
Den videre budgetproces er, at kommunalbestyrelsen præsenteres for forvaltningens
udkast til et balanceret budgetforslag på et budgetseminar den 13. august 2026. Herefter
behandles budgetforslaget første gang i økonomiudvalget den 19. august og derefter i
kommunalbestyrelsen den 27. august 2026.
Hvorvidt der bliver behov for et nyt prioriteringskatalog, vides ikke endnu, da der er flere
ubekendte faktorer, blandt andet nye budgettildelingsmodeller, ældreloven,
sundhedsreformen, bloktilskud og finansloven for 2027.
Version 2 af budgetforslaget vil fremgå af dagsordener og referater fra de politiske
fagudvalgsmøder i starten af september, hvor Udsatterådet selv kan holde sig orienteret.
Opstår der spørgsmål i den forbindelse, kan rådet kontakte forvaltningen.
Budgetforslaget bliver 2. behandlet i økonomiudvalget den 1. oktober og i
kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2026.
Udsatterådet besluttede, at formanden og et af rådets medlemmer mødes den 12. august
2026 for at påbegynde arbejdet med rådets høringssvar. Høringssvaret sendes til
godkendelse i hele Udsatterådet via mail, hvorefter det fremsendes til forvaltningen inden
høringsfristen den 24. august 2026.
Fraværende:
Tinamaria Götz, Helene Brix (O) og Harley Nova Brown
Beskrivelse af sagen
Udsatterådet får besøg af kommunens økonomikonsulent, som besvarer rådets spørgsmål til
høringsmaterialet.
Herefter drøfter Udsatterådet Budgetforslag 2027 og beslutter, hvordan arbejdet med rådets
høringssvar skal tilrettelægges.
Høring
Budgetforslag 2027 blev sendt i høring i Udsatterådet den 15. juni 2026 med høringsfrist den
24. august 2026.
Udsatterådets høringssvar indgår i den videre politiske behandling af Budget 2027.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ikke relevant for sagen.
Kilde: Stevns Kommune, Stevns Udsatteråd, referat fra mødet torsdag 6. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.